Hauterive Abbedi

Abbediet ligger på en terrasse i 579 meters højde, fanget i en sløjfe af Saane, fem en halv kilometer sydvest for Fribourg. Floden har skåret sig ned i molassen og efterladt stejle bredder, stedvis hundrede meter høje, hvor sandsten træder frem: det er den væg, stedet skylder sit latinske navn, Altaripa, den høje bred. Bygningerne læses på afstand — de lange hvide fløje, de brune tage, det slanke spir over dem — mod en baggrund af enge og skov, der aldrig er blevet bebygget.

Vilhelm af Glâne grundlagde klostret mellem 1132 og 1137 og udstyrede det med sine jorder; kilderne er ikke enige om det nøjagtige år, men kirken blev indviet den 25. februar 1138 i nærvær af biskoppen af Lausanne, og pave Innocens II bekræftede grundlæggelsen i 1142. Munkene kom fra Cherlieu; Hauterive skulle kun få ét datterkloster, Kappel am Albis, grundlagt i 1185. Kirken, opført mellem 1150 og 1160, følger cistercienserreglen til punkt og prikke: intet højt tårn, en lige afsluttet kor flankeret af to kapeller på hver side af tværskibet, som Bernhard af Clairvaux foreskrev. 1200-tallet gav den en tidliggotisk vestfacade; mellem 1320 og 1330 lod abbed Pierre Dives koret hvælve på ny med ribber og indsætte farvet stavværk, mens en tredive stenhuggere fra byggepladsen ved Saint-Nicolas-katedralen i Fribourg genopførte klostergangen.

Det følgende er en historie om slag og hjemkomster. Biblioteket blev plyndret af bernerne i 1387 og hærget af en brand i 1578; alligevel overlevede en af de største håndskriftsamlinger blandt klostrene i det vestlige Schweiz, i dag hovedsagelig opbevaret i Fribourg. I 1848, efter Sonderbundkrigen, lukkede den radikale regering abbediet: bygningerne blev landbrugsskole og siden seminarium, og den sidste lægbroder døde i 1893. Klosterlivet blev genoptaget i 1939 med munke fra Wettingen-Mehrerau, og huset blev igen abbedi i 1973. Mellem 2021 og 2025 omfattede en restaurering på omkring 9,6 millioner franc facaden, freskerne, glasmalerierne og korstolene; da stolene blev taget ned, kom manieristiske malerier igen frem, som nyklassicistiske altre fra 1800-tallet havde skjult. Kirken genåbnede den 4. september 2025.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Få cistercienserkirker fra 1100-tallet er forblevet så læsbare: afkaldet på tårnet, den lige korafslutning, skibet under sin spidse tøndehvælving — alt udsiger stadig den regel, der dikterede det. Det særlige ved Hauterive er, at bygningen aldrig blev museum. Lukket i 1848 blev den i 1939 givet tilbage til sin funktion og har udfyldt den siden; restaureringen 2021-2025 blev udført for et samfund, der bor der, ikke for besøgende.

Historie og oprindelse

Saane beskriver her en sløjfe dybt skåret ned i molassen og efterlader stejle skrænter med blottet sandsten — den alta ripa, der gav klostret navn. Grundlæggelsen falder mellem 1132 og 1137, indvielsen den 25. februar 1138, den pavelige bekræftelse i 1142. Under zähringernes beskyttelse fra 1157 indgik abbediet en borgretsaftale med Fribourg i 1341, led en første plyndring i 1387, skader under Savoyerkrigen i 1448 og derefter Fribourgs overhøjhed fra 1452; i 1618 sluttede det sig til den overtyske cistercienserkongregation, før ophævelsen i 1848.