Muggio

Muggio ligger i 665 meters højde, omkring ti kilometer nordøst for Mendrisio, i den dal, den har givet navn: Schweiz' sydligste, skåret af Breggias mellemløb. Til landsbyen hører småbyerne Scudellate og Roncapiano. Området er skovklædt for tre fjerdedeles vedkommende — på den tidligere kommunes 8,39 kvadratkilometer 77,1 % skov mod 8,2 % landbrugsjord.

Navnet dukker op i 852 i formen Mugio. Dalen har været beboet siden oldtiden; i 800-tallet drev ufrie bønder her gårde, og i 1299 tilhørte flere jordlodder domkapitlet i Como. Kirkeligt hørte Muggio længe under Cabbio: først efter 1673 blev den viceanneks, knyttet indtil 1800-tallet til moderkirken i Balerna.

Landsbyen har en historie om arbejde og om afrejse. I 1400-tallet havde dens håndværkere specialiseret sig i at fremstille de lange træårer til hertugdømmet Milanos krigsflåde. Senere slog landbrug og kvægavl ikke længere til: mellem 1850 og 1940 fulgte kraftige udvandringsbølger på hinanden, og siden 1950'erne bliver befolkningen ved med at falde.

Bebyggelsen har overlevet disse afrejser og er i ISOS-fortegnelsen over bevaringsværdige bymiljøer indplaceret som af national betydning. Sognekirken San Lorenzo, nævnt fra 1578, blev genopført i 1760 efter tegninger af Giuseppe Fontana: barok facade, trompe-l'œil-fresker i kuplen. Over for den står Casa Cantoni-Fontana, et beboelseshus fra 1700-tallet. Dertil kommer oratoriet San Giovanni Battista, bevidnet fra 1582, de offentlige vaskehuse, to nyklassicistiske springvand rejst i 1838 efter tegninger af Luigi Fontana, og en nevèra på Alpe Génor.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Få landsbyer bevarer et så præcist spor af deres gamle håndværk: i 1400-tallet skar håndværkerne i Muggio de lange træårer til hertugdømmet Milanos krigsflåde. Det, der er tilbage i dag, sidder i bebyggelsen — offentlige vaskehuse, springvand med søjler fra 1838, en nevèra på alpen, en barokkirke genopført i 1760 — indplaceret som af national betydning i ISOS-fortegnelsen. Landsbyen har desuden siden 2016, sammen med Cabbio, været medlem af foreningen for Schweiz' smukkeste landsbyer.

Historie og oprindelse

Enden på kommunen Muggio blev afgjort ved domstolene. Den 20. april 2008 blev sammenlægningen af Bruzella, Cabbio, Caneggio, Morbio Superiore, Muggio og Sagno til en kommune Breggia bekendtgjort; Muggio afviste den. Ticinos Store Råd udstedte alligevel en afgørelse, som kommunen indbragte for Forbundsdomstolen. Klagen blev tabt, og fusionen fandt sted den 25. oktober 2009. Muggio bevarer dog sit patriziato: de familier, der stammer fra stedet, står for vedligeholdelsen af de goder, der ligger inden for landsbyens grænser.