Burgdorf (Berthoud)

Burgdorf — Berthoud på fransk — er bygget i to niveauer, i 533 meters højde, dér hvor Emme forlader Emmental. Nedenfor underbyen med sit net af kanaler; ovenfor overbyen, tæt sammen langs en enkelt gade, og borgen på sit fremspring. Højdeforskellen er så stor, at man i 1835 måtte anlægge en vej, der går hen over sig selv for at klare den. Overbyen har været fri for gennemkørsel siden 1989; man går dér mellem sandstensfacader med farvede skodder op til kirken, opført sidst i 1400-tallet, hvis lektorium hører til de vigtigste stykker senengotisk stenhuggerarbejde i Schweiz.

Alt begynder med borgen. Den optræder i kilderne i 1084 som castellum Bertaldi ducis i Bernold af Konstanz' krønike, før selve bebyggelsen nævnes i 1175. Zähringen-slægten uddør i 1218; kyburgerne følger efter, og i 1273 træder Goldene Handfeste i kraft, den ældste bevarede udgave af Burgdorfs byret — nogle af dens bestemmelser forblev i brug i mere end 500 år, indtil Det Gamle Edsforbunds fald. I 1384, ved afslutningen af krigen om Burgdorf, går byen til Bern, formelt ved køb.

Det franske navn stammer ikke fra grundlæggeren. Berthoud peger på Berthold 1. af Rheinfelden, den ejer der nævnes i belægget fra 1084, og ikke på Berthold 4. af Zähringen. Byen har desuden lang øvelse i begyndelser: en presse trykker her i 1475-1476 syv teologiske værker på latin; Pestalozzi udvikler her fra 1800 til 1804 sin undervisningsmetode og formulerer den i Hvordan Gertrud lærer sine børn; og i 1899 åbner banen Burgdorf-Thun som den første fuldt elektrificerede normalsporede jernbane i Schweiz, med trefaset strøm på 750 volt og 40 hertz.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Burgdorf lægger efterprøvelige førstegange sammen i stedet for superlativer: en nedskreven byret bevaret siden 1273 og anvendt i over 500 år, en presse i drift fra 1475, Pestalozzis metode udviklet på stedet mellem 1800 og 1804, og den første elektrificerede normalsporede jernbane i Schweiz, taget i brug den 21. juli 1899. Det hele kan stadig læses i en plan i to niveauer, borg foroven, kanaler forneden, som 1989 gav tilbage til gåturen.

Historie og oprindelse

Borgen, nævnt i 1084 og knyttet til Zähringen-slægten, kontrollerede indgangen til Emmental. Efter slægtens uddøen i 1218 holder kyburgerne byen og giver den vid selvstændighed, nedfældet i 1273 i Goldene Handfeste. Forarmede afstår de den i 1384 til Bern, som indsætter sine fogeder dér indtil 1798. Reformationen indføres i 1528, og kirkens altre fjernes. En brand ødelægger i 1706 omkring 60 huse i overbyen; skolefesten Solennität holdes til gengæld siden 1729.