Yvorne

I 1584 ødelagde et jordskred store dele af landsbyens huse; genopbygningen skete længere mod øst, mellem 1607 og 1608. På selve grushobene blev der plantet en vingård, som gav stedet dets patois-navn, L'Ovaille. Kommunen dækker i dag 12,2 km², hvoraf 47,2 % ifølge opgørelsen 2013-2018 er landbrugsjord, 39,3 % er skov og kun 9,9 % er bebyggelse og infrastruktur; den samler landsbyen Yvorne og landsbyerne Versvey, Vers-Morey og Vers-Monthey.

På stedet Truchefardel blev et stenbrud for jaspismarmor — gråt, rødt og gult året med sort og hvidt — drevet fra det 17. århundrede af marmorhuggerfamilien Doret, som byggede en marmorsav dér i 1756. Stenen blev eksporteret i hele Vaud samt til Bern, Genève og Lyon; i 1674 beklædte den portalsøjlerne på rådhuset la Palud i Lausanne. Genoptaget fra 1905 til 1921 af Société des carrières d'Arvel under navnene »Rouge suisse« og »Gris suisse«, leverede det i 1913-1914 materialet til den schweiziske gavlmur i Mont-d'Or-tunnelen, før det lukkede i 1921.

Landsbyens navn, belagt fra 1025-1031 som Evurna, stammer sandsynligvis fra det latinske personnavn Eburna. Kommunen kom under bernsk styre i 1475 og sluttede sig til distriktet Aigle i 1798; Maison Blanche, opført i 1573 og genopbygget i 1609 af Antoine d'Erlach, tjente som sommerbolig for guvernørerne i Aigle. Den nuværende reformerte kirke stammer fra 1835-1838, et værk af arkitekten Jean Gunthert; Yvorne har siden 2017 været medlem af foreningen Schweiz' smukkeste landsbyer.

Kommunen talte 1109 indbyggere pr. 31. december 2024, en stigning på 12,5 % mellem 2010 og 2023. I 2010 blev et fusionsprojekt med Aigle og Leysin, accepteret af indbyggerne i Yvorne og Leysin, afvist af Aigles indbyggere med 43 stemmers forskel ved afstemningen den 26. september 2010.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Yvorne skylder sine vinstokke en katastrofe: landsbyen, genopbygget efter jordskredet i 1584, plantede sine vinstokke på netop de ruiner, der havde ramt den, og gav sin vinmark navnet L'Ovaille. Få skridt derfra eksporterede stenbruddet i Truchefardel sin jaspismarmor helt til Lausannes rådhus, før det lukkede i 1921.

Historie og oprindelse

Jordskredet i 1584 ødelagde store dele af landsbyen, som blev genopbygget længere mod øst i 1607-1608; vinstokkene plantet på ruinerne gav stedet dets patois-navn L'Ovaille. Stenbruddet for jaspismarmor i Truchefardel, åbnet i det 17. århundrede, blev drevet indtil 1921, med en industriel genoptagelse fra 1905 til 1921 under Société des carrières d'Arvel.