Rüeggisberg

Rüeggisberg ligger i det administrative distrikt Bern-Mittelland, i distriktet Seftigen, på et areal på 35,76 kvadratkilometer, heraf 63,4 % landbrugsjord, 30,1 % skov og kun 4,6 % bebyggelse og infrastruktur. Kommunen talte 1745 indbyggere den 31. december 2024, en tæthed på 49 pr. kvadratkilometer; mellem 2010 og 2019 faldt befolkningen med 5,4 %, mens kantonen Bern voksede med 6,1 % og Schweiz med 9,4 %.

Omkring midten af 1000-tallet skænkede Lütold von Rümligen sine ejendomme til Cluny-klosteret; abbed Hugo af Cluny, der ledede klosteret fra 1049 til 1109, sendte to munke for at grundlægge et priori i Rüeggisberg, en institution der er nævnt i 1075 i et privilegium fra pave Gregor VII. I 1200-tallet kom prioriet under Berns indflydelsessfære; i 1484 blev det nedlagt sammen med prioriet i Villars-les-Moines og indlemmet i ejendommen for det nyoprettede kollegiatkapitel Sankt Vincent i Bern. I 1534 blev der indrettet et kornlager i den afviede klosterkirke, og de øvrige bygninger blev revet ned.

Interessen for Rüeggisberg blev genoplivet af kunsthistorikeren Hans R. Hahnlosers arbejde mellem 1938 og 1947. Kirkens grundplan, af klunyacensisk type, med fem apsider inklusive tværskibets, skulle omfatte et midterskib og to sideskibe; dette skib, udlagt på fundamentniveau, blev dog aldrig rejst, da prioriet altid forblev yderst beskedent, med aldrig mere end fire munke — ofte færre — mens landsbyen desuden havde sin egen sognekirke.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Rüeggisberg skylder sit ry et klunyacenserpriori, grundlagt omkring midten af 1000-tallet af to munke sendt af abbed Hugo af Cluny, på anmodning af Lütold von Rümligen, og allerede nævnt i 1075 i et privilegium fra pave Gregor VII. Nedlagt i 1484 og for det meste revet ned i 1534, fik stedet aldrig den femapsidiale kirke, som den klunyacensiske grundplan lagde op til — skibet, udlagt på fundamentniveau, blev aldrig bygget — før historikeren Hans R. Hahnlosers arbejde mellem 1938 og 1947 igen bragte dette altid beskedne priori, med aldrig mere end fire munke, frem i lyset.

Historie og oprindelse

Omkring midten af 1000-tallet skænkede Lütold von Rümligen sine ejendomme til Cluny-klosteret; abbed Hugo af Cluny, i embedet fra 1049 til 1109, sendte to munke for at grundlægge et priori i Rüeggisberg, en institution nævnt i 1075 i et privilegium fra pave Gregor VII. Prioriet kom i 1200-tallet under Berns indflydelsessfære, før det i 1484 blev nedlagt og indlemmet i ejendommen for Berns kollegiatkapitel Sankt Vincent; fra 1534 husede den afviede kirke et kornlager, og de øvrige bygninger blev revet ned. Kunsthistorikeren Hans R. Hahnlosers arbejde mellem 1938 og 1947 bragte kirkens klunyacensiske grundplan med fem apsider frem i lyset, hvis midterskib og sideskibe, udlagt på fundamentniveau, aldrig blev rejst.