Tschlin

Tschlin ligger på en terrasse på sydsiden af Samnaun-massivet i 1.553 meters højde, mens dens bebyggelser bliver nede, på skredkegler og flodterrasser i Inn-dalen: San Niclà, Strada, Chaflur, Sclamischot, Martina, Vinadi. Den mundtlige overlevering navngiver de to niveauer, vih for landsbyen ovenfor, plan for det, der ligger i dalen. Den 1. januar 2013 blev den tidligere kommune lagt sammen med Ramosch til Valsot.

Den steg så højt for lysets skyld. Inn-dalen løber her fra sydvest mod nordøst, og den sædvanlige opdeling i sol- og skyggeside opløses: Tschlin vender mod sydøst, tager morgensolen og beholder mod vest en fri horisont, hvor dagen ender over Piz Lad. Bænkene foran de gamle huse og glaspartierne i de nye er rettet derefter. Overfor forbliver den stejle side skovklædt op til klippetrinnet og bærer ingen landsby; i denne højde står husene over den tåge, der lægger sig på dalbunden.

Området grænser op til Østrig mod øst og Italien mod syd, og fra landsbyens vinduer kan trelandepunktet i 2.180 meters højde skelnes uden kikkert. Mod nord blev Samnaun-massivet krydset ad muldyrstier og ad en smuglervej over Fuorcla Salèt i 2.826 meters højde; endnu højere arbejdede jern- og kobberminen Ruina cotschna i 2.500 meters højde, indtil den lukkede i 1919 på grund af manglende rentabilitet. Indtil midten af det 20. århundrede kom hovedparten af indtægterne fra træ; der er 19 landbrug tilbage, og den tidligere kommune talte 453 indbyggere i 2010 på 75 kvadratkilometer.

Landsbyens sprog er rætoromansk i vallader-form, fælles med den nedre Inn-dal, med enkelte grammatiske træk, som kun Tschlin har. Bebyggelsen er langt ældre: to fundsteder fra den rætiske kultur, Plan Degnaidas øst for landsbyen og Mot da Chaschlins mod sydvest, er påvist for jernalderen mellem det 5. og det 3. århundrede før vor tidsregning, før egnen kom under den romerske provins Raetia. Siden 2018 har Tschlin været med i foreningen Les Plus Beaux Villages de Suisse.

Hvorfor dette sted er bemærkelsesværdigt

Tschlin er en landsby bygget mod skyggen. I en dal, der løber fra sydvest mod nordøst, hvor opdelingen i sol- og skyggeside ikke længere holder, måtte den op i 1.553 meters højde for at få den længste soltid — højt nok til at husene ligger over den tåge, der samler sig nede i dalen. Dertil kommer en sjælden placering: punktet, hvor Schweiz, Østrig og Italien mødes, i 2.180 meters højde, kan ses fra landsbyens terrasser.

Historie og oprindelse

To fundsteder fra den rætiske kultur indrammer landsbyen, Plan Degnaidas og Mot da Chaschlins, beboet i jernalderen mellem det 5. og det 3. århundrede før vor tidsregning; derefter kom egnen under den romerske provins Raetia. Den nyere historie er en række tilbagetog: jern- og kobberminen Ruina cotschna i 2.500 meters højde lukkede i 1919; træet, den vigtigste ressource indtil midten af det 20. århundrede, veg for servicefagene; og selve kommunen ophørte den 1. januar 2013, sammenlagt med Ramosch i Valsot.