Auvernier

Auvernier dækker 1,68 km² mellem Neuchâtelsøen og sydvendte skråninger: 46,5 % af arealet er stadig landbrug, 47,1 % er bebygget, og skoven når kun 3,5 %. Landsbyen voksede på to erhverv, fiskeriet og vinen — aborren i våbenskjoldet står for det første, parcellerne på skråningen for det andet. Hovedgaden går bred og brolagt gennem byen fra top til bund, kantet af huse fra det 16. og 17. århundrede; i rue de la Roche nummer 1 lægger huset kaldet Solothurn-hospitalet sine to fløje op ad et trappetårn, hvis renæssanceportal bærer årstallet 1570.

Navnet skrives første gang i 1011, som Averniacum, i det brev hvormed Rudolf III af Burgund udstyrer sin forlovede Ermengarde. Bosættelsen er langt ældre: udgravningerne ved søen sætter de første fastboende til 3850 før vor tidsregning, og to romerske statuetter — en Jupiter som en vinbonde bragte for dagen i 1864, en kæmpende Herkules i 1896 — bevidner stedet i oldtiden. I 1346 fastlægger en strid med Colombier områdets grænser. Den 1. januar 2013 ophører Auvernier med at være en selvstændig kommune: den går sammen med Bôle og Colombier op i kommunen Milvignes.

Slottet blev bygget for Blaise Junod, kommissær og oppebørselsmand i Valangin: et ensartet anlæg fra det 16. århundrede, hvis hovedbygning flankeret af to tårne er dateret 1559, med et galleri tilføjet mod nord i 1746 og haveportaler i smedejern fra det 18. århundrede; de brede hvælvede kældre fortæller om en aldrig afbrudt vinfunktion. Kirken, oprindelig Skt. Nikolaj-kapellet, blev udvidet i 1598 og igen i 1709, deraf dens meget uregelmæssige grundplan; dens glasmalerier, tegnet af Ivan Moscatelli, blev indviet i 1995. I Maison Carrée er to lodrette træhåndpresser stadig i brug.

De sidste to århundreder er kommet tæt på landsbyen uden at opløse den. Jernbanen kommer med linjerne Pied-du-Jura og Verrières, bygget mellem 1859 og 1860; sporvognen fra Neuchâtel til Boudry betjener stedet siden 1892. Jurareguleringen af vandene i 1880 frigør ny jord mod syd, og i 1888 indretter kantonen her sin kantonale vinavlsskole. Anlægget af motorvejen A5 fra 1970 til 1977 følges af en omformning af bredderne, hvoraf en lystbådehavn og et rekreativt område opstår; siden 1974 beskytter loven de parceller, der er forbeholdt vinen, hvilket har afgrænset bebyggelsens udbredelse. Ved udgangen af 2025 talte landsbyen 1713 indbyggere.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Det, der udmærker Auvernier, er ikke kun alderen — 1011 for den første skriftlige omtale — men fagets vedvaren. Kantonen uddanner sine vinbønder her siden 1888, loven beskytter vinparcellerne siden 1974, og de hvælvede kældre i slottet fra 1559 og de to træpresser i Maison Carrée er stadig i brug. Den brolagte gade med huse fra det 16. og 17. århundrede er bygningsmassen i en økonomi, der aldrig blev afbrudt.

Historie og oprindelse

Udgravningerne ved søen sætter de første fastboende til omkring 3850 før vor tidsregning; oldtiden efterlod to statuetter, en Jupiter fundet i 1864 af en vinbonde ved Les Lerins og en kæmpende Herkules bragt for dagen i 1896. Den første skriftlige omtale, Averniacum, er fra 1011. Skt. Nikolaj-kapellet blev rejst i slutningen af det 15. århundrede, udvidet i 1598 og derpå i 1709; slottets hovedbygning er dateret 1559. I 1880 giver Jurareguleringen af vandene stedet ny jord syd for landsbyen.