Vandfaldet falder i venstre halvdel af billedet som et langt hvidt tæppe klæbet til en mørk klippevæg med grønne græsstriber; til højre stiger den klippefyldte skråning i fuldt sollys mod en skyfri blå himmel, og i forgrunden bryder vandet ud i render mellem brune sten og grønne græstuer.

Søer og vandfald

Samlinger

20 medlemssteder · BE, GE, JU, LU, NE, NW, OW, SG, SH, SO, SZ, UR, VD, VS

Deterministisk kriterium: stedtype sø, vandfald eller kløft i golden-set.json.

Cascade de la PissevacheTrümmelbachfaldeneRhinfaldetÉtang de la GruèreAareschluchtGorges de la SuzeVerenaschluchtGorges du DurnandGorges de la TaminaGorges du TrientLac Bleu d'ArollaBielersøenBrienzersøenThunersøenVierwaldstätterseeGenfersøenDen underjordiske sø ved Saint-LéonardOeschinenseeSaut du DoubsTine de Conflens
Interaktivt kort — skematisk oversigt over Schweiz.

Steder i denne samling

Vandfaldet falder i venstre halvdel af billedet som et langt hvidt tæppe klæbet til en mørk klippevæg med grønne græsstriber; til højre stiger den klippefyldte skråning i fuldt sollys mod en skyfri blå himmel, og i forgrunden bryder vandet ud i render mellem brune sten og grønne græstuer.

Vandfald · Valais

Cascade de la Pissevache

Betragtet siden 1600-tallet drev det tillige møller; fra 1866 førte en gangbro besøgende ind under vandet. Salanfe-dæmningen, bygget fra 1947 til 1950, har mindsket vandføringen betydeligt.

På bunden af en snæver kløft glider Trümmelbachs mælkeagtigt turkise vand i lang eksponering mellem vægge af poleret kalksten; tåge stiger op fra strømmen, og nogle tuer grønt mos fanger lyset på den overhængende klippe.

Underjordiske fald · Berner Oberland

Trümmelbachfaldene

Trümmelbach afvander alene gletsjervæggene på Eiger, Mönch og Jungfrau: op til 20.000 liter i sekundet i en kløft så snæver, at dagslyset ikke længere når de øverste fald.

Rhinfaldet i fuld bredde: det hvide vandtæppe deler sig omkring den vegetationsdækkede centrale klippe; på bredden, der hæver sig over faldet, står Laufen-slottet, omgivet af træer i efterårsfarver, og en bro krydser floden opstrøms.

Vandfald · Schaffhausen

Rhinfaldet

Et vandtæppe på 150 meters bredde falder 23 meter over en tærskel af Malm-kalksten. Som sommergennemsnit ligger vandføringen omkring 600 kubikmeter i sekundet.

Étang de la Gruère på en stille dag: granskoven og en sky-stribet himmel spejles perfekt i vandet, med siv og en tot rør i forgrunden til højre.

Fredet højmose · Jura

Étang de la Gruère

I 998 meters højde, i kommunen Saignelégier, et vandspejl på fem hundrede meters længde omgivet af en tørvemose på 56 hektar, hvor tørven er vokset til ni meters tykkelse gennem tolv tusind år.

Lodret udsigt i vandhøjde, turkis vand fylder hele bunden af billedet: kløftens kalkstensvægge indsnævres til en smal, mørk passage, mosbegroet og dækket af klart grønne bregner til højre, op til en sort sprække helt øverst, den eneste lysåbning.

Flodkløft · Berner Oberland

Aareschlucht

En sti åbnes her for besøgende i 1888; den elektriske belysning til natvandringer er fra 1912. Den 1400 meter lange kløft når 180 meter i dybden og indsnævres flere steder til 1 meter i bredden.

En metalgangbro klamrer sig til klippevæggen i en smal, skovklædt kløft med udsigt over en turkisfarvet strøm, der styrter ned mellem store sten; den mørke, mosgroede klippe indrammer en lysning med grønt løv øverst i billedet.

Kalkkløft · Biel, Bern

Gorges de la Suze

I 1889 blev der anlagt en gangsti der; kløften blev fra 1927 delvist fredet som naturområde. Navnet Taubenloch, belagt siden 1532, har fortsat usikker oprindelse trods flere konkurrerende forklaringer.

Efterårsstien til Sankt Verena-eremitagen snor sig mellem to kalkstensvægge gennemhullet af små grotter, under en hvælving af rødbrunt og gyldent løv; i baggrunden ligger det hvide kapel med rødt klokketårn indhyllet mod klippen, omgivet af en indhegnet have og en gammeldags gadelygte.

Eremitkløft · Solothurn

Verenaschlucht

Anlagt som romantisk have i slutningen af 1700-tallet af den franske diplomat Louis Auguste Le Tonnelier de Breteuil, står kløften på ISOS-listen, og eremitboligen er et schweizisk kulturgode af klasse A.

I Durnand-kløfterne siver flere vandstrømme ned ad en mosbegroet klippevæg til venstre, mens et bredere vandfald styrter ned i strømmens leje i midten; til højre følger stiens trædæk klippen under en bladhvælving gennemtrængt af lys.

Alpekløft · Bovernier, Valais

Gorges du Durnand

Fødet af Arpette- og Gurriaz-gletsjerne skærer Durnand sig gennem klippen mellem udløberne af Pointe Ronde og Catogne. En sti åbnet i 1877 og renoveret i 1987 følger dens fjorten vandfald ned til Dranse, syd for Martigny.

En lysstråle falder næsten lodret mellem de høje mørke vægge i Tamina-kløften og oplyser den mosbegroede klippevæg og bjergstrømmens stenede bund; et lille træskur ligger gemt på en hylde ved foden af sprækken.

Kalkstensklamme · St. Gallen

Gorges de la Tamina

Mellem Pfäfers og Bad Ragaz udhulede Tamina-floden gennem 15.000 år en 8,4 km lang kløft, som naturlige klippebroer spænder over; for enden forsyner en 36,6 °C varm kilde, udnyttet siden 1350, i dag badene i Bad Ragaz.

Træbro med gelænder, der krydser Trient-kløften over klart turkist vand, mellem to mosbegroede klippevægge; i baggrunden en anden bro og et sikkerhedsnet spændt ud over kløften.

Alpekløft · Wallis

Gorges du Trient

Mellem kommunerne Salvan, Vernayaz og Martigny har Trient-floden udhulet en 2 km lang kløft i bjergarter, der blander moræne, amfibolit, kalksten og skifer; to broer markerer stien, der følger den til Pissevache-vandfaldet.

En bjergsø med turkise, gennemsigtige, stille vande, der spejler en takket klippevæg dækket af snefonner under en klar blå himmel. Ved den nære bred løber nogle lærketræer og en jordsti langs vandet; små silhuetter af vandrere står ved kanten og giver landskabet et størrelsesforhold.

Bjergsø · Valais

Lac Bleu d'Arolla

Omgivet af lærketræer og arvefyr ved stedet Le Louché får søen tilløb fra en bæk, der udspringer 10 meter længere oppe; afløbet når Borgne d'Arolla via Aiguilles Rouges-bækken efter cirka 280 meter.

Bielersøens nordbred set fra vandet: en skråning, helt tilplantet med gulnende terrasserede vinmarker, falder ned mod de rødtakkede huse ved bredden; til højre skiller en lille hvid kirke sig ud, mørk skov afslutter toppen af skråningen. På den grøn-blå sø sejler en hvid to-dæks båd med et schweizisk flag agter langs bredden; forgrunden domineres af det glatte, let krusede vand.

Sø ved Juras fod · Bern

Bielersøen

39,3 km² overflade, 74 meter på det dybeste og et opland på 8.305 km², som Aare siden 1878 forsyner med hovedparten: Bielersøen er både landskab og vandbygningsværk.

Udsigt ned over søen fra en skovklædt skråning: i forgrunden indrammer top af ahorn- og asketræer vandet; i midten en mælkeagtig turkis flade gennemskåret af en lys sandbanke og et bådspor; på den modsatte bred en langstrakt landsby ved vandet med sine frodige enge; ovenover et langt slæb af hvide skyer, der hviler halvvejs oppe på mørke skovklædte skråninger, under en overskyet himmel.

Gletsjersø · Bern

Brienzersøen

Ingen sø i Bern er dybere. Farven kommer fra den gletsjermælk, som Aare og de to Lütschine losser i den — 300 000 tons partikler om året: næsten blå om vinteren, mælkegrå midt i august.

Udsigt fra højderne over Spiez tidligt om morgenen: den opgående sol antænder himlen og skyerne i orange nuancer over bjergene, mens slotstårnet og kirketårnet træder frem mellem træerne og rejser sig over lystbådehavnen og landsbyens tage, der strækker sig langs bredden af Thunersøen.

Alpesø · Berner Oberland

Thunersøen

Thunersøen, der fødes af Kander og er 18 km lang, bærer slottene Spiez og Oberhofen på sine bredder. Mellem 1945 og 1964 sænkede hæren op til 4600 tons ammunition i søen, hvis effekt på søens fisk fortsat er uforklaret.

Nærbillede af Firkantonsøen: en historisk hjuldampskib med det schweiziske flag agter krydser søen mellem skovklædte bjerge, mens turkise bølger fylder hele forgrunden under en blå himmel spættet med hvide skyer.

Gletsjersø · Centralschweiz

Vierwaldstättersee

Søen dækker 114 km² i 434 meters højde og når 214 meters dybde. Bassinerne skifter retning ved hver snævring, under Pilatus i 2.129 meters højde og Rigi i 1.798 meters højde.

Udsigt ned over den øvre sø fra højderne på nordbredden: i forgrunden falder skovklædte rygge og alpeenge ned mod bredden, Genèvesøens flade strækker sig mod horisonten og bliver lysere i modlyset, og Alperækken lukker den modsatte bred i en blå dis, under en sommerhimmel fuld af cumulusskyer.

Gletsjersø · Vaud, Genève, Valais

Genfersøen

Genfersøen er 72,8 km lang og 309,7 m dyb og får 75 % af sin tilstrømning fra Rhône. Nordbredden er schweizisk, sydbredden fransk, og grænsen løber midt gennem vandet.

Optagelse taget ved vandoverfladen inde i hulen. En kalkstensmasse fylder den højre halvdel af billedet og dykker ned i søen; dens foldede overflade, året med lyse dryppestenslag, er fanget i strejflys nedefra, mens toppen af hvælvingen forsvinder i mørket. Til venstre falder væggen ned i en lang mørk kam over en kant af bleg turkis vand. Nedenunder spejler det stille vand den oplyste klippe i sløret lodrette refleksioner.

Underjordisk sø · Valais

Den underjordiske sø ved Saint-Léonard

Søen fylder kun en del af en hulhed på 1.400 meter; et stenskred lukker fortsættelsen. Jordskælvet i 1946 sænkede dens niveau, og adgangen, der blev lukket i 2000, åbnede først igen i 2002 efter sikring.

Det turkise vand i Oeschinensøen, indesluttet mellem høje kalkstensvægge stribet af snepletter, set fra en granbevokset forbjerg, under en omskiftelig himmel.

Bjergsø · Berner Oberland

Oeschinensee

En sø på 1,1 kvadratkilometer opdæmmet i 1578 meters højde af klippemasser fra Fründenhorn og Doldenhorn, uden afløb på overfladen, ved vestgrænsen af UNESCO-området De Schweiziske Alper Jungfrau-Aletsch.

Klassisk udsyn fra oven over Saut du Doubs, omgivet af tæt skov: Doubs styrter fra en klippe i et hvidt tæppe, en regnbue dannes i sprøjtet ved foden af faldet, og to besøgende står på observationsbroen til højre.

Grænsevandfald · Neuchâtel-Jura

Saut du Doubs

Jordskredet, der skabte faldet for omkring 12.000 år siden, dannede også et naturligt stuvsø på 15 km, hvoraf det 3,7 km lange Lac des Brenets er resten. Den naturlige dæmning er ikke tæt: 3 m³ vand slipper ud hvert sekund.

Vandfaldet Tine de Conflens styrter ned mellem mosbegroede vægge, i bunden af en dybt indskåret kedeldal, hvor det hvide vand skiller sig skarpt ud fra klippen og den mørke vegetation.

Klippekedel · Vaud-juraet

Tine de Conflens

Opkaldt efter et patois-udtryk fra Vaud, der betyder 'sammenløbets vandfald', forener Tine de Conflens to vandfald: Veyrons og Venoges, som det svulmer op. En stejl, vedligeholdt sti fører ned til deres fod.