Ufenau

Ufenau er en ø i Zürichsøen, på området for den schwyziske kommune Freienbach, og Schweiz' største søø. Den dækker 11 hektar og tilhører territorialabbediet Einsiedeln. Ifølge det føderale topografikontor er det Schweiz' største ø uden broforbindelse til bredden. Overfladen er næsten udelukkende græsklædt, med enkelte trægrupper langs bredderne og bygninger på de højeste dele.

Stedet bærer tre fredninger af national betydning: det står på listen over bevaringsværdige bebyggelser, på listen over landskaber og naturmindesmærker, samt som kulturgode. Denne tredobbelte fredning forhindrede i 2012 opførelsen af en ny restaurant tegnet af arkitekten Peter Zumthor.

Undervandsudgravninger syd for øen har afdækket keramikskår dateret til det 14. århundrede før vor tidsregning. Senere stod der et galloromersk tempel, afløst af et første Skt. Mortens-kapel. Øens første skriftlige omtale, som Hupinauia, stammer fra 741. I 965 skænker kejser Otto I den til klosteret Einsiedeln; kort efter slår den schwabiske hertuginde Reginlinde sig ned der og lader sognekirken Sankt Peter og Paul opføre, indviet i 1141, hvor hendes søn, helgenkåret som Sankt Adalrich, hviler.

Op ad den romanske kirkes ydermur ligger gravstenen for ridderen Ulrich von Hutten, der søgte tilflugt på øen under reformationen og døde her i 1523. Under Den Helvetiske Republik blev øen ejendom for kantonen Linth, solgt til en privatperson og tilbagekøbt af klosteret Einsiedeln efter mæglingsakten af 1805. Det første dampskib betjener øen i 1857; femten år senere bygges en havn mod nord, flyttet til syd i 1881.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

En ø under tredobbelt national fredning — bebyggelse, naturlandskab, kulturgode — der i 2012 endda stoppede et restaurantprojekt af Peter Zumthor: få steder i Schweiz forener denne biologiske og historiske kontinuitet. Historien rummes i få daterede navne — Otto I i 965, Reginlinde og kirken fra 1141, ridderen Ulrich von Hutten der døde her i 1523 — på 11 hektar, som det føderale topografikontor kalder Schweiz' største bro-løse ø.

Historie og oprindelse

Keramikskårene fundet syd for øen dateres til det 14. århundrede før vor tidsregning. Et galloromersk tempel gik forud for det første Skt. Mortens-kapel. Først nævnt i 741 som Hupinauia, blev øen i 965 skænket af kejser Otto I til klosteret Einsiedeln; hertuginde Reginlinde lod derefter kirken Sankt Peter og Paul indvie der i 1141. Den tilfaldt kantonen Linth under Den Helvetiske Republik og vendte i 1805, efter mæglingsakten, tilbage til Einsiedeln.