Lausanne

Lausanne er bygget på en skråning. Fra havnen i Ouchy i 374 meters højde til passet Chalet-à-Gobet i 873 overvinder kommunen mere end 500 højdemeter på 41,38 km². Centrum ligger på tre bakker — la Cité, le Bourg, Saint-Laurent — adskilt af de kløfter, som Flon og Louve har skåret, og forbundet af Grand-Pont og pont Bessières; seksten floder løber gennem kommunens område. Den 31. december 2024 talte byen 144 873 indbyggere, og dens byområde 438 438 den 31. december 2021: den er dermed Schweiz' fjerdestørste efter Zürich, Genève og Basel.

Navnet kommer af det keltiske lausa, stenflisen, og af et suffiks, der dannede navne på vandløb: Lousonna betegnede først Flon, eller en del af dens løb, før det gik over på den gallo-romerske vicus, som fra år 15 før vor tidsregning blev anlagt ved søbredden, dér hvor kvarteret Vidy nu ligger. Midt i det 4. århundrede opgives vicus til fordel for bakken la Cité, som dens stejle sider gør let at forsvare. Lausanne bliver siden en etape på via Francigena — Sigerik noterer den som Losanna i 990 — og fra 1032 til 1536 styrer biskoppen og domkapitlet her en lille kirkestat, der strækker sig fra Veveyse til Venoge, vinbjergene i Lavaux medregnet.

Domkirken Notre-Dame blev i hovedsagen opført mellem omkring 1170 og 1230. Den er Schweiz' betydeligste gotiske domkirke og den første i den stil uden for fransk område; forbillederne er hentet i Nordfrankrig og i Sydengland. Pave Gregor 10. og kejser Rudolf indvier den i 1275; byen bliver derpå et Maria-valfartssted, der hvert år trækker mere end 70 000 mennesker, næsten ti gange dens daværende befolkning. Dens malede portal er et af de få i Europa, der stadig bevarer væsentlige spor af sin oprindelige bemaling, og fra klokketårnet råber en vægter fortsat timen ud til de fire verdenshjørner, hver nat året rundt.

Det, Lausanne er blevet, hviler på nogle få beslutninger. Åbningen af Simplontunnelen i 1906 gør byen til et internationalt jernbaneknudepunkt. I 1915 flytter Pierre de Coubertin Den Internationale Olympiske Komités sæde hertil; siden 1993 bærer byen den officielle titel olympisk hovedstad. Palais de Rumine, rejst i 1896 af Lyon-arkitekten Gaspard André, holder Place de la Riponne og huser i dag museer. Schweiz' første gågade anlægges her i 1962, og metrolinjen M2, åbnet i 2008, er landets første automatiske metro. På markerne ved Dorigny ved søen samler campus universitetet i Lausanne og den føderale polytekniske højskole, omkring 26 000 studerende.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Lausanne lader sig ikke besøge på flad grund. Byen overvinder mere end 500 meter mellem havnen i Ouchy og Chalet-à-Gobet, og dens centrum ligger på tre bakker adskilt af to kløfter, som måtte overspændes eller fyldes op: broerne, tunnelen og metroen er en følge af terrænet, ikke en udsmykning. Øverst en domkirke påbegyndt omkring 1170, hvis portal endnu bærer sin maling; nederst søen. Og siden 1915 har Den Internationale Olympiske Komité haft sæde her — en anden, mindre synlig grund til at være kendt.

Historie og oprindelse

Stedet har ifølge Schweiz' historiske leksikon været beboet siden år 6000 før vor tidsregning. Vicus Lousonna, anlagt ved søbredden fra år 15 før vor tidsregning, vokser til midten af det 3. århundrede, går tilbage med de germanske indfald og viger midt i det 4. århundrede for bakken la Cité. Bispestaten varer fra 1032 til 1536; det år tager bernerne byen, biskoppen flygter, reformationen slår igennem, og akademiet grundlægges. Terrænet har længe bestemt: først i det 19. århundrede spænder « gennemfarten gennem Lausanne », udtænkt af ingeniøren Adrien Pichard, over Flon-kløften med en stor bro og gennembryder klippefremspringet la Barre med en tunnel.