Saut du Doubs

Saut du Doubs er et 27 meter højt vandfald i floden Doubs, ved grænsen mellem Frankrig og Schweiz: kommunen Villers-le-Lac, på fransk side, og Le Locle, på schweizisk side, deler stedet. Det ligger for enden af Lac des Brenets — kaldet Lac de Chaillexon på fransk side —, som også ligger på grænsen; nedstrøms fortsætter Doubs sit løb gennem kløfter skåret ind i Jurabjergene.

Faldet opstod for omkring 12.000 år siden, da et jordskred — måske udløst af et jordskælv — rev begge dalsider med sig, dér hvor Doubs-kløfterne dengang begyndte, vest for Morteau. Den naturlige dæmning, der opstod, oversvømmede kløfterne opstrøms og dannede et 15 kilometer langt stuvsø; det 3,7 kilometer lange Lac des Brenets er i dag den eneste rest. Doubs, afbøjet af jordskredet, styrter ud over klippen, der svarer til kløftens tidligere højre bred: det fald er selve vandfaldet.

Vandfaldet anses for ufremkommeligt, brudt af en klippeafsats omkring 5 meter under den øvre kant. Kun oversvømmelser får denne tærskel til at forsvinde: den 25. oktober 2019 udnyttede tre kajakroere fra klubben Voray-sur-l'Ognon en oversvømmelse på 70 kubikmeter i sekundet til at gennemføre faldet; franske Nouria Newman gjorde det samme den 4. februar 2020.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Saut du Doubs skylder sin form en enkelt begivenhed: et 12.000 år gammelt jordskred, der skabte både det 27 meter høje fald og det naturlige stuvsø, hvoraf det 3,7 kilometer lange Lac des Brenets er resten. Dæmningen, den dannede, er aldrig holdt op med at lække — 3 kubikmeter vand i sekundet gennem klippen — og selve faldet, længe anset for ufremkommeligt, er kun blevet gennemført i kajak to gange, i oversvømmelse: i 2019 og igen i 2020.

Historie og oprindelse

Den naturlige dæmning, der holder på Lac des Brenets, er ikke tæt: den består af en gennemtrængelig ophobning af kalkstensblokke, hvorigennem 3 kubikmeter vand slipper ud hvert sekund, hvilket sænker søens niveau i tørkeperioder. Tætningsarbejder udført i 2001 reducerede en del af disse tab. På fransk side har stedet været beskyttet som klassificeret område siden 1912; en anden klassificering, i 2001, dækker en udvidet zone på 438 hektar, der omfatter Doubs' naturlige bassiner opstrøms, faldet og det kunstige bassin skabt nedstrøms af Châtelot-dæmningen; det hører til Doubs' regionale naturpark.