Jungfrau

Jungfrau er en selvstændig tinde i Berner Alperne: den når 4.158 meter, på grænsen mellem kantonen Bern og Valais. Til den ene side rager den op over dalene ved Lauterbrunnen og Grindelwald, til den anden over Thunersøen. Sammen med Eiger og Mönch, dens to naboer, danner den et trekløver, hvis nordvægge står på linje — og netop den række, set fra nord, grundlagde gruppens ry længe før selve toppen var besteget.

Bjergbestigningens historie begynder i 1811 med brødrene Meyer fra Aarau: deres bestigning tog tre dage, en varighed som massivets udstrækning alene forklarer. Den første bestigning uden fører fulgte i 1881, den første ad nordvæggen i 1926. Bjerget har intet mistet af sin barskhed: den 12. juli 2007 rev en lavine, udløst i 3.800 meters højde på sydvæggen, to reb med bjergspecialister fra den schweiziske hær med sig og dræbte dem begge.

Siden 1912 fører Jungfraubahn, Europas højeste tandhjulsbane, op til Jungfraujoch, passet mellem Mönch og Jungfrau, over 3.400 meter. I 2001 optog UNESCO området Schweiziske Alper Jungfrau-Aletsch — Jungfrau, Aletschgletscheren og Bietschhorn — på verdensarvslisten. Bjerget cirkulerer også som billede: på en mindemønt på 10 franc, præget i 2005, på Forbundsrådets officielle fotografi fra 2024 og, langt tidligere, i Alphonse Daudets roman, hvor Tartarin bestiger det, udgivet i 1885.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Få tinder i denne højde lader sig komme så nær: siden 1912 sætter en tandhjulsbane de rejsende af over 3.400 meter, på Jungfraujoch, i indhakket mellem Mönch og Jungfrau. Dertil kommer gruppens opstilling: Eiger, Mönch og Jungfrau stiller deres nordvægge side om side, så bjerget kan læses i ét blik nedefra dalen.

Historie og oprindelse

Navnet betyder ordret „ung kvinde“ og kan også gengives som „jomfru“. Det betegnede oprindeligt ikke toppen: sætrene nordvest for bjerget tilhørte augustinernonner og blev derfor kaldt jomfruernes bjerge; betegnelsen vandrede til sidst op til selve tinden.