Kulturlandskab · Sankt Gallen
Broerne ved Bruggen og Sitterdalen
Sankt Gallens bro-sti: atten viadukter, broer og gangbroer fra 1700-1900-tallet forbundet over 8,2 km omkring Bruggen, i Sitterdalen.
Sankt Gallens bro-sti (St. Galler Brückenweg) forbinder, over 8,2 afmærkede kilometer mellem stationen Sankt Gallen-Haggen og landsbyen Spisegg, omkring tyve anlæg opført mellem 1700- og 1900-tallet omkring bydelen Bruggen: jernbaneviadukter, stenbroer, hængebroer og overdækkede træbroer, hver forsynet med en informationstavle. Ruten krydser naturreservatet Sitter- og Wattbachlandschaft, et fredet flodlandskab, og når et højeste punkt på 705 meter.
Den ældste overdækkede bro, bygget i 1780 af tømmermester Hans Ulrich Grubenmann, efter at en oversvømmelse i 1778 havde ødelagt alle eksisterende anlæg over Urnäsch, kaldes den 'talende bro' på grund af sine mange indhuggede inskriptioner. Over selve Sitter måler stenbroen ved Kräzern, opført i 1811 af Hans Ulrich Haltiner efter tre års byggeri, 148 meter i længden og 25 meter i højden; dens to buer erstatter en første bro, der er dokumenteret allerede i 1200-tallet.
Den mest imponerende viadukt er stadig den, der tilhører Sydøstbanen (Südostbahn), indviet den 1. oktober 1910: med sine 100 meter i højden og 365 meter i længden gjaldt den længe som Europas højeste normalsporede jernbanebro. Længere nede ad dalen krydser Fürstenlandbrücke, valgt i 1937 blandt 47 indsendte projekter og indviet i 1941, dalen over 489 meter, 60 meter over Sitter.
Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt
På et lille område omkring Bruggen forbinder en afmærket sti omkring tyve anlæg fra 1700-1900-tallet — en træbro fra 1780, en stenbue fra 1811, en 100 meter høj jernbaneviadukt indviet i 1910 — gennem et naturreservat, hvor Sitter og Wattbach graver deres kløfter.
Historie og oprindelse
Overgangen over dalen er blevet genopbygget tre gange på samme sted: en første bro over Sitter er dokumenteret her allerede i 1200-tallet, erstattet mellem 1774 og 1778 af den overdækkede Bedabrücke, som igen blev erstattet i 1811 af den nuværende stenbro ved Kräzern. Da biltrafikken i 1930'erne oversteg dens kapacitet, blev Fürstenlandbrücke opført i nærheden mellem 1937 og 1941, valgt blandt 47 indsendte projekter, for 3,6 millioner franc.
Hvad man kan gøre og se
- Gå hele eller dele af de 8,2 kilometer afmærkede brovej mellem stationen Sankt Gallen-Haggen og landsbyen Spisegg.
- Betragt den overdækkede trebro fra 1780, kaldet den "talende bro" på grund af dens mange indgraverede inskriptioner.
- Stands ved Kräzern-stenbroen, bygget i 1811 over Sitter, 148 meter lang og 25 meter høj.
- Løft blikket mod jernbaneviadukten fra 1910, 100 meter høj og 365 meter lang, i lang tid Europas højeste normalsporede jernbanebro.
Som par
- Gå langs Sitter og Wattbach, gennem naturreservatet, som brovejen krydser.
- Sammenlign stilarterne på de bygningsværker, I møder, fra trebroen fra 1780 til Fürstenlandbrücke, åbnet i 1941.
- Stands under jernbaneviadukten fra 1910 for at fornemme dens 100 meters højde.
Placering
Indlæser et interaktivt Google Maps-kort på anmodning, ud fra stedets verificerede koordinater.
Det indlejrede kort aktiveres, når en autoriseret Google Maps-nøgle er konfigureret. Brug linket ovenfor i mellemtiden.
Kortet kunne ikke indlæses. Tjek din forbindelse, eller brug linket ovenfor til at åbne stedet i Google Maps.
Relaterede steder
Landsby på en ryg · Appenzell · 7 km i fugleflugt
Schlatt AI
Navnet skrives omkring 1200, Slatte, om en græsgang på en skråning. Vejen til Appenzell kom først i 1898, og kirken blev indviet den 12. juni 1912. Stedet står i ISOS-fortegnelsen under nummer 0391.
Appenzeller landsby · Ausserrhoden · 10 km i fugleflugt
Urnäsch
Urnäsch, først nævnt i 831, blev i 1417 en selvstændig menighed omkring sin Antonius-kirke og efter kantonsdelingen i 1597 den første af de seks Rhoden i Appenzell Ausserrhoden. Vævning og siden broderi gav generationer et levebrød.
Landsby · Appenzell Innerrhoden · 10 km i fugleflugt
Appenzell
En flække med 5778 indbyggere ved foden af de appenzellske foralper, hvis navn, belagt i 1071, betyder «abbedens celle». På pladsen stemmer borgerne stadig ved håndsoprækning.


