Glacier Express

Glacier Express forbinder Zermatt med St. Moritz via Brig, Andermatt, Disentis og Chur. Turen tæller 291 kilometer, 291 broer og 91 tunneler og tager knap otte timer — angivelserne svinger mellem syv en halv time og otte. Linjen stiger til Oberalppasset i 2.033 meter og falder derefter til Chur i 585 meter, sit laveste punkt. Hele strækningen er meterspor, og på 23,9 kilometer afløser tandstangen adhæsionen, både på stigningerne og for at holde toget tilbage nedad.

Navnet stammer fra Rhônegletsjeren, som sporet fulgte indtil 1981 på vej over Furkapasset. Siden juni 1982 går en basistunnel på 15,35 kilometer under passet: toget kører nu hele året, men ser ikke længere den gletsjer, det har navn efter. Den gamle bjergstrækning forsvandt ikke; taget i brug igen stykke for stykke mellem 1992 og 2010 befares den i dag af et veterantog.

Mellem Chur og Engadin tager toget Albulalinjen: tunnelen under passet i 1.815 meter, sløjferne der optager 400 meters højdeforskel på en enkelt kilometer mellem Preda og Bergün, og Landwasserviadukten, en stenbue spændt ud over tomrummet, før den går lige ind i klippevæggen. Dette stykke hører til verdensarven «Den rætiske bane i landskaberne omkring Albula og Bernina», optaget den 7. juli 2008. Tre selskaber kørte toget i dets første år; siden 2017 hører det under Glacier Express AG, et fælles selskab mellem Den rætiske bane og Matterhorn-Gotthard-Bahn.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Rejsens interesse ligger i et misforhold mellem ord og sag: express om et tog, der bruger knap otte timer på 291 kilometer. Langsomheden er ikke en mangel ved tilbuddet, den er dets stof — påtvunget af Oberalppassets 2.033 meter, af faldet til Churs 585 meter, af de 23,9 kilometer tandstang. Meterspor tillader snævre kurver: i stedet for at bore gennem dalene følger linjen dem og fører fra den ene side af Alperne til den anden uden nogensinde at slippe terrænet af syne.

Historie og oprindelse

Det første tog forlod Zermatt den 25. juni 1930 klokken 7.30 med 70 passagerer og nåede St. Moritz elleve timer senere. I et halvt århundrede kørte forbindelsen kun om sommeren, fordi Furka- og Oberalppasset lå under sne; åbningen af basistunnelen i 1982 gjorde den helårlig. Tallene fulgte med: 20.000 rejsende i 1982, over 53.000 i 1983, lidt over 80.000 i 1984, over 250.000 i 2005. Mellem 1986 og 1993 gik næsten 40 millioner franc til 18 nye panoramavogne på første klasse. Den 23. juli 2010 afsporede et togsæt på grund af for høj hastighed: en japansk passager på 64 år omkom, 42 personer kom til skade, og ulykken blev tilskrevet menneskelig fejl.