Bernsk landsby · Brienzersøen

Bönigen

Bernsk landsby ved udløbet af Lütschine i Brienzersøen, ved foden af Schynige Platte.

Afledt illustration, udarbejdet af Swiss Highlights ud fra et frit licenseret fotografi.

← Tilbage til udforsk

Oversat under en AI-assisteret andengennemgang — endnu ikke valideret af en modersmålsredaktør.

Bönigen er en kommune i kantonen Bern, i det administrative distrikt Interlaken-Oberhasli. Landsbyen ligger ved udløbet af Lütschine i Brienzersøen, ved foden af Schynige Platte og Rotenfluh. Kommunens areal er på 15,12 kvadratkilometer, hvoraf 58 % er skovklædt. Kommunen talte 2786 indbyggere den 31. december 2024, en tæthed på 184 indbyggere pr. kvadratkilometer; befolkningen voksede med 3,4 % mellem 2010 og 2019, mod 6,1 % i kantonen og 9,4 % i Schweiz.

Bönigen var et rigslen under friherrerne von Eschenbach, der først forpagtede og siden, sammen med alpegræsgangene Iseltenalp og Künzlenalp, overdrog det til klosteret i Interlaken i 1261 og igen i 1275. Landsbyen var involveret i opstandene i det bernske Oberland: Oberhasli-folket blev besejret der i 1330 af Weissenburgerne; Bönigen gjorde i 1349 forgæves oprør mod klosteret i Interlaken og afviste i 1528 den protestantiske reformation. Efter klosterets sekularisering samme år blev landsbyen lagt ind under det bernske fogedi Interlaken.

Landsbyen slog sig først ned på Hauetenbachs aflejringskegle, i sikkerhed for oversvømmelser, før den bredte sig langs vejen til Interlaken og, efter reguleringen af Lütschine og sænkningen af Brienzersøens vandstand omkring 1860, mod et sumpet område. Kirkeligt hørende til Gsteig-Interlaken sogn har Bönigen siden 1957 haft sin egen kirke, delt med sognebørnene fra Iseltwald. Adskillelsen mellem borgerkommunen og indbyggerkommunen går tilbage til 1860-1861; de to udgjorde en blandet kommune fra 1900 til 1999.

En jernbanelinje forbandt stationen Interlaken Ost med Bönigen fra den 1. juli 1874. Indlemmet i Thunerseebahn i 1900 og i BLS-selskabet i 1913 blev den elektrificeret den 21. august 1920, inden den lukkede den 31. maj 1969.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Bönigen skylder sin form sin placering ved udløbet af Lütschine i Brienzersøen, hvor den velbevarede landsby udviklede sig på en aflejringskegle i sikkerhed for oversvømmelser. Som et tidligere rigslen, der kom til klosteret i Interlaken i det 13. århundrede, modstod den sine naboers religiøse og politiske krav, før den i 1528 afviste den protestantiske reformation. Dens jernbanelinje til Interlaken Ost, i drift fra 1874 til 1969, gjorde den længe til en adgangsport til søen.

Historie og oprindelse

Bönigen var et rigslen under friherrerne von Eschenbach, først forpagtet og siden, sammen med alpegræsgangene Iseltenalp og Künzlenalp, overdraget til klosteret i Interlaken i 1261, bekræftet i 1275. Landsbyen er knyttet til opstandene i det bernske Oberland: Oberhasli-folket blev besejret der af Weissenburgerne i 1330, og Bönigen gjorde i 1349 forgæves oprør mod klosteret i Interlaken. I 1528 afviste landsbyen den protestantiske reformation; klosterets sekularisering samme år lagde den ind under det bernske fogedi Interlaken.

Hvad man kan gøre og se

  • Se Lütschines udmunding i Brienzersøen, ved foden af Schynige Platte og Rotenfluh.
  • Find landsbyens oprindelige bosættelsessted, på Hauetenbachs aflejringskegle, i læ for oversvømmelser.
  • Følg sporet af den tidligere jernbanelinje til Interlaken Ost, i drift fra 1874 til 1969.

Besøg med familien: hvad man bør vide

  • 58 % af kommunens areal er dækket af skov, ud af i alt 15,12 kvadratkilometer.

Som par

  • Spadsér langs Brienzersøen, dér hvor Lütschine forener sit vand med søens.
  • Tal om landsbyens modstand mod den protestantiske reformation i 1528, mens I slentrer rundt, på trods af sekulariseringen af det nærliggende kloster.
  • Led sammen efter det landområde, der blev vundet fra søen, efter reguleringen af floden Lütschine og sænkningen af vandstanden omkring 1860.

Placering

Indlæser et interaktivt Google Maps-kort på anmodning, ud fra stedets verificerede koordinater.

Relaterede steder

Fra en skovklædt kam styrter udsigten ned over den turkise Brienzersø, derefter over Interlaken-sletten gennemkrydset af floden, før bjergenes stejle væg lukker horisonten under en skybelastet himmel.

By · Berner Oberland · 2 km i fugleflugt

Interlaken

En kommune med 6123 indbyggere på en flad landtange på fire kilometer mellem to søer. Det latinske navn er først fra 1891: Før hed den Aarmühle, møllen ved Aare.

Se på kortet (Bern)

Langs den turkise Aare ligger husene i Unterseen på række bag en trærække, overskygget af kirketårnet, med de snedækkede tinder i Berner Oberland ved horisonten.

Købstad på Bödeli · Bern · 3 km i fugleflugt

Unterseen

Bygget på Aares nordbred over for Interlaken brændte Unterseen i 1364 og igen i 1470; Bern lod den genopføre omkring et rådhus i midten. Bulhusfacaderne stammer fra det 17. til det 19. århundrede.

Se på kortet (Bern)

Udsigt ned over søen fra en skovklædt skråning: i forgrunden indrammer top af ahorn- og asketræer vandet; i midten en mælkeagtig turkis flade gennemskåret af en lys sandbanke og et bådspor; på den modsatte bred en langstrakt landsby ved vandet med sine frodige enge; ovenover et langt slæb af hvide skyer, der hviler halvvejs oppe på mørke skovklædte skråninger, under en overskyet himmel.

Gletsjersø · Bern · 5 km i fugleflugt

Brienzersøen

Ingen sø i Bern er dybere. Farven kommer fra den gletsjermælk, som Aare og de to Lütschine losser i den — 300 000 tons partikler om året: næsten blå om vinteren, mælkegrå midt i august.

Se på kortet (Bern)