Thunersøen

Thunersøen strækker sig over 18 km i længden og 3 km i bredden i Berner Oberland, i 560 meters højde ifølge Wikipedia (558 meter ifølge Wikidata). På bredderne ligger byerne Spiez, Thun, Hilterfingen, Oberhofen, Gunten, Sigriswil, Merligen og Neuhaus, hvor omkring 400 000 mennesker bor. Kander føder søen; sammen med Brienzersøen udgør den et ferskvandsreservoir, der leverer drikkevand til tæt på en halv million mennesker, og fungerer som mellemstation af paneuropæisk betydning for trækfugle.

Det fosforfattige vand huser langsomtvoksende helt, der har differentieret sig efter levested og føde — kropferen (Coregonus alpinus), en endemisk art, sammen med brienzlig, albock og balchen. Siden 2000 har over 40 % af disse fisk vist usædvanlige medfødte og kønslige misdannelser; fem års forskning har ikke fastslået årsagen.

Thun, i søens nordlige ende, bevarer en middelalderby og huser et historisk museum og et hærmuseum. Slottene Spiez, hjemsted for familierne von Bubenberg og siden von Erlach, og Oberhofen, holdt af ridderne af Oberhofen og siden af Scharnachthal, hersker over bredden; Beatushulerne, et middelalderligt pilgrimssted, er blevet en turistattraktion.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Thunersøen holder sammen på skalaer, der sjældent optræder samlet: helt, der her har udviklet sig til egne arter afhængigt af dybde og føde, Ferdinand Hodler, som malede den gentagne gange sammen med Stockhorn, og en lidet kendt militær arv — op til 4600 tons ammunition sænket mellem 1945 og 1964, hvis effekt på dyrelivet fortsat er uafklaret.

Historie og oprindelse

Søens navn, ligesom byen Thuns, stammer fra det keltiske dunum, 'befæstet høj' eller 'borg'. Fredegars krønike nævner den i det 7. århundrede som in laco Duninse quem Arola flumen influit, 'Thunersøen, som Aare løber ud i'; samme tekst beretter, at søens vand i år 599 skulle have kogt og tilberedt fiskene, en hændelse forfatteren selv kalder underfuld.