Kulturlandskab · Sankt Gallen

Broerne ved Bruggen og Sitterdalen

Sankt Gallens bro-sti: atten viadukter, broer og gangbroer fra 1700-1900-tallet forbundet over 8,2 km omkring Bruggen, i Sitterdalen.

Afledt illustration, udarbejdet af Swiss Highlights ud fra et frit licenseret fotografi.

← Tilbage til udforsk

Oversat under en AI-assisteret andengennemgang — endnu ikke valideret af en modersmålsredaktør.

Sankt Gallens bro-sti (St. Galler Brückenweg) forbinder, over 8,2 afmærkede kilometer mellem stationen Sankt Gallen-Haggen og landsbyen Spisegg, omkring tyve anlæg opført mellem 1700- og 1900-tallet omkring bydelen Bruggen: jernbaneviadukter, stenbroer, hængebroer og overdækkede træbroer, hver forsynet med en informationstavle. Ruten krydser naturreservatet Sitter- og Wattbachlandschaft, et fredet flodlandskab, og når et højeste punkt på 705 meter.

Den ældste overdækkede bro, bygget i 1780 af tømmermester Hans Ulrich Grubenmann, efter at en oversvømmelse i 1778 havde ødelagt alle eksisterende anlæg over Urnäsch, kaldes den 'talende bro' på grund af sine mange indhuggede inskriptioner. Over selve Sitter måler stenbroen ved Kräzern, opført i 1811 af Hans Ulrich Haltiner efter tre års byggeri, 148 meter i længden og 25 meter i højden; dens to buer erstatter en første bro, der er dokumenteret allerede i 1200-tallet.

Den mest imponerende viadukt er stadig den, der tilhører Sydøstbanen (Südostbahn), indviet den 1. oktober 1910: med sine 100 meter i højden og 365 meter i længden gjaldt den længe som Europas højeste normalsporede jernbanebro. Længere nede ad dalen krydser Fürstenlandbrücke, valgt i 1937 blandt 47 indsendte projekter og indviet i 1941, dalen over 489 meter, 60 meter over Sitter.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

På et lille område omkring Bruggen forbinder en afmærket sti omkring tyve anlæg fra 1700-1900-tallet — en træbro fra 1780, en stenbue fra 1811, en 100 meter høj jernbaneviadukt indviet i 1910 — gennem et naturreservat, hvor Sitter og Wattbach graver deres kløfter.

Historie og oprindelse

Overgangen over dalen er blevet genopbygget tre gange på samme sted: en første bro over Sitter er dokumenteret her allerede i 1200-tallet, erstattet mellem 1774 og 1778 af den overdækkede Bedabrücke, som igen blev erstattet i 1811 af den nuværende stenbro ved Kräzern. Da biltrafikken i 1930'erne oversteg dens kapacitet, blev Fürstenlandbrücke opført i nærheden mellem 1937 og 1941, valgt blandt 47 indsendte projekter, for 3,6 millioner franc.

Hvad man kan gøre og se

  • Gå hele eller dele af de 8,2 kilometer afmærkede brovej mellem stationen Sankt Gallen-Haggen og landsbyen Spisegg.
  • Betragt den overdækkede trebro fra 1780, kaldet den "talende bro" på grund af dens mange indgraverede inskriptioner.
  • Stands ved Kräzern-stenbroen, bygget i 1811 over Sitter, 148 meter lang og 25 meter høj.
  • Løft blikket mod jernbaneviadukten fra 1910, 100 meter høj og 365 meter lang, i lang tid Europas højeste normalsporede jernbanebro.

Som par

  • Gå langs Sitter og Wattbach, gennem naturreservatet, som brovejen krydser.
  • Sammenlign stilarterne på de bygningsværker, I møder, fra trebroen fra 1780 til Fürstenlandbrücke, åbnet i 1941.
  • Stands under jernbaneviadukten fra 1910 for at fornemme dens 100 meters højde.

Placering

Indlæser et interaktivt Google Maps-kort på anmodning, ud fra stedets verificerede koordinater.

Relaterede steder

Landsbyen Schlatt AI med sin kirke med løgformet tårn omgivet af traditionelle Appenzell-huse, på en frodig grøn eng.

Landsby på en ryg · Appenzell · 7 km i fugleflugt

Schlatt AI

Navnet skrives omkring 1200, Slatte, om en græsgang på en skråning. Vejen til Appenzell kom først i 1898, og kirken blev indviet den 12. juni 1912. Stedet står i ISOS-fortegnelsen under nummer 0391.

Se på kortet (Appenzell Innerrhoden)

Landsbyen Urnäsch ligger i et bølget landskab af grønne enge, med en Appenzell-gård med bredt rødt tag i forgrunden og skovklædte bakker i horisonten.

Appenzeller landsby · Ausserrhoden · 10 km i fugleflugt

Urnäsch

Urnäsch, først nævnt i 831, blev i 1417 en selvstændig menighed omkring sin Antonius-kirke og efter kantonsdelingen i 1597 den første af de seks Rhoden i Appenzell Ausserrhoden. Vævning og siden broderi gav generationer et levebrød.

Se på kortet (Appenzell Ausserrhoden)

Den malede gavl på apotekerhuset i Appenzell, set nedefra: tagkanten tegner en omvendt kurve fremhævet med blå skæl på hvid bund, to rækker hvide paneler bærer hver et malet plantemotiv, småsprossede vinduer med runde glasmosaikindsatser fylder mellemrummet, og blomsterkasser afslutter bunden af billedet.

Landsby · Appenzell Innerrhoden · 10 km i fugleflugt

Appenzell

En flække med 5778 indbyggere ved foden af de appenzellske foralper, hvis navn, belagt i 1071, betyder «abbedens celle». På pladsen stemmer borgerne stadig ved håndsoprækning.

Se på kortet (Appenzell Innerrhoden)