Champéry

Champéry ligger på Vièzes venstre bred, på en flyschterrasse kaldet plateau de la Fin, vest for Dents du Midi og øst for pointe de Chésery, 12 km sydvest for Monthey. Kommunen dækker 38,88 km², men størstedelen af det areal står på højkant: opgørelsen fra 2013-2018 tæller 36,3 % skov, 30,8 % landbrugsjord, 28,9 % uproduktivt terræn — klippe og ur — og kun 4,0 % bebyggelse og infrastruktur.

Klokketårnet er landsbyens mest særegne bygningsdel. Det hører til den barokke kirke, der blev opført i 1725 og afløste et kapel for Theodor af Octodurum rejst i 1436. Det ender hverken i et tag eller i et spir: en balustrade bærer fire gennembrudte stenbuer, der mødes under en lanterne og tegner en lukket krone. Klokkespillet tæller otte klokker — fire fra 1725, en fra 1842, tre fra 1996 — og tårnet har været fredet schweizisk kulturarv siden 1974. Den nuværende kirke, viet til den hellige Theodul, kom i den gamles sted.

Turismen kom tidligt: hotellet de la Dent-du-Midi åbnede i 1857, og i 1969 deltog Champéry i skabelsen af skiområdet Portes du Soleil, der strækker sig over den fransk-schweiziske grænse. Navnet er ældre end alt dette: den første skriftlige omtale, i formen champeirie, er fra 1180 og går tilbage på et latinsk personnavn, campărĭus — markvogteren — med et keltisk suffiks. På Valais-dialekt hedder landsbyen Tsanpirey. Den 31. december 2024 boede her 1404 mennesker, 36 indbyggere pr. kvadratkilometer; i 2023 var 39,6 % af dem over 60 år mod 27,5 % i hele kantonen.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Et klokketårn, der nægter spiret: i Champéry ender tårnet fra 1725 på en balustrade, hvorfra fire gennembrudte stenbuer stiger op og mødes under en lanterne og tegner en lukket krone i stedet for en spids. Selve landsbyen holder sig på en smal flyschterrasse, mens 28,9 % af dens område hverken er dyrkbart eller skovklædt: det er målet for Dents du Midi-væggen ovenover.

Historie og oprindelse

Landsbyen sidder på plateau de la Fin, en terrasse af flysch — sedimentære bjergarter aflejret og siden ført med under Alpernes dannelse — på Vièzes venstre bred. Bygningshistorien læses i tre trin: et kapel i 1436, den barokke kirke og dens tårn i 1725, en ny kirke i 1897; af det første anlæg nåede kun tårnet frem, fredet i 1974.