Bauen

Bauen er en tidligere kommune i kantonen Uri, som fusionerede med Seedorf den 1. januar 2021 og i 2018 havde 165 indbyggere på 3,78 kvadratkilometer, en tæthed på 49 personer pr. km2. Landsbyen ligger på vestbredden af Urnersee, en arm af Firkantonsøen, ved foden af Bauenstöcke; dens område grænser mod nord og vest til Seelisberg, mod øst til søen og mod syd til Isenthal, mens landsbyen Isleten, to kilometer mod sydøst, ligger på deltaet ved bækken Isenthalerbach. Beliggenheden ved søen og den hyppige føhnvind giver den et usædvanligt mildt klima, hvor figentræer og palmer trives.

I 1851 opførte Carl Emanuel Müller en papirfabrik på industriområdet Isleten. Omkring tyve år senere, o. 1871, gik den svenske kemiker Alfred Nobel, stifter af Nobelprisen, sammen med Karl Müller junior om at grundlægge en dynamitfabrik dér baseret på nitroglycerin: verdens ellevte fabrik af sin art, som under en eksklusiv kontrakt leverede til Edsforbundet, især til byggeriet af Gotthardtunnelen påbegyndt i 1872 samt til tunnelerne gennem Axen og i Urner Oberland. Fabrikken, der under de to verdenskrige beskæftigede op til 150 arbejdere, begyndte fra 1875 at fremstille Nobels egen opfindelse, sprænggelatine, halvanden gang så kraftig som dynamit; landsbyens befolkning toppede i 1941, på højden af denne aktivitet, med 208 indbyggere og faldt derefter igen. Sprængstofproduktionen i Isleten ophørte i 2003, efter at fabrikken to gange havde skiftet ejer.

Sognekirken Sankt Ida, i nyklassicistisk stil, blev opført mellem 1808 og 1812; et mindesmærke fra 1901 hædrer dér pater Alberich Zwyssig, komponist af Schweizerpsalmen, nationalsangen, som blev født i Bauen i 1808 og døde i 1854. Landsbyen bevarer talrige træhuse, heriblandt Oberer Baumgarten-huset, opført i 1678 til rådmand Aschwanden. Bauens våbenskjold, brugt siden 1843 for den lokale skydeklub, viser et flammende gyldent hjortegevir på sort bund, en henvisning til Sankt Ida af Toggenburg, kirkens skytshelgen.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Bauen skylder sin egenart en sjælden kontrast: et klima ved søen, mildt nok til figentræer og palmer, og to kilometer derfra, på deltaet ved Isenthalerbach, en af verdens allerførste dynamitfabrikker, grundlagt omkring 1871 af Alfred Nobel selv og kontraktligt forpligtet til at forsyne byggeriet af Gotthardtunnelen. Landsbyen er også fødested for pater Alberich Zwyssig, komponist af Schweizerpsalmen, som siden blev nationalsangen.

Historie og oprindelse

På industriområdet Isleten veg en papirfabrik, åbnet i 1851, omkring 1871 pladsen for en dynamitfabrik grundlagt af Alfred Nobel og Karl Müller junior: verdens ellevte fabrik af sin art, som under en eksklusiv kontrakt forsynede Edsforbundet, først til Gotthardtunnelen påbegyndt i 1872, derefter til tunnelerne gennem Axen og i Urner Oberland. Fra 1875 producerede den også Nobels opfindelse, sprænggelatine. Sprængstofproduktionen dér ophørte først i 2003.