Ennenda

Ennenda er en tidligere kommune i kantonen Glarus, siden 1. januar 2011 sammenlagt med Netstal og Riedern til kommunen Glarus. Området, der dækker 22,23 km², omfatter lokaliteterne Ennetbühls, Oberdorf, Sturmigen og Ennetberge; det grænser op til Filzbach, Glarus, Mitlödi, Mollis, Netstal, Obstalden og Sool. Ennenda ligger over for Glarus, på højre bred af Linth, ved foden af Schilt; det laveste punkt, Alpenbrückli, ligger på 462 m, mens Schwarzstöckli, kommunens højeste punkt ved grænsen til Sool, når 2348 m — Hächlenstock, på 2316 m, er den højeste top, der ligger helt inden for kommunegrænsen. Arealet fordeler sig på 35,5 % landbrugsjord, 37,7 % skov, 3,8 % bebygget areal og 22,9 % uproduktivt areal; kommunen havde 2684 indbyggere ved udgangen af 2024, en tæthed på 121 pr. km².

Bjergene over Ennenda blev dannet under den store overskydning af Glarus-alperne (Glarner Hauptüberschiebung); en særlig bjergart, verrucano, findes inden for Glarnerland næsten udelukkende her. De nedre skråninger bærer præg af enorme klippeblokke, der gennem århundreder er styrtet ned i dalen — den mest kendte er Gesslerstein — og risikoen for mudderskred og stenskred består fortsat; beskyttelsesvolde og kanaler, anlagt syd for kommunen, leder om nødvendigt sten, grus og vand ud i Linth. Mod nord udvinder Kalkfabrik Netstal en kalkforekomst.

Stednavnet optræder i 1300-tallet i et jordregister fra Habsburgerne og Säckingen som 'Obront und Nydern Ennent-A' — Ennet-A, 'hinsides floden'. Landsbyen skyldte afgift til klostret i Säckingen fra 1395, og reformationen blev indført i 1528. Brugen af vandkraft — mølle, sav, hamp- og hørstampe — er dokumenteret fra 1417. Fra 1616 begyndte Jakob Bellersheim, indvandret fra Hessen, at fremstille skiferborde; håndværket blomstrede fra midten af 1600-tallet til midten af 1700-tallet, beskæftigede de fleste husstande i landsbyen med produktion og eksport, og gjorde Ennenda til en handelslandsby, hvis firmaer — Wienerhandlung Jenny-Aebli & Co. fra 1750, huset Markus Oertli & Sohn i Riga, Holländer Handelsgesellschaft Weber-Aebli & Co. — opererede i hele Europa. Den reformerte kirke blev bygget i 1774, efter at en snestorm hindrede indbyggerne i at nå gudstjenesten i Glarus juleaften 1773; præstegården fulgte i 1775.

Efter handelshusenes tilbagegang slog stoftrykkerier og andre industrier sig ned, og Ennendas indbyggere investerede i vid udstrækning langt uden for deres egen landsby. Kantonens første skolebygning blev indviet her i 1832. Ved slutningen af 1800-tallet blev Ennenda Schweiz' rigeste kommune, en rigdom der afspejles i dens Gemeindehaus, opført 1889-1890 af arkitekterne Jacques Kehrer og Karl Knell — udvalgt blandt 31 konkurrenceforslag, til en datidig pris af 180.000 franc — og i Villastrasse; omkring 1900 fandtes der ingen indkomstskat, da udgifterne blev dækket af fabrikkerne og deres ejere. I 1879 åbnede en tresporet station i Ennenda med linjen Glarus-Linthal. Chokoladeproducenten Läderach, grundlagt i 1962 og i dag med over 700 medarbejdere på verdensplan, har hovedsæde i Ennenda.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Ennenda, i dag en del af kommunen Glarus, var i slutningen af 1800-tallet Schweiz' rigeste kommune — en rigdom bygget på handelen med skiferborde og siden på tekstilindustrien, stadig synlig i dens Gemeindehaus, et kommunalt palads rejst 1889-1890 for 180.000 franc. Landsbyen ligger ved foden af skråninger, hvor verrucano-sten og stenskred har formet landskabet lige så meget som fabrikkerne; i dag har chokoladeproducenten Läderach, grundlagt i 1962, sit hovedsæde her.

Historie og oprindelse

Stednavnet optræder i 1300-tallet i et jordregister fra Habsburgerne og Säckingen som 'Obront und Nydern Ennent-A'. Fra 1616 indførte Jakob Bellersheim, indvandret fra Hessen, fremstillingen af skiferborde der; dette håndværk, der blomstrede fra midten af 1600-tallet til midten af 1700-tallet, gjorde Ennenda til en handelslandsby, hvis firmaer opererede i hele Europa. Efter dets tilbagegang overtog tekstilindustrien, og ved slutningen af 1800-tallet blev Ennenda Schweiz' rigeste kommune: kantonens første skolebygning åbnede her i 1832, og Gemeindehaus, opført 1889-1890, er stadig det mest synlige vidnesbyrd. Geologisk blev nabobjergene dannet under den store overskydning af Glarus-alperne, som blotlagde verrucano, en bjergart, der i Glarnerland næsten kun findes her; den fare for stenskred, den medfører, gav navn til Gesslerstein, den mest kendte af de blokke, der er styrtet ned i dalen.