Rheinfelden

Rheinfelden holder Rhinens schweiziske bred, i 274 meters højde, og giver navn til det omgivende Aargau-distrikt. Fra den modsatte bred lader byen sig læse med ét blik: en række huse tæt ved vandet, et lavt, kraftigt tårn under et spidst tag, kirkens løgformede tårn oven over dem, og floden, der fylder hele forgrunden. I middelalderen hører byen under huset Schwaben.

Tallene fra 2011 giver 12.074 indbyggere, hvoraf 29,1 % er udlændinge. Den konfessionelle sammensætning er delt — 36,1 % katolikker, 33 % reformerte, 7,1 % muslimer samt ortodokse og kristkatolske mindretal — og tysk er hovedsprog for 82,9 % af indbyggerne, foran italiensk med 3,8 %.

Byens sejeste skik udsprang af en epidemi. I 1541 ramte pesten Rheinfelden, og vandet i de offentlige brønde blev mistænkt for at have båret den. Tolv overlevende aflagde da, foran netop disse brønde, det løfte at beskytte indbyggerne mod plagen, og stiftede et broderskab under påkaldelse af den hellige Sebastian, der blev regnet for pesthelbreder. Hvert år, den 24. og dernæst den 31. december, går tolv medlemmer af broderskabet i optog gennem byen og synger i rundkreds foran hver brønd en gammel julesang. Det er Brunnensingen, brøndenes sang.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Rheinfelden holder to erindringer sammen, som passer dårligt til hinanden. Hærenes: to slag bærer byens navn, i 1638 og i 1678, og franskmændene indtager og nedriver den i 1744. Og et løftes: siden 1541 har et broderskab på tolv mænd sunget ved hvert års udgang foran brøndene, til minde om en pest, man troede kom fra deres vand. Den første efterlod ødelæggelse, den anden opføres igen.

Historie og oprindelse

Byens navn vender to gange tilbage i Europas krige i det 17. århundrede. I 1638 tørner franskmænd og østrigere sammen her i to omgange: i det første slag sejrer Jean de Werth, og hertugen af Rohan såres dødeligt; i det andet bliver den samme Jean de Werth slået og taget til fange. Fyrre år senere, den 6. juli 1678, ved afslutningen af Den Hollandske Krig, bliver de kejserlige under Karl V af Lothringen besejret af marskal de Créquy. I 1744 indtager franskmændene byen og nedriver den.