Titlis

Titlis løfter det højeste punkt i en kæde i Urner Alperne til 3.238 meter, mellem Engelberg mod nord og Gadmerdalen mod syd. Toppen danner en lang kalkryg i retningen øst-vest. Mod syd og øst falder bjerget i stejle vægge; mod vest forbinder kun en smal, hakket ryg det med nabotoppene; alene nordsiden sænker sig med moderate skråninger, brudt af to brede terrasser. Det er dér, man går op, og oppefra rækker blikket til de Berner Alper, Mittelland og egnen omkring Vierwaldstättersøen.

Bjerget hører til Aarmassivets ikke-forskudte kalkaflejringsdække: sten aflejret ved randen af Tethys og blevet liggende, da Alperne foldede sig. En gletsjer på 1,7 kvadratkilometer dækker topområdet — en lille alpegletsjer, og en, der trækker sig tilbage som de øvrige. Længere nede mod nordøst åbner Jochpasset en passage i 2.222 meter. Topryggen skiller Obwalden fra Bern; Nidwalden rører den ikke, men ejer skråningerne under toppen.

Dette er en udbygget top. En svævebane stiger fra Engelberg i fire etaper — Gerschnialp, Trübsee, Stand — til Klein Titlis i 3.020 meter, under en sidetop på 3.061 meter. Den sidste sektion var ifølge det tyske opslagsværk verdens første med roterende kabiner: først kun gulvet, siden november 2014 hele kabinen med en hel omdrejning. En gangbro på omkring 100 meter, åbnet i december 2012 i 3.041 meter, krydser en skråning, der falder 500 meter; man når den gennem en tunnel på 140 meter. Radiokædetårnet, der blev bygget mellem 1979 og 1985, blev ombygget fra 2023 og genåbnet i maj 2026 med udsigtsplatform øverst og restaurant nedenunder.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Det, der udmærker Titlis, er ikke højden — 3.238 meter er intet særsyn i Alperne — men den lethed, hvormed isen kan nås. En blid nordside, to terrasser, og man kunne anlægge en svævebane med øverste station i 3.020 meter: fra dalbunden til gletsjeren uden at gå. Den tilgængelighed skabte stedets lykke og er i dag dets modsigelse, for gletsjeren på 1,7 kvadratkilometer, man kommer for at se, svinder år for år.

Historie og oprindelse

Navnet stammer fra et menneske: et dokument fra 1435 skriver Tutilinesberc, Tutilos bjerg, deraf Titlisberg og til sidst Titlis; bjerget hed også Wendenstock eller Nollen. Kilderne er uenige om førstebestigningen — en unavngiven munk fra klostret i Engelberg i 1739, et reb på fire i 1744, eller munkene Ignatius Hess og Josef Eugen Wasser omkring 1740 — og toppen skulle være den anden over 3.000 meter, der blev besteget i Alperne, efter Rocciamelone. Den første vinterbestigning tilfalder professor Picard og Melchior Anderegg i 1866, den første bestigning på ski Joseph Kuster og Willi Amrhein den 21. januar 1904. Svævebanen nåede Klein Titlis i marts 1967.