Endingen

Endingen ligger i Surb-dalen, i distriktet Zurzach, i kantonen Aargau. Landsbyens navn — dengang Oberendingen — nedskrives første gang i 798, som Entingas; fund fra stenalderen og bronzealderen viser, at egnen var beboet længe før da. Fra det 13. århundrede hører landsbyen under Habsburgs besiddelser og under fogediet Siggenthal, efter 1415 under Baden.

Fra det 17. århundrede tiltrækker nærheden til markederne i Zurzach og Baden et betydeligt jødisk samfund. Af historiske grunde har Endingen hverken katolsk eller reformert kirke: synagogen, opført i 1764 og genopført i 1852, forbliver landsbyens eneste religiøse bygning. I 1776 begrænser en forbundslov jøders bosættelse i Schweiz til udelukkende kommunerne Endingen og Lengnau. Den 12. september 1802 er landsbyen skueplads for Zwetschgenkrieg (blommekrigen), en pogrom mod den jødiske befolkning.

Anerkendelsen af bosættelsesfrihed i 1866 og af religionsfrihed i 1874 åbner adgang til andre kommuner for schweiziske jøder: Endingens jøder forlader herefter gradvist landsbyen, en udvikling der fortsætter frem til 1920. Tilbage fra denne historie står synagogen og, ved grænsen til Lengnau, en jødisk kirkegård.

Den 1. januar 2014 lægges den tidligere nabokommune Unterendingen ind under Endingen. Ruth Dreifuss, forbundsrådsmedlem fra 1993 til 2002 og forbundspræsident i 1999, stammer fra landsbyen; romanforfatteren Charles Lewinsky, født i 1946, lader den første tidsalder i sin roman Melnitz, en saga om en schweizisk-jødisk familie mellem 1871 og 1937, udspille sig her.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Mellem 1776 og slutningen af det 19. århundrede forbyder en forbundslov schweiziske jøder at bosætte sig andre steder end i Endingen og Lengnau — de eneste to kommuner i landet, hvor de dengang har ret til at bo. Derfor har landsbyen hverken katolsk eller reformert kirke — kun synagogen, opført i 1764 og genopført i 1852, tjener som gudshus. Ruth Dreifuss, forbundspræsident i 1999, blev født i Endingen.

Historie og oprindelse

Navnet Oberendingen nedskrives første gang i 798, som Entingas; fund fra stenalderen og bronzealderen viser, at egnen var beboet længe før da. Fra det 13. århundrede hører landsbyen under Habsburgs besiddelser, forvaltet af fogediet Siggenthal og, efter 1415, af fogediet Baden. Det jødiske samfund, der bosætter sig fra det 17. århundrede, rammes den 12. september 1802 af en pogrom kaldet Zwetschgenkrieg. Efter 1866 og 1874, årene for den forbundsretlige anerkendelse af bosættelsesfrihed og siden religionsfrihed for jøder, forlader samfundet gradvist Endingen, frem til 1920. Nabokommunen Unterendingen lægges ind under den 1. januar 2014.