Zofingen

Zofingen ligger for enden af Wiggerdalen i kantonen Aargau og er distriktets hovedby. Kommunen dækker 11,09 kvadratkilometer og talte 12.876 indbyggere den 31. december 2023, altså en tæthed på 1.161 indbyggere pr. kvadratkilometer. Mellem 2010 og 2019 voksede befolkningen med 9,8 %, tæt på det schweiziske tal (9,4 %) og under kantonens (12,2 %).

Byen blev grundlagt af Froburgerne i slutningen af 1100-tallet. I 1803 kom den til den nyoprettede kanton Aargau og blev distriktshovedby. Den gamle kerne bevarer omridset af den middelalderlige småby; netop vest for den slog de første industrivirksomheder sig ned i begyndelsen af 1800-tallet — grafisk håndværk, kemi, tekstil, maling og maskiner.

Et forpasset stævnemøde har afgjort Zofingens plads. I slutningen af 1800-tallet, med jernbanernes anlæg, håbede byen at blive det knudepunkt, hvor øst-vest- og nord-syd-aksen ville krydse hinanden. Krydset kom til sidst i Olten, 9 kilometer derfra. Zofingen ligger i dag ved krydset mellem motorvejene A1 og A2, på jernbanelinjen Basel – Luzern – Chiasso, 48 kilometer fra Luzern.

Den byggede arv rummer ti optegnelser på listen over kulturgoder af national betydning: det romerske fundsted Hirzeberg, det gamle arsenal, det tidligere spedalskhedshus, byskolen, bymuseet, biblioteket, Klösterli, Sennenhof, rådhuset og den offentlige have Heiternplatz. Studenterforeningen Zofingue blev stiftet i byen i 1819.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Zofingen har sit ansigt fra en dobbelt arv: en middelalderlig småby, som Froburgerne grundlagde i slutningen af 1100-tallet, og et industribælte, der fra begyndelsen af 1800-tallet lagde sig lige vest for denne kerne. Ti bygninger er opført som kulturgoder af national betydning, fra det romerske fundsted Hirzeberg til den offentlige have Heiternplatz — en usædvanlig tæthed for en kommune på 12.876 indbyggere.

Historie og oprindelse

Byens forvaltningshistorie hviler på to årstal. I 1803 giver oprettelsen af kantonen Aargau den dens nuværende tilhørsforhold og rangen som distriktshovedby; i 1819 fødes her studenterforeningen Zofingue. Derimellem slår industrien sig ned vest for den gamle by — grafisk håndværk, kemi, tekstil, maling, maskiner — før jernbanen i slutningen af 1800-tallet omfordeler rollerne til fordel for Olten.