Lessoc

Lessoc holder sig til siden af Intyamon, den dal hvor Sarine løber ned mod Gruyère, lidt mere end 800 meter over havet. Husene trænger sig sammen om et torv, hvor der står en ottekantet brønd: den er fra 1796, bærer en løgkuppel på stenpiller — en form, som man ikke kender noget andet bevaret eksempel på — og til det tag har der knyttet sig et sagn. Landsbyen var selvstændig indtil 2002 og sluttede sig det år sammen med Albeuve, Montbovon og Neirivue til kommunen Haut-Intyamon.

Stenen forklarer en del af landsbyen. Flere stenbrud blev drevet her, et af dem på kildekalk, men det bedst kendte gav det, man her kalder Lessocs «marmor»: en grå-hvid, grønåret kalksten, brugt til byggeri i landsbyen og i egnen, og som brønden på torvet er hugget af. Sankt Martins kirke, rejst mellem 1627 og 1635, åbner sig gennem et tårnforhus og rummer inventar fra 1800-tallet. Nord for landsbyen, ved stedet le Buth, er kapellet du Roc — eller Notre-Dame-des-Neiges — en ottekantet bygning fra 1684 med barokalter; gården Grange-Neuve ved siden af bærer årstallet 1688.

Navnet hedder Lecho på Fribourg-dialekt og har skiftet meget: Lessoz i 1231, Les Soz i 1237, Lessot omkring 1352; en førromersk oprindelse anses for sandsynlig. I middelalderen hørte stedet under grevskabet Gruyère, under Montsalvens' banner og borgleje. Herrerne af Corbières, der i 1100-tallet ejede talrige goder her, afstod dem i 1278 til Pierre II af Gruyère. Frigjort fra dødehånd i 1396 fik indbyggerne deres egen retspleje, som forblev afhængig af bannerherren af Gruyères.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Lessoc kan læses i sin sten og i sit torv. Stedets stenbrud gav en grå-hvid, grønåret kalksten, der vender tilbage i landsbyens mure og i hele egnen, og af den sten blev den ottekantede brønd på torvet hugget i 1796 — dækket af en løgkuppel på piller, en form der ikke findes bevaret andre steder. Landsbyen var desuden næsten to århundreder om at få sit eget sogn: krævet fra slutningen af 1500-tallet blev adskillelsen fra Grandvillard først en realitet i 1643.

Historie og oprindelse

Den første omtale af Lessoc står i Rougemont-brevet fra 1115, der registrerer grev Wilerius' gave til klostret i Rougemont af et jordstykke, som tilhørte en livegen ved navn Martinus del Suc. Et kapel viet til Sankt Martin, tæt ved den nuværende kirke, er bevidnet fra 1365. Landsbyen hørte først til sognet Broc, formentlig til op i 1100-tallet, derefter til Grandvillards, som den fra slutningen af 1500-tallet søgte at løsrive sig fra; adskillelsen trådte først i kraft i 1643, da kirken blev bygget. Kilden modsiger sig selv på dette punkt: et andet sted daterer den bygningen til 1627-1635.