Pleujouse

Pleujouse ligger i en sidedal til Asuel-bækken, i Baroche, i det østlige Ajoie ved foden af foldejuraen. Stedet er lukket inde: skovklædte højder omgiver det — La Chaud mod nord, Les Aidjolats mod øst, Grande Roche mod syd, det højeste punkt i 825 meters højde — og hen over den kam løber vandskellet mellem Rhinen og Rhône. Selve landsbyen, i 580 meters højde, består af én gade med hvidpudsede gårde under brune tage. Den har ingen kirke og hører til sognet Charmoille; et kapel, rejst i 1881, træder i stedet.

Det, der har skabt landsbyen, står over den. På en klippeafsats blev borgen bygget omkring 1100 af herrerne af Pleujouse. Af de oprindelige dele står ringmurene og et rundt tårn med højtsiddende indgang. Sidst i 1300-tallet kom borgen til bispedømmet Basel, som derefter gav den i len til forskellige adelsslægter. Den yngre beboelsesfløj brændte i 1980; den er siden genopført.

Navnet er ældre end murene: det dukker allerede op i 1105 som herkomstbetegnelse, Lutfrido de Pluiusa, og går tilbage til latin pluviosus, « regnfuld » — enten for vejret eller for bækken, der svulmer i regn, og som landsbyen ligger langs. Tysk sagde længe Nùwenburc, senere Blutzhusen. Pleujouse er ikke længere en kommune: den 1. januar 2009 blev den lagt sammen med Asuel, Charmoille, Fregiécourt og Miécourt til La Baroche. Den hørte dengang til de mindste kommuner i kantonen Jura med 91 indbyggere ved udgangen af 2007 på et område på 1,8 km², to tredjedele skov.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Det påfaldende er et størrelsesforhold: en håndfuld gårde i en dal på 1,8 km², og over dem en borg grundlagt omkring 1100, som gav stedet dets tyske navn og dets grund til at være. Det runde tårn med den højtsiddende indgang hører til de oprindelige dele. Rundt om dækker skoven mere end to tredjedele af jorden, og kammen, der lukker dalen mod syd, skiller Rhinens og Rhônes afvandingsområder.

Historie og oprindelse

Pleujouse fulgte Ajoies skæbne, der i 1271 kom under fyrstbispedømmet Basel, og hørte fra 1500- til 1700-tallet under fogediet Alle. Fra 1793 til 1815 var landsbyen fransk — i departementet Mont-Terrible, dernæst i Haut-Rhin; Wienerkongressen gav den i 1815 tilbage til kantonen Bern, og ved oprettelsen af kantonen Jura gik den over dertil den 1. januar 1979. Befolkningen er faldet støt: 239 indbyggere i 1850, 76 i 1990, før en let fremgang.