Rigi

Rigi er et fritstående massiv i Centralschweiz, omgivet af Vierwaldstättersøen, Zugsøen og Lauerzsøen. Det højeste punkt, Rigi Kulm, når 1797 meter; Rigi Hoflue, Dossen, Rigi Scheidegg og den top, Luzern kalder Vitznauerstock og Schwyz Gersauerstock, ligger lidt lavere. Bjerget hører i øvrigt til begge kantoner på én gang. Alpint er det ikke af den grund: bortset fra nogle kalkklipper mod syd hører det til den subalpine molasse og dermed til det schweiziske midtland.

Navnet handler ikke om nogen krone. Fra 1479 førte humanisterne det tilbage til latin Regina montium, bjergenes dronning; sproghistorien følger dem ikke. Rigi er et schweizertysk ord for en vandret lagdeling, et bånd: de bånd, som klippe og græs skiftevis tegner rundt om toppen fra vest mod øst, og som ses langvejsfra. De ældste dokumenter bruger flertalsformen Rigenen, fordi båndene er mange; ental dukker op i et dokument fra 1439, da fællesnavnet bliver bjergets navn.

Folk er kommet her længe: den helbredende virkning af kilden ved Rigi Kaltbad nævnes allerede i 1540, og i 1700-tallet er bjerget et rejsemål, der er kendt langt uden for egnen. Goethe gik op i 1775 alene for udsigtens skyld, Victor Hugo i 1839 fra Weggis, og Turner tog tre akvareller med hjem, blandt dem The Blue Rigi, Sunrise. I 1816 rejste sig på Kulm et første gæstehus af træ; i 1875 åbnede Grand Hotel Schreiber med sine 300 senge, revet ned i begyndelsen af 1950'erne. Den 21. maj 1871 blev banen fra Vitznau taget i brug som Europas første bjergbane; banen fra Arth-Goldau fulgte i 1875 og blev i 1907 verdens første normalsporede tandhjulsbane med elektrisk drift.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Rigi er bjerget, hvor udflugten blev industri, og landskabet bærer stadig præg af det: et hotel på toppen fra 1816, en tandhjulsbane siden den 21. maj 1871 — Europas første — og før det gæster, der kom for udsigten alene, Goethe i 1775, Hugo i 1839, Turner med sine akvareller. Selve massivet er ingen alpin tinde: det er molasse, og navnet betegner kun de bånd af klippe og græs, der løber rundt om det.

Historie og oprindelse

Bortset fra kalkklipperne på Hoflue og Gersauerstock mod syd hører Rigi ikke til Alperne, men til den subalpine molasse, altså til det schweiziske midtland. Bjergarten, der ikke er særlig fast, presser materiale af alle størrelser sammen; den kaldes Nagelfluh. Vest- og nordskråningerne får kraftig regn, som stedvis skyller jorden væk og andre steder aflejrer tykke, løse lag blandet med humus.