Rougemont

Rougemont ligger i Pays-d'Enhaut, i den vaudske distrikt Riviera-Pays-d'Enhaut, på jernbanelinjen Montreux-Oberland Bernois. Kommunen dækker 48,53 kvadratkilometer, heraf 47,6 % landbrugsjord, 34,1 % skov og kun 2,9 % bebyggelse og infrastruktur. Navnet stammer fra Rodomont, bakken over landsbyen, hvor røde liaslag blotlægges: det gav 'Rubeus mons' i 1104, siden 'Rougemont' på fransk — stednavnet er så at sige steget ned fra højden til landsbyen.

Byens oprindelse går tilbage til grundlæggelsen af et klunyacenserpriori omkring 1073-1085 af den første greve Wilerius (Wilair) og hans sønner Guillaume, Reymond og Ulric. Rougemonts romanske kirke, bygget af klunyacensermunke i 1000-tallet og ombygget i 1500-tallet, er opført som schweizisk kulturgode af national betydning. I 1975 forblev branden i den tyske pressemagnat Axel Springers chalet uopklaret i lang tid; forfatteren Daniel de Roulet tilstod tredive år senere i sin bog Un dimanche à la montagne at være gerningsmanden.

Rougemont havde 813 indbyggere den 31. december 2024, en tæthed på 17 pr. kvadratkilometer; mellem 2010 og 2023 faldt befolkningen med 11,8 %, mens kantonen Vaud voksede med 18,6 % og Schweiz med 9,4 %. Landsbyens huse bærer øverst på facaden byggeåret, ofte en bibeltekst, samt ejerens og tømrerens navne skåret i træet; to symmetriske trapper fører hver til sin egen bolig, da flere generationer af samme familie ofte delte samme tag. Siden 2017 hører Rougemont til foreningen Schweiz' smukkeste landsbyer.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Rougemont har sit navn fra Rodomont, bakken ovenfor landsbyen, hvis røde liaslag allerede i 1104 gav 'Rubeus mons', før stednavnet steg ned til landsbyen. Grundlagt omkring et klunyacenserpriori omkring 1073-1085 bevarer landsbyen en romansk kirke fra 1000-tallet, der er opført som schweizisk kulturgode af national betydning, samt huse fra Pays-d'Enhaut med byggeår og ejerens og tømrerens navne skåret i træet — en bebyggelse anerkendt siden 2017 af foreningen for Schweiz' smukkeste landsbyer.

Historie og oprindelse

Navnet Rougemont stammer fra Rodomont, bakken over landsbyen, hvor røde liaslag blotlægges og gav 'Rubeus mons' i 1104. Landsbyen opstod omkring et klunyacenserpriori, grundlagt omkring 1073-1085 af den første greve Wilerius (Wilair) og hans sønner Guillaume, Reymond og Ulric; dens romanske kirke, bygget af klunyacensermunke i 1000-tallet og ombygget i 1500-tallet, er opført som schweizisk kulturgode af national betydning.