Ermatingen

Ermatingen ligger på sydbredden af Untersee, Bodensøens vestlige arm, over for øen Reichenau. Landsbyen slog sig ned på det delta, som dens bæk, Dorfbach, har bygget op siden sidste istid — det største delta i Untersee. Fra bredden i omkring 396 meters højde stiger kommunens område til 613 meter på Seerücken, den skovklædte højderyg, der lukker den mod syd; selve landsbyen ligger omkring 402 meter med bindingsværkshusene vendt mod søen. Siden 1. juni 1975 udgør Ermatingen og Triboltingen én kommune med 3.748 indbyggere i 2023, opført i det føderale inventar over bevaringsværdige bybilleder af national betydning.

Fiskeriet har længe ernæret denne bred, og landsbyen tæller stadig omkring et halvt dusin erhvervsfiskere. Dens mest synlige fest bærer navnet videre: Groppenfasnacht kommer af Groppe, en lille fisk, som slæbevoddet før hentede i tusindtal, og som er blevet sjælden. Den falder på Lætare søndag, tre uger før påske, når fastelavnen rundt omkring for længst er slut; hvert tredje år samler det store Groppe-optog omkring 20.000 besøgende. Den lokale overlevering fører festen tilbage til 1415 under kirkemødet i Konstanz: modpaven Johannes 23., på flugt den 20. marts, skal have fundet ly og et måltid Groppen i landsbyen. Andre versioner ser først og fremmest en fest for fiskeriets begyndelse.

Bebyggelsen af bredden er langt ældre. Søbredsbopladserne Westerfeld og Büüge, første gang undersøgt i 1861 og siden studeret fra 1981 til 1983, gav fund fra Pfyn-, Horgen- og snorekeramisk kultur, mellem 4000 og 2500 f.Kr.; boringer i 2022 viste, at fundstedet Büüge, af national betydning, dækker omkring 3.000 kvadratmeter. Stednavnet optræder skriftligt i 724 som Erfmotingas i stiftelsesbrevet for klostret Reichenau: Karl Martel giver bebyggelsen til klostret, og den binding til den anden bred varer i en eller anden form ved indtil 1798.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Ermatingen lægger to tidsskalaer oven på hinanden, som sjældent kan læses samme sted: pælebyggerbyer udgravet ved Westerfeld og Büüge, mellem 4000 og 2500 f.Kr., og en bredlandsby, hvis kalender stadig bestemmes af en fisk. Groppen giver navn til fastelavnen på Lætare søndag, tre uger efter alle andre; midt imellem står et brev fra 724 og en kirke, som de to konfessioner har delt siden 1546.

Historie og oprindelse

Landsbyens undergrund er et delta: Dorfbachs, det største i Untersee, opbygget siden sidste istid oven på en molasse af glimmersand ført hertil fra Bayern og alpint konglomerat, selv dækket af moræne; kommunen rummer desuden Graue Stein, Thurgaus største vandreblok, efterladt af Rhingletscheren. Den skrevne historie begynder med gaven i 724 til klostret Reichenau; den Svabiske Ligas hær brænder en stor del af landsbyen ned i 1499, markedsretten opnås i 1660, og kirken har været brugt i fællesskab af reformerte og katolikker siden 1546.