Évolène

Évolène ligger på bunden af val d'Hérens, 1.370 meter oppe, ved bredden af Borgne. Den er den folkerigeste af de seks landsbyer i kommunen af samme navn — knap 800 indbyggere — og rummer administrationen, skolen og butikkerne langs en hovedgade med træhuse på stensokler. Kommunen selv dækker 209,94 kvadratkilometer og talte 1.666 indbyggere den 31. december 2024: som den tolvtestørste i Schweiz er den to tredjedele mineralsk, idet 67,8 % af arealet er uproduktivt. Ovenover rejser Dent Blanche sig til 4.358 meter.

De fem andre landsbyer fordeler sig efter højde og sol. Villa, La Sage og La Forclaz ligger på en sydvendt terrasse omkring 300 meter over sletten mellem Évolène og Les Haudères; deres enge stiger til 2.700 meter. Les Haudères, omkring 450 indbyggere, ligger dér, hvor Borgne de Ferpècle og Borgne d'Arolla mødes, ved foden af Dents de Veisivi. Arolla, 2.000 meter oppe, er den højeste og mest afsides, på højruten fra Chamonix til Zermatt. Landsbyen Lannaz, opført som af national betydning i ISOS-fortegnelsen, lægger sine huse og Sankt Laurentius-kapellet i en ring om en eng; i dag bor der kun omkring femten mennesker.

Dalens sene åbning kan stadig læses i skikkene. Dragten blev båret her længere end andre steder, og dialekten fra Évolène, en frankoprovencalsk form, er stadig dagligsproget for dem over 60, og børnene lærer den fortsat i familien. Karnevallet er den mest synlige udtryksform: det løber fra 6. januar til fastelavnstirsdag. Landsbyens navn kommer fra bækken, der udspringer midt i den — ewe, vandet på frankoprovencalsk, efterfulgt af et tillægsord, man forbinder med mildhed; på walliserdialekt hedder den Èvouolïn-na, Oleïnna i den lokale variant og Evolena på tysk.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Det, der adskiller Évolène, handler mindre om kulissen end om tid. Landsbyen levede næsten selvforsynende indtil begyndelsen af det 20. århundrede: ingen kørevej til Sion før 1862, ingen bil før 1926, ingen postbil før 1950. Den forsinkelse lod det overleve, som åbningen slettede andre steder — en frankoprovencalsk dialekt, der stadig tales, en dragt, der aldrig helt uddøde, et karneval, der fylder to vintermåneder.

Historie og oprindelse

Den lokale overlevering sætter landsbyens grundlæggelse til omkring 1200, men dokumenterne begynder først i 1300-tallet: i 1369 indgik folkene fra Évolène en aftale med dem fra Valpelline på den anden side af col de Collon, hvor udvekslingen dengang gik. Den første sognekirke blev bygget i 1446; sognets værnehelgen er Johannes Døberen, der fejres den 24. juni. Først i 1806 blev Évolène en selvstændig kommune, og indtil 1922 var den forbundet med Saint-Martin. Turismen kom i 1800-tallet — Hôtel de la Dent-Blanche åbnede i 1857 — og siden forandrede byggeriet af Grande Dixence dalen i det 20. århundrede og bragte veje, drikkevand og elektricitet helt til Arolla og Ferpècle.