Porrentruy

Porrentruy ligger i Allaines dal i Schweiz' yderste nordvestlige hjørne, i landskabet Ajoie; floden løber videre mod Doubs. Kommunen dækker 14,75 km², heraf 40,2 procent skov og 34,5 procent landbrugsjord, og byen ligger 423 meter over havet mellem to højder: slottets, der skuer ud over tagene, og den sydlige bakke, hvor der allerede efter 1233 stod et kapel, dér hvor kirken Saint-Pierre står i dag.

Byen skylder sin skikkelse en landflygtighed. Da Basel gik over til reformationen i 1528, flyttede fyrstebisperne deres residens hertil, i første omgang kaldt midlertidig; officielt forblev den det indtil 1828, året hvor sædet kom til Solothurn. Tre århundreders bispehof efterlod en beskeden by et slot, et jesuiterkollegium, et hôtel-Dieu, en byport og tre historiske fontæner — Samaritanerinden, Schweizeren, Den Forgyldte Kugle. Kommunen modtog Wakker-prisen i 1988.

Før bisperne havde Porrentruy allerede skiftet herre oftere end godt var: frihedsbrev fra Rudolf af Habsburg i 1283, pantsætninger og salg mellem bispedømmet Basel, greverne af Montbéliard og Württembergerne, indtil Ajoie i 1461 faldt tilbage til bispen. Den 28. april 1792 rykkede general Custines tropper ind i byen; den blev hovedstad i den kortlivede rauraciske republik og derefter i 1793 hovedby i det franske departement Mont-Terrible. Wienerkongressen gav den tilbage til Schweiz i 1815, men inde i kantonen Bern: deraf kommer det jurassiske spørgsmål, som først i 1979 fandt en delvis udgang med en kanton Jura, hvis hovedby blev Delémont.

Vildsvinet er derimod blevet: det bærer våbenskjoldet, står som statue foran rådhuset og strejfer stadig skovene omkring. Et lokalt sagn lader det springe over volden i ét spring og derpå falde foran fritrappen — nok til at overbevise rådet om at hæve muren, og nok til at sikre dyret dets plads i skjoldet. Siden 2016 har byen et museum for optisk kunst, POPA, og siden 2017 hører den til foreningen Les Plus Beaux Villages de Suisse.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Porrentruy bærer en hovedstads udstyr uden nogensinde at have haft dens størrelse. Fordi reformationen i 1528 drev fyrstebisperne ud af Basel, husede en lille by i Ajoie deres hof indtil 1828: deraf slottet, jesuiterkollegiet, hôtel-Dieu og fontænerne — til 6.574 indbyggere den 31. december 2024. Netop dette misforhold mellem rang og tal ser man først fra slottets højde.

Historie og oprindelse

Navnet står imod. To læsninger findes side om side uden at være afgjort: det latinske pons sammen med et germansk kvindenavn af typen Ragintrudis — Ragintruds bro — eller et germansk brunntrutt, «rig kilde». De ældste omtaler dateres ikke ens fra afsnit til afsnit: 1136 for skriftformerne Punrentrut og Purrentru, mellem 968 og 1148 for de første historiske omtaler. Bebyggelsen af stedet er endnu ældre: i 1983 kom et gallo-romersk tempel for dagen ved kirkegården En Solier.