Osignano

Osignano er en landsby i kommunen Monteceneri, i distriktet Lugano (kantonen Ticino) — indtil kommunesammenlægningen hørende til Sigirino, som den også hørte under kirkeligt. Den ligger på den øvre kant af en aflejringskegle, på den højre side af Vedeggio-dalen, ved foden af Monte Tamaro, langs den gamle muldyrsti mellem Agno og Bellinzona.

Bebyggelseskernen består af to adskilte grupper: opad en lang række store pudsede husfacader fra det 17. og 18. århundrede med indgreb fra det 19. århundrede; nedad mere beskedne bygninger i blottet sten med mere arkaiske landlige træk. Et kapel viet til Sankt Rochus, formentlig fra det 17. århundrede, står i afstand fra landsbyen, i visuel relation til den; et vejkapel fra slutningen af det 19. århundrede med billedet af Madonna Miracolosa di Re markerer forgreningen af adgangsvejene.

Den lokale økonomi hvilede først og fremmest på landbrug — vindyrkning, markbrug, kvægavl — stadig delvist praktiseret i dag; periodisk udvandring var det sædvanlige supplement. Kommunen Sigirino, som Osignano hørte til, talte 268 indbyggere i 1990 mod 238 i 1980. Landsbyen, længe præget af en vis affolkning, har siden oplevet en genoplivning som bosted for fritidsboliger, drevet af en traditionel bygningsmasse, der forbliver stort set intakt. Osignano er optaget i det føderale register over bevaringsværdige bebyggelser (ISOS) som objekt 4042, med situations- og rumkvaliteter vurderet som fremragende, og historisk-arkitektoniske kvaliteter vurderet som gode.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Intet afslører Osignano på afstand, ud over silhuetten af en række pudsede facader tegnet mod en baggrund af kastanjetræer; men stedets rigdom viser sig på nært hold, i sammenfletningen af brolagte gyder og udendørs stentrapper, der skaber et langt mere komplekst rum, end størrelsen antyder. Landsbyen har aldrig skullet holde en rang ved lige — måske forklarer netop det, hvorfor den har forandret sig så lidt.

Historie og oprindelse

Osignano ligger på den øvre kant af en aflejringskegle, dannet ved foden af Monte Tamaro, på den højre side af Vedeggio-dalen. Siegfried-kortet fra 1894 viser hele arealet mellem landsbyen og Mastarino-Vianco fuldstændig tilplantet med vinstokke, en landbrugsanvendelse, der nu delvist er opgivet.