Berninapasset

Berninapasset i kantonen Graubünden når 2328 meters højde og forbinder Engadin med Val Poschiavo i retning af den italienske Veltlin-dal; det er det højeste pas i Schweiz og Alperne, der holdes åbent hele året. På toppen ligger hospitset Ospizio Bernina og to søer, Lej Nair, der hører til Inn-flodens afvandingsområde, og Lago Bianco, der hører til Po-flodens: passet ligger præcis på vandskellet mellem Sortehavet og Adriaterhavet. Det adskiller også to sprog og to kulturer, det retoromansktalende Engadin og det italiensktalende Val Poschiavo. Bilvejen, anlagt mellem 1842 og 1865, er 38 kilometer lang med en stigning på 10 %.

Passet har sit navn efter en alpegræsgang: i 1429 købte kommunen Bondo i Bregaglia-dalen en græsgang kaldet Alp da Buond, ved Barnynia in valle Minori, og passet, der forbandt denne græsgang med Engadin, fik sit navn derfra. Fra 1512, da grisonerne erobrede Veltlin, blev passet den hurtigste rute til Venedig, som grisonerne havde venskabelige bånd til; de tidligste beskrivelser af ruten stammer fra denne periode. I 1526 krydsede en venetiansk ambassade passet den 25. og 26. december under meget vanskelige forhold. Efter at Frankrig havde åbnet en postrute mellem Chur og Aprica, slog otte akkrediterede postagenter sig i 1548 ned i Pontresina, Poschiavo, Tirano og Aprica for at sikre hurtige forbindelser mellem kongeriget Frankrig og Venedig. Trafikken faldt efter 1593, da den nye San Marco-vej, der forbandt Bergamo med Morbegno og videre til Splügenpasset, aflastede en stor del af trafikken, uden at Berninapasset dog blev opgivet.

Den rætiske jernbane krydser passet ad en linje bygget mellem 1908 og 1910; kabelbaner og skilifte dukkede op langs vejen fra 1960'erne. I dag forbinder Bernina Express-toget St. Moritz med Val Poschiavo over passet, med panoramaudsigt over hele Bernina-massivet; en restaurant tager imod rejsende og vandrere på toppen, ikke langt fra kabelbanerne til Diavolezza og Piz Lagalb, hvoraf sidstnævnte kun er åben om vinteren, samt en sti til Sassal Masone-hytterne.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Berninapassets egenart beror på en dobbelt placering: Schweiz' højeste punkt, der holdes åbent hele året ad en bilvej, og det præcise skel mellem to flodområder, to sprog og to kulturer. Fra 1512 blev det den hurtigste rute mellem Graubünden og Venedig og bar post- og handelstrafikken mellem kongeriget Frankrig og Republikken Venedig, før den rætiske jernbanelinje, åbnet i 1910, gjorde det til en af Alpernes mest kendte panoramiske jernbanestrækninger.

Historie og oprindelse

Passet ligger præcis på vandskellet mellem Sortehavet og Adriaterhavet: dets to søer på toppen hører til modsatte afvandingsområder, Lej Nair til Inns, Lago Bianco til Pos. Passets vejrstation registrerede Schweiz' kraftigste snefald over perioder på én og to dage: 130 centimeter nysne den 15. april, derefter 215 centimeter den 15. og 16. april 1999.