Diessenhofen

Diessenhofen ligger på den schweiziske bred af Højrhinen i Thurgau, mellem Schaffhausen og Stein am Rhein. Floden er her grænse: bredden overfor er tysk, og kommunens område følger vandet over omkring otte kilometer. Byen har bevaret den tætte plan, middelalderen efterlod den, og er derfor sammen med det nærliggende tidligere kloster St. Katharinental optaget i det føderale inventar over bevaringsværdige bebyggelser af national betydning.

Den overdækkede træbro er det, der først fanger blikket: et lavt, lukket tømmerværk på åg midt i strømmen, som kommer ud igen i Tyskland, i Gailingen. En overgang er nævnt her allerede i 1292; den, man går over i dag, blev genopført efter ødelæggelsen i 1799 af tømrerne Andreas Widmer og Jakob Ruch og åbnet i 1816. Inde i byen løber hovedgaden under portbuen i Siegelturm, tårnet hvor segl og breve blev opbevaret fra middelalderen af; på skiven sidder et måneur og de tolv stjernetegn. Højere oppe rager St. Dionysius-kirkens slanke spir op over tagene; i det vestlige hjørne, lige ved vandet, har borgen Unterhof holdt byen siden 1186.

Beliggenheden ved floden var længe stedets indtægt: indtil de indenlandske toldafgifter blev afskaffet i 1848, udgjorde bro- og gennemgangstold byens vigtigste indtægt. Jernbanen kom først derefter — stationen åbnede i 1894 — og bebyggelsen strakte sig da mod syd uden at røre den gamle kerne. Sejladsen på Rhinen tjener nu næppe andet end turismen: rutebådene lægger til ved anløbsbroen, neden for husene.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Det, der adskiller Diessenhofen, er, at floden her både er gade og grænse. Den overdækkede træbro forbinder ikke to kvarterer, men to lande: man går ind på den i Schweiz og ud af den i Tyskland, i Gailingen. Rundt om har byen bevaret det væv, som ophøjelsen til købstad i 1178 gav den; og en af dens bygninger afgav i 1904 et dokument, hvortil intet andet eksempel kendes: et ark papir fra omkring 1396 med to kærlighedssange og deres melodier.

Historie og oprindelse

Navnet optræder første gang i 757, da en præst ved navn Lazarus skænkede sin landsby til klostret Sankt Gallen. I 1178 ophøjede greve Hartmann III af Kyburg stedet til købstad med tres husgrunde; frihedsbrevet fra 1260 bekræftede og udvidede byrettighederne. Edsforbundet indtog byen i 1460 efter ti dages belejring under erobringen af Thurgau, men byen beholdt egne privilegier. Distriktshovedby fra 1798 til 2010 mistede Diessenhofen den funktion uden at miste sin bygningsmasse: St. Dionysius-kirken, hvis oprindelse går tilbage til den bygning, der nævnes i 757, blev genopført i romansk form i 1200-tallet, omdannet omkring 1500 til en treskibet basilika og tjente begge konfessioner fra 1543 til 1967.