Bursins

Bursins ligger på den nedre sydskråning af Vaud-Côten, i 473 meters højde, i distriktet Nyon. Landsbyen ligger let hævet, omkring hundrede meter over Genèvesøens overflade, hvilket giver den det lange udsyn, der kendetegner denne skråning: først vinmarkerne, så den dyrkede slette ved skråningens fod, så vandet og den savoyiske bred. Kommunens område på 3,36 kvadratkilometer strækker sig fra bækken Fossy op til den skovklædte ryg, hvor det når 830 meter i skoven Grandes Tattes. Kommunen talte 814 indbyggere den 31. december 2024.

Den øvre del af landsbyen holdes af kirken Saint-Martin, opført i det 11. århundrede. Af den romanske bygning er nordapsis bevaret; koret er gotisk, tårnet bliver i den romanske tradition, og kapellet Saint-Nicolas hører til den flamboyante gotik. Fra 1238 dannede kirken et lille priorat under klostret Romainmôtier; den tidligere prioratbygning bruges i dag som præstegård. Kirke og priorat hører til kulturgoderne af national betydning.

Rundt om fortæller bygningerne om en kommune af vinbønder og velstillede familier: det nuværende slot stammer fra det 18. århundrede og har et sengotisk trappetårn; det befæstede hus Le Rosey med sine runde tårne går tilbage til den sene middelalder; den gamle kerne rummer vinbonde- og borgerhuse fra det 17. til det 19. århundrede, heriblandt flere opført af huguenottiske flygtninge. Peter Ustinov bosatte sig i Bursins i 1957 og ligger begravet der efter sin død i 2004.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Bursins skylder sin egenart en forskydning: en vinlandsby, hvis skrevne historie begynder i 1011 med skænkningen af dens kirke til klostret Romainmôtier af Rudolf III, konge af Burgund, og hvis ældste bygning — en kirke fra det 11. århundrede, fra 1238 priorat — stadig rager op over vinrækkerne. Skråningen er kort, udsigten lang: hundrede højdemeter skiller husene fra Genèvesøen, nok til at overskue hele søen og den modsatte bred.

Historie og oprindelse

Jorden var bebygget allerede i romersk tid, hvilket rester af husfundamenter ved kirken vidner om, og karolingiske grave er kommet for dagen. Den første skriftlige omtale er fra 1011 under formen Bruzinges: dokumentet besegler skænkningen af landsbykirken til klostret Romainmôtier af Rudolf III, konge af Burgund. Navnet går tilbage på det latinske personnavn Bruccius eller Bruttius med endelsen -anum. Efter Berns erobring af Vaud i 1536 kom Bursins som enklave under fogediet Romainmôtier. I 2022 tilsluttede landsbyen sig foreningen Les plus beaux villages de Suisse.