Termalbad · Aargau

Bad Schinznach

Svovlbade på Aares højre bred i Aargau, opstået af genfindingen af en kilde i 1691.

Afledt illustration, udarbejdet af Swiss Highlights ud fra et frit licenseret fotografi.

← Tilbage til udforsk

Oversat under en AI-assisteret andengennemgang — endnu ikke valideret af en modersmålsredaktør.

Bad Schinznach ligger på Aares højre bred, halvvejs mellem Lenzburg og Brugg, i 364 meters højde, ved foden af de skovklædte skrænter, der lukker dalen mod øst. Vandet, der føder det, er svovlholdigt. Stedet bærer ikke navnet på den lokalitet, det ligger i: Kilden blev først udnyttet på Schinznachs område på den anden bred, og anlægget beholdt navnet, da det skiftede bred.

Bygningerne voksede frem ved tilføjelser omkring den samme kildefatning. Samuel Jenner, kildens ejer og bygmester ved Berns münster, lod i 1696 opføre et gæstehus; en parallel fløj og den forbindende galleri fulgte i begyndelsen af det attende århundrede. Fra 1824 til 1827 føjede arkitekten Hans Conrad Stadler en halvrund klassicistisk rotunde til. Kurkapellet, bygget i 1881, blev indrettet med gaver fra kurgæsterne; dets barokke indre står i kontrast til facadernes nøgternhed. Parken blev tegnet af landskabsarkitekten Evariste Mertens.

Landsbyen, der voksede op omkring badet, hed længe Birrenlauf. Mange gæster, der kom til Schinznach Bad, anede ikke, at de i virkeligheden opholdt sig i en anden kommune; åbningen af stationen under badets navn fuldendte forvirringen, og kommunen omdøbte sig endelig til Schinznach-Bad i 1938. Den blev lagt sammen med Brugg den 1. januar 2020.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Et termalbad fortælles som regel gennem sit vand; dette fortælles gennem sine årstal og gennem en misforståelse i stednavnet. En kilde begravet under en oversvømmelse og genfundet enogtyve år senere på den anden bred, et navn der blev hængende ved den kommune, vandet havde forladt, bygninger stablet århundrede efter århundrede omkring det samme udspring — og en kursal, hvor Det Helvetiske Selskab i 1761 holdt sit første møde med sigte på en omstøbning af den gamle Edsforbundets magtstrukturer. Få bade har tillige tjent som politisk forsamlingssted.

Historie og oprindelse

Svovlkilden nævnes i 1654 på Schinznachs område og begraves af en oversvømmelse i 1670. Den genfindes i 1691, denne gang på Aares højre bred ved stedet Birrenlauf: Det er den nuværende placering. Kurbygningerne fulgte straks, og stedet blev et mødested; i 1761 holdt Det Helvetiske Selskab sine første møder her.

Hvad man kan gøre og se

  • Find den halvcirkelformede neoklassiske rotunde, tilføjet af Hans Conrad Stadler mellem 1824 og 1827.
  • Se kurkapellet fra 1881, hvis barokke indre kontrasterer med de enkle ydre facader.
  • Gå en tur i parken designet af landskabsarkitekten Evariste Mertens.
  • Find, mens I går, udspringsstedet for den svovlholdige kilde, genfundet i 1691, efter at den var blevet begravet af en oversvømmelse i 1670.

Som par

  • Slap af i parken designet af Evariste Mertens, omkring kurbygningerne opført siden 1696.
  • Stands ved kurkapellet fra 1881, finansieret af donationer fra kurgæsterne.
  • Mind hinanden om, at Det Helvetiske Selskab i 1761 holdt sit første møde her, om et projekt til omlægning af Forbundet.
  • Betragt den neoklassiske rotunde af Hans Conrad Stadler, tilføjet mellem 1824 og 1827.

Placering

Indlæser et interaktivt Google Maps-kort på anmodning, ud fra stedets verificerede koordinater.

Relaterede steder

Sort-hvidt luftfoto af landsbyen Endingen, indhyllet i fordybningen af en skovklædt dal. Den gamle bys tage samler sig om en central akse, omgivet af rækker af frugthaver og skrånende enge; en skovklædt kam afslutter horisonten i baggrunden, under en klar himmel. Et hjørne af en flyvinge ses i billedets øverste venstre hjørne.

Historisk jødisk kommune · Aargau · 13 km i fugleflugt

Endingen

Uden katolsk eller reformert kirke er landsbyens eneste religiøse bygning synagogen, opført i 1764 og genopført i 1852 efter pogromen den 12. september 1802. Ruth Dreifuss, forbundspræsident i 1999, blev født her i 1940.

Se på kortet (Aargau)

Panorama af Bremgarten fra den modsatte bred af Reuss, ved slutningen af en efterårsdag: til venstre krydser en overdækket træbro med langt tegltag floden fra et hvidt porttårn; en skummende overfaldskant krydser strømmen over hele bredden; over bredmuren står byens huse på række med okker, gule og hvide facader, domineret af et højt urtårn med rødt tag og to kirketårne. Floden, glat og mørk, spejler hele byen i billedets nederste halvdel.

Lille by · Aargau · 17 km i fugleflugt

Bremgarten

Den gamle bydel ligger i et sving af Reuss, som en overdækket træbro stadig krydser. Fire store markeder deler året: påske- og pinsemarkedet er over 750 år gamle, og julemarkedet fra 1995 stiller mere end 300 boder op.

Se på kortet (Aargau)

Urtårnet på det tidligere kraftværk Gaswerk Schlieren, bygget i lys sten med et kegleformet tag af orange og grå rudemønstrede fliser og to synlige urskiver, dominerer den gule murstenshal på den nærliggende Kraftcentrale; himlen er blå med store hvide skyer, og nogle biler holder parkeret foran bygningen.

Tidligere gasværk · Zürich · 23 km i fugleflugt

Gasværket i Schlieren

Åbnet i 1898 og udvidet frem til 1909 producerede gasværket i Schlieren op til 250 000 m³ gas om dagen, før det lukkede i 1974. Gasbeholderen rummer i dag et museum og en fungerende dampmaskine.

Se på kortet (Zürich)