Stans

Stans er hovedby og den mest folkerige kommune i kantonen Nidwalden. Bygget i Aa-dalen, ved foden af Stanserhorn, 452 meter over havet, dækker den 11,09 km² og grænser til Dallenwil, Ennetmoos, Stansstad, Ennetbürgen, Buochs og Oberdorf. Ved udgangen af 2024 havde den 8508 indbyggere, med en tæthed på 767 pr. km².

Kelto-romerne var de første nybyggere i Nidwalden. Stans nævnes første gang i 1124, og en brand ødelagde byen i 1713. I september 1798 invaderede franske tropper Stans, hvis indbyggere gjorde modstand mod den franske besættelse af Schweiz og dens antikatolske politik: 414 indbyggere blev dræbt, heraf omkring hundrede kvinder og seksogtyve børn.

Anlægget af motorvejen A2 åbnede syden for Firkantonsøen og fremmede regionens økonomiske udvikling; Stans ligger ved afkørsel 32 og 33 på denne motorvej Basel-Chiasso, og på jernbanelinjen Luzern-Stans-Engelberg. Tandhjulsbanen til Stanserhorn forbinder byen med bjergets top. Flyproducenten Pilatus Aircraft har hjemme i Stans.

Kommunen bevarer Winkelried-borgen, Rosenburg-slottet (Höfli), kirken Sankt Peter og Paul samt et kapucinerkloster grundlagt i 1582 og lukket i 2004, ved siden af klarisseklostret. Marie von Deschwanden (1830-1890), en pioner inden for pigers skolegang i kantonen, og alpinskiløberen Marco Odermatt, født i 1997, er begge født i Stans.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Stans har sin plads i schweizisk historie gennem en tragisk episode: i 1798 kostede Nidwaldens modstand mod den franske besættelse 414 indbyggere livet, heraf omkring hundrede kvinder og seksogtyve børn. To århundreder senere producerer den samme Aa-dal forretningsfly hos Pilatus og løfter besøgende til toppen af Stanserhorn med en tandhjulsbane.

Historie og oprindelse

Byen ligger i Aa-dalen, ved foden af Stanserhorn, mellem kommunerne Dallenwil, Ennetmoos, Stansstad, Ennetbürgen, Buochs og Oberdorf. Kelto-romerne var de første dokumenterede nybyggere i Nidwalden; navnet Stans optræder første gang i et dokument fra 1124.