Moudon

Moudon ligger på et fremspring, som Broye bøjer uden om, i distriktet Broye-Vully. Den gamle bydel strækker sig langs én gade hen over den befæstede kam, mellem borgen og den reformerte Saint-Étienne-kirke, genopført i det 13. og 14. århundrede oven på en ældre sognekirke. Kommunen tæller 6646 indbyggere ved udgangen af 2024 på 1571 hektar og strækker sig mod nord til plateauet ved Bussy-sur-Moudon og mod vest til Cerjaule-skovene; det højeste punkt, den skovklædte bakke Bourlayes, når 850 meter. Distriktshovedby for Moudon fra 1798 til 2007, blev den i 2008 lagt ind under det nye distrikt Broye-Vully.

Stedet var beboet allerede i romertiden under navnet Minnodunum, belagt omkring 280; det nuværende navn optræder i 1161. I 1011 kom stedet i biskoppen af Lausannes besiddelse, før grev Amadeus 1. af Genève omkring 1127 opførte et castrum der, den formodede kerne af overbyen. Hertugerne af Zähringen erobrede det omkring 1190, og grev Thomas 1. af Savoyen modtog forleningen som rigslen den 1. juni 1207.

Omkring 1260 flyttede Peter 2. af Savoyen sædet for det vaudske fogedi til Moudon: byen blev et administrativt og retsligt centrum, hovedstad for États de Vaud. Den kom under bernsk herredømme i 1536 og forblev det til enevældens afslutning. Mellem 1830 og 1850 blev byens gamle porte revet ned og gaderne udvidet. Den gamle bydel, optaget i det føderale register over bevaringsværdige bybilleder (ISOS), rummer borgen med dens romanske tårn, Layaz-tårnet, flere herregårde og Retfærdighedens fontæne; Moudon har siden 2017 hørt til foreningen Les plus beaux villages de Suisse.

Maleren Eugène Burnand (1850-1921) og digteren Philippe Jaccottet (1925-2021) blev født i Moudon. Den franske gastronom Jean Anthelme Brillat-Savarin, der søgte tilflugt i byen i 1792, skal ifølge sin biografi have opdaget fondue-opskriften der. Indbyggerne kaldes Mange-Plumes og Traîne-Bailli.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Få vaudske byer giver et så direkte indblik i middelalderlig magt: ét fremspring bærer på sin kam rækken af sine herrer — grevernes af Genève castrum, Savoyens fæstning, der husede det vaudske fogedi, og siden det bernske fogedi. Presset sammen på én gade mellem volde og klippe havde overbyen aldrig plads til at brede sig ud: den lagde sig oven på sig selv, helt frem til den nuværende kirke, hvis tårn fra det 14. århundrede stadig knejser over tagene.

Historie og oprindelse

Navnet Moudon stammer sandsynligvis fra det keltiske *Minnos og dūnon, "citadel" eller "befæstet anlæg"; det første skriftlige spor, som Minnodunum, går tilbage til omkring 280. Fremspringet, som den gamle bydel er bygget på, deler Broye-dalen i to ulige sider: stejlt, skovklædt terræn mod øst, landbrugsbakker mod vest, op til de 850 meter på den skovklædte bakke Bourlayes, kommunens højeste punkt.