Urnäsch

Urnäsch dækker 48,31 km², hvilket gør den til den største kommune i kantonen Appenzell Ausserrhoden. Bygget på venstre bred af floden med samme navn omfatter den også lokaliteterne Grünau og Schönau og havde 2373 indbyggere den 31. december 2024, svarende til en tæthed på 49 indbyggere pr. km². Landsbycentret og bydelen Tal, som voksede frem fra det 18. århundrede langs vejen fra Waldstatt til Schwägalp, endte med at smelte sammen til ét sted.

Stedet nævnes første gang i 831 under navnet på husmandsstedet Färchen; selve floden omtales i det 9. århundrede under navnet Urnasca. Urnäsch hørte først, sammen med Hérisau, under abbedistiftet i Sankt Gallen, og blev i det 14. århundrede en Rhode under fogedi Hundwil, under den kejserlige fogedi i Sankt Gallen — en vis kommunal selvstændighed er belagt allerede fra den tid. Optaget som 'lille land' i det Schwabiske Byforbund i 1377, indgik den i 1401 forbund med byen Sankt Gallen; da den endnu ikke havde eget segl, lånte den Hundwils, og sammen med Hundwil spillede den en central rolle i Appenzellerkrigene (1401-1429). Indbyggerne, der indtil da hørte under Hérisaus menighed, fik i 1414 bygget deres egen kirke, Antonius-kirken, og opnåede i 1417 kirkelig og politisk selvstændighed.

Efter delingen af de fælles alpegræsgange i 1480 fastlagde Urnäsch sine grænser til Hundwil. Kantonsdelingen i 1597 gjorde den til den første af de seks Rhoden i Appenzell Ausserrhoden, hvor det lille kantonsråd jævnligt mødtes. Økonomien, længe præget af alpedrift, kvæghold og tømmer — ni savværker i 1826, før de resterende skove i 1901 blev erklæret for beskyttelsesskov —, vendte sig derefter mod tekstil: 672 vævere i 1826, efterfulgt af en opblomstring af broderi i den sidste tredjedel af det 19. århundrede, som skabte flere fabrikker. Denne industri forblev den vigtigste lokale indtægtskilde efter 1945 og brød først delvist sammen i 1980'erne.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Urnäschs navn er stadig knyttet til Silvesterkläuse, de udklædte skikkelser, der drager gennem landsbyen nytårsaften — en landlig tradition, som siden 1976 er dokumenteret af det lokale museum for folkekunst og skikke. Det indgår i en større historie: en kommune, der i 1417 blev en selvstændig menighed omkring sin kirke, og efter kantonsdelingen i 1597 den første af de seks Rhoden i Appenzell Ausserrhoden — med en økonomi, der gik fra tømmer til broderi uden nogensinde at opgive alpedriften.

Historie og oprindelse

Urnäschs historie kan aflæses i dens årstal: husmandsstedet Färchen nævnt i 831, Antonius-kirken opført i 1414, den kirkelige og politiske selvstændighed opnået i 1417, og siden rangen som første Rhode i Appenzell Ausserrhoden vundet i 1597. Tømmeret, der blev eksporteret frem til omkring 1900 på trods af skovbeskyttelsesregler allerede fra 1533, veg derefter pladsen for vævning — 672 vævere i 1826 — og for broderi, drivkraften i den lokale økonomi frem til den sidste tredjedel af det 20. århundrede.