Genfersøen

Genfersøen tegner en halvmåne på 72,8 km fra øst mod vest, på det bredeste sted under 14 km, mellem foden af Jura og Alpernes første kæder. Med et areal på 580,1 km² er den Vesteuropas største sø; vandet når 309,7 m under overfladen, ved en gennemsnitsdybde på 152,7 m. Den fransk-schweiziske grænse følger søens akse: nordbredden og begge spidser hører til kantonerne Vaud, Genève og Valais, sydbredden til Haute-Savoie. Af 200,2 km bred er de 58 franske.

Rhône krydser søen fra øst mod vest og leverer alene 75 % af tilstrømningen. Siden 1884 er vandstanden ikke længere overladt til regn og smeltevand: den reguleres kunstigt inden for et snævert bånd, mellem 371,7 og 372,3 meter. To ulige store bassiner svarer hinanden, Grand-Lac mod øst og Petit-Lac mellem Yvoire og Genève.

Bredderne har skiftet både ejer og materiale. I 2006 fandt den internationale kommission for beskyttelse af søens vand kun 3 % bred, der var forblevet vild; omkring 60 % af bredderne og deres omgivelser var anlagt, sikret med stensætning, brolagt eller privatiseret, mens resten fordelte sig på halvnaturlige enge og dyrket jord. Genève, Lausanne og Montreux på den ene side, Évian-les-Bains og Thonon-les-Bains på den anden, deler en bred, som 65 kommuner er fælles om.

Navnet er ældre end de kort, der bærer det. Léman går tilbage til en indoeuropæisk rod, der allerede betyder sø: « lac Léman » siger det to gange, en pleonasme, som brugen har fastholdt siden oldtiden. Strabon skriver lemanè limnè i det 1. århundrede før vor tidsregning, Julius Cæsar lacus lemanus i år 58 før vor tidsregning. Middelalderen foretrak « lac de Lausanne », det 16. århundrede « lac de Genève »; det schweiziske landkort beholdt den sidste form for hele vandfladen indtil 2003 og forbeholdt den derefter alene Petit-Lac.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Det, der kendetegner Genfersøen, er afstanden mellem dens masse og det, man faktisk kan se af den: 580,1 km² og 309,7 m dybde, men en bue, der er lukket nok om sig selv til, at ingen bred viser helheden. Den er desuden en sø mellem to stater, hvis grænse har fulgt vandets akse siden Lausanne-traktaten af 1564, og en reguleret sø, hvis vandstand siden 1884 holdes mellem 371,7 og 372,3 meter.

Historie og oprindelse

Bassinets oprindelse delte længe geologerne. Fra anden halvdel af det 19. århundrede til 1970'erne afløste tre skoler hinanden — tektonisk indflydelse, floderosion, gletsjernes arbejde — og den tektoniske forklaring havde længe overtaget. Seismiske optagelser af søbunden i 1980'erne fik vægten til at tippe mod en uddybning ved Rhônegletsjeren under de kvartære istider. Selve søen blev til, da denne gletsjer trak sig tilbage for næsten 16.000 år siden. Den samme encyklopædiske kilde fastholder ikke desto mindre i sit resumé en ældre formulering, der tilskriver Grand-Lac en tektonisk foldning og Petit-Lac gletsjeren: uenigheden nævnes her i stedet for at blive afgjort.