Zürich

Zürich ligger på bunden af en gammel gletsjerdal, ved Zürichsøens nordende og omkring tredive kilometer fra Alperne. Bebyggelsen følger Limmatdalens nordvest-sydøstlige akse i en bredde på blot tre til fire kilometer; floden, som er kanaliseret og stedvis omlagt, løber langs dalens nordside i stedet for midt igennem den. Centrum ligger i 408 meters højde, kommunens laveste punkt i 392 meter, og mod vestsydvest lukker Uetliberg horisonten med 869 meter — en top, hvorfra udsigten når ud over byen og i klart vejr helt til Alperne.

Limmat løber ud af søen midt i byen, før Sihl støder til. I 2015 udpegede USA's landbrugsministerium den som Europas reneste byflod; om sommeren bader zürichboerne i den mellem de bebyggede kajer. Et tredje, kunstigt vandløb i siksak fuldender billedet: Schanzengraben, gravet i 1600- og 1700-tallet for at beskytte byens udvidelse mod vest.

Stedets navn er ældre end byen. En gravsten fra det 2. århundrede, fundet på Lindenhof — den knold, der stadig rager op over floden —, nævner en romersk toldstation ved navn Turicum; derefter følger de latinske former Turigum (807), siden Zurih (857) og Zurich (924). Før Rom var kelterne her, allerede i første halvdel af det 1. århundrede f.Kr.: i 2017 kom graven for en højtstående kvinde for dagen, død omkring år 200 f.Kr., med kisten hugget ud af en træstamme.

Kommunen dækker 87,88 km², heraf 4,1 km² sø, og talte 433.989 indbyggere i december 2023. Udstrækningen er ny: før 1893 lå hele området på 1,69 km², nutidens Kreis 1, den gamle bydel. To bølger af sammenlægninger, i 1893 og siden i 1934, føjede nitten nabokommuner til. Tilbage står tolv bydele og 34 kvarterer, hvoraf mange stadig bærer navnet på den opslugte landsby: Wiedikon, Oberstrass, Altstetten, Schwamendingen.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Zürich bader i sin egen flod: Limmat, som USA's landbrugsministerium i 2015 udpegede som Europas reneste byflod, forlader søen mellem kajerne i centrum og svømmes over om sommeren. Alligevel ligger landets folkerigeste by i en korridor på blot tre til fire kilometers bredde, mellem Uetliberg i 869 meter og en række bakker, der stiger fra Hönggerberg (541 m) til Adlisberg (701 m), efterhånden som Alperne nærmer sig.

Historie og oprindelse

Stedet er en dal udhulet af is, lukket mod vest af den skovklædte Albis-kæde og mod nord af en bakkerække, der skiller Limmats og Glatts afvandingsområder. Zürich blev fri rigsstad i 1218 og trådte ind i Edsforbundet i 1351, hvor tekstilhåndværkets velstand og opkøbet af nabolige herskaber gav byen vægt. Fra 1519 indførte Ulrich Zwingli reformationen her; derefter styrede et protestantisk borgerskab by og kanton indtil den liberale revolution i 1830.