Swiss Highlights
Landsbyen Albinen samlet på sin græsklædte skråning, med brune træhuse tæt pakket omkring kirkens hvide klokketårn, skrånende enge og lærketræer foran og, i baggrunden, den lange kalkstensmur, der lukker Dala-dalen i et blåligt morgenlys.

Valais

Regioner

Kantonen Valais samler 29 registrerede steder på Swiss Highlights: 16 naturområder, 2 kulturarvs- eller kultursteder, 10 landsbyer og 1 by.

Gå ikke glip af

Aletschgletscheren set fra Eggishorn: isfloden, stribet med lange parallelle mørke bånd, danner en bred kurve mellem snedækkede skråninger; i baggrunden tegner de bernske alpers tinder sig mod en blå himmel.

Gletsjer · Valais

Aletschgletsjeren

Tre isfloder mødes ved Konkordiaplatz og danner Alpernes største gletsjer. Den flyder 180 til 200 meter om året og mister op til 50 meter i længde årligt.

Forslag til familien

Forslag til par

Relaterede samlinger

UNESCO-verdensarv · Medlemmer af Best Swiss Villages · ”De 50 smukkeste steder” (Schweiz Turisme)

AlbinenBisse du RoCascade de la PissevacheMatterhornChampérySimplonpassetErnenÉvolèneAletschgletsjerenGlacier ExpressGorges du DurnandGorges du TrientGornergratGrimentzGrotte aux FéesJungfraujochLac Bleu d'ArollaGenfersøenDen underjordiske sø ved Saint-LéonardLeukMönchNiedergestelnKlein MatterhornDufourspitzePyramiderne ved EuseigneSaillonSaint-MauriceSimplon DorfZermatt
Interaktivt kort — skematisk oversigt over Schweiz.
Landsbyen Albinen samlet på sin græsklædte skråning, med brune træhuse tæt pakket omkring kirkens hvide klokketårn, skrånende enge og lærketræer foran og, i baggrunden, den lange kalkstensmur, der lukker Dala-dalen i et blåligt morgenlys.

Bjerglandsby · Wallis

Albinen

Indtil vejen fra 1956 var otte træstiger fæstnet i klippevæggen den eneste vej til Leukerbad. De er der stadig, og landsbyen tæller 259 indbyggere.

Håndkoloreret glaspladefotografi, 1942: en kvinde i 1940'er-kjole og hat står ved kanten af en smal sti hugget ind i klippen, ved en kløftsvingning, med en hånd på klippevæggen; nedenfor styrter en skummende turkis bjergbæk frem mellem klipperne; lærketræer og grantræer indrammer scenen på begge sider, med et hjørne af blå himmel synligt øverst til venstre.

Historisk bisse · Crans-Montana

Bisse du Ro

Ændret i 1925 for at kompensere for bækkens ringe vandføring, blev bisse du Ro opgivet i 1947. Genåbnet som sti og delvist fyldt med vand igen i 2015, krydser ruten klipper, der på anden halvdel kun er sikret med et gelænder.

Vandfaldet falder i venstre halvdel af billedet som et langt hvidt tæppe klæbet til en mørk klippevæg med grønne græsstriber; til højre stiger den klippefyldte skråning i fuldt sollys mod en skyfri blå himmel, og i forgrunden bryder vandet ud i render mellem brune sten og grønne græstuer.

Vandfald · Valais

Cascade de la Pissevache

Betragtet siden 1600-tallet drev det tillige møller; fra 1866 førte en gangbro besøgende ind under vandet. Salanfe-dæmningen, bygget fra 1947 til 1950, har mindsket vandføringen betydeligt.

Ved daggry indtager Matterhorns mørke pyramide midten af billedet, mellem lavere snedækkede kamme; Stellisee, helt ubevægelig i forgrunden mellem to bredder med kort græs, kaster dens nøjagtige spejlbillede sammen med de lyserøde og gyldne skyer, der krydser himlen.

Tinde · Valais og Aostadalen

Matterhorn

Fire vægge lukker sig 400 meter under toppen. Topryggen på 100 meter bærer to tinder og danner grænsen; den første bestigning i 1865 kostede fire af de syv mænd livet.

Udsigt ned over dalen fra en skovklædt skråning: mørke graner og en alperyg gennemskåret af en sti i forgrunden, i bunden af dalen ligger landsbyen strakt langs sin vej, med tæt sammenpakkede tage midt i engene. Til venstre rejser en stadig snedækket kalkstenskam sine takker over skovene; til højre stiger græsklædte skråninger med spredte hytter mod andre toppe. Himlen fylder den øverste tredjedel, fuld af flotte cumulusskyer.

Bjerglandsby · Valais

Champéry

Turismen begyndte her i 1857 med åbningen af det første hotel. Fra sin kirke fra 1725 beholdt Champéry et tårn, der hverken ender i tag eller spir, men i fire stenbuer formet som en krone, fredet i 1974.

Sen eftermiddag på passets flade top: i forgrunden en kortgræsset skråning forgyldt af det strejfende lys, en lille mørk sø midt i mosen, og hospicets lange okkerfarvede bygning, der står alene på plateauet til højre. Bagved rejser bjergkamme sig i stadig mere blå lag under en dyb himmel med store cumulusskyer.

Vejpas · Valais

Simplonpasset

Vejen krydser i 2006 meters højde, lidt over det geografiske pas. Anlagt mellem 1801 og 1805 efter Napoleons dekret fører den fra Brig til Ossoladalen og fra Rhônen til Po.

Luftfoto af landsbyen Ernen om foråret: de brune huse, tæt samlet omkring den hvide kirke, ligger på en terrasse med kort græs, kantet foroven af en lærkeskov og åben til venstre mod Rhône-dalen og snedækkede tinder.

Landsby i Goms · Valais

Ernen

Om en plads med huse dateret fra 1511 til 1762 står en kirke, hvis kor blev fuldført i 1518, og Tellenhaus fra 1576 med en Tell-scene malet i 1578.

Udsigt ned over landsbyen Évolène, der ligger i bunden af en dyb, indskåret dal: brunfarvede lærketræshuse klumpet sammen mellem grønne enge, med skovklædte skråninger og stejle klippevægge på begge sider.

Bjerglandsby · Valais

Évolène

Knap 800 indbyggere, en hovedgade med træhuse på stensokler, et sogn hvis første kirke er fra 1446. Uden kørevej før 1862 bevarede landsbyen sin dialekt og sin dragt længere.

Aletschgletscheren set fra Eggishorn: isfloden, stribet med lange parallelle mørke bånd, danner en bred kurve mellem snedækkede skråninger; i baggrunden tegner de bernske alpers tinder sig mod en blå himmel.

Gletsjer · Valais

Aletschgletsjeren

Tre isfloder mødes ved Konkordiaplatz og danner Alpernes største gletsjer. Den flyder 180 til 200 meter om året og mister op til 50 meter i længde årligt.

Et rødt og hvidt Glacier Express-tog, med bredt glasbeklædte panoramavogne, svinger over Landwasser-viaduktens stenbuer og er ved at køre lige ind i tunnelen, der er hugget direkte ind i kalkstensvæggen; overfor falder en skråning med mørke nåletræer ned til bunden af kløften, og sporet, toget netop har forladt, anes nedenfor til venstre.

Jernbanelinje · Valais–Graubünden

Glacier Express

Toget passerer 291 broer og 91 tunneler på 291 kilometer meterspor, stiger til Oberalppasset i 2.033 meter og falder igen til Chur i 585 meter, strækningens laveste punkt.

I Durnand-kløfterne siver flere vandstrømme ned ad en mosbegroet klippevæg til venstre, mens et bredere vandfald styrter ned i strømmens leje i midten; til højre følger stiens trædæk klippen under en bladhvælving gennemtrængt af lys.

Alpekløft · Bovernier, Valais

Gorges du Durnand

Fødet af Arpette- og Gurriaz-gletsjerne skærer Durnand sig gennem klippen mellem udløberne af Pointe Ronde og Catogne. En sti åbnet i 1877 og renoveret i 1987 følger dens fjorten vandfald ned til Dranse, syd for Martigny.

Træbro med gelænder, der krydser Trient-kløften over klart turkist vand, mellem to mosbegroede klippevægge; i baggrunden en anden bro og et sikkerhedsnet spændt ud over kløften.

Alpekløft · Wallis

Gorges du Trient

Mellem kommunerne Salvan, Vernayaz og Martigny har Trient-floden udhulet en 2 km lang kløft i bjergarter, der blander moræne, amfibolit, kalksten og skifer; to broer markerer stien, der følger den til Pissevache-vandfaldet.

Et orange motorvogn fra Gornergrat-jernbanen krydser en lille snedækket stenbro mellem køreledningerne og deres metalmaster; bag den rejser Gornergrats hvide skråninger sig mod Matterhorn, en mørk, snedækket pyramide, der dominerer bjergkæden, under en sen eftermiddagshimmel stribet af lyserøde skyer.

Tinderyg · Valais

Gornergrat

Fra denne ryg i 3.133 meters højde kan mere end tyve alpetinder over 4.000 meter overskues på én gang. Siden 1898 har en tandhjulsbane kørt herop, og to hoteltårne rummer observatorier.

Landsbyen set nedefra sin skråning, midt om sommeren: i forgrunden to sortnede træmagasiner (raccards) på deres stolper og runde stenplader, over køkkenhaver; bag dem rejser lærketræshusene sig i lag, med balkoner fyldt med røde geranier, op til kirkens hvide spidse tårnspir og det høje missionskors, der stikker op over tagene. Til højre den skovklædte skråning i Anniviers-dalen og en klippekam under en skyfri blå himmel.

Valais · Val d'Anniviers

Grimentz

Grimentz holder sin skråning i 1572 meters højde over Val d'Anniviers. Raccards på stolper står side om side med Maison Bourgeoise fra 1550, i hvis kældre vin du Glacier lagres.

Indgangen til Feernes Grotte, ved foden af en klippevæg overgroet med vedbend og buske: et lille træly med skråt tag beskytter adgangen, for enden af en sti kantet af et hvidt gelænder, under en klar sommerhimmel.

Turistgrotte · Valais

Grotte aux Fées

Åbnet for publikum den 15. august 1864 følger den indrettede gang klippen i 504 meter og ender ved foden af et fald på 77 meter. Bagved ligger et net på 3.630 meter, som hæren har forlænget mellem to fort i Valais.

Fra klipperne ved Jungfraujoch klamrer en bygning med betonvægge og træbeklædning, i høj grad glaciefaceteret, sig til klippevæggen; nedenunder strækker Aletschgletsjerens lange hvide strøm sig, omkranset af snedækkede tinder, under en blå himmel stribet af skyer.

Jernbanepas · Berner Alperne

Jungfraujoch

Banen, foreslået i 1893 af Adolf Guyer-Zeller og fuldført i 1912 efter 7,1 km tunnel under Eiger og Mönch, når 3.454 meter. Stedet havde over en million besøgende om året mellem 2017 og 2019.

En bjergsø med turkise, gennemsigtige, stille vande, der spejler en takket klippevæg dækket af snefonner under en klar blå himmel. Ved den nære bred løber nogle lærketræer og en jordsti langs vandet; små silhuetter af vandrere står ved kanten og giver landskabet et størrelsesforhold.

Bjergsø · Valais

Lac Bleu d'Arolla

Omgivet af lærketræer og arvefyr ved stedet Le Louché får søen tilløb fra en bæk, der udspringer 10 meter længere oppe; afløbet når Borgne d'Arolla via Aiguilles Rouges-bækken efter cirka 280 meter.

Udsigt ned over den øvre sø fra højderne på nordbredden: i forgrunden falder skovklædte rygge og alpeenge ned mod bredden, Genèvesøens flade strækker sig mod horisonten og bliver lysere i modlyset, og Alperækken lukker den modsatte bred i en blå dis, under en sommerhimmel fuld af cumulusskyer.

Gletsjersø · Vaud, Genève, Valais

Genfersøen

Genfersøen er 72,8 km lang og 309,7 m dyb og får 75 % af sin tilstrømning fra Rhône. Nordbredden er schweizisk, sydbredden fransk, og grænsen løber midt gennem vandet.

Optagelse taget ved vandoverfladen inde i hulen. En kalkstensmasse fylder den højre halvdel af billedet og dykker ned i søen; dens foldede overflade, året med lyse dryppestenslag, er fanget i strejflys nedefra, mens toppen af hvælvingen forsvinder i mørket. Til venstre falder væggen ned i en lang mørk kam over en kant af bleg turkis vand. Nedenunder spejler det stille vand den oplyste klippe i sløret lodrette refleksioner.

Underjordisk sø · Valais

Den underjordiske sø ved Saint-Léonard

Søen fylder kun en del af en hulhed på 1.400 meter; et stenskred lukker fortsættelsen. Jordskælvet i 1946 sænkede dens niveau, og adgangen, der blev lukket i 2000, åbnede først igen i 2002 efter sikring.

Koloreret historisk luftfoto af Leuk: byen ligger på en skovklædt forbjerg, husene med brune tage og det spidse kirketårn grupperet omkring et firkantet befæstet hus med tårne, mellem terrasserede vinmarker og en nåleskovsskråning; en snoet vej krydser landsbyen i forgrunden.

Middelalderby · Øvre Valais

Leuk

Nævnt i 515 bevarer Leuk sit bispeslot, sin gotiske kirke og sit benhus. Kommunen på 55,36 km² har begge Rhônens bredder og rummer fyrreskoven Finges og Illgrabens sedimentkegle.

Nærbillede af Mönchs topryg: sne og revnet is dækker klippevæggen, en skysøjle strejfer kammen under en blå himmel.

Top i Berneralperne · 4.110 m

Mönch

Som midterste led i rækken Eiger–Mönch–Jungfrau når den 4.110 meter. Sydsiden hviler på Jungfraufirn, en tunge af Aletschgletsjeren; navnet skulle stamme fra en hestegræsgang og ikke fra den munk, nutidens tysk hører i det.

Landsbyen Niedergesteln ligger ved foden af en enorm klippevæg stribet af render, med sit spidse klokketårn, der rager op over de grå tage blandt enge og frugtplantager i Rhône-dalen, i en dæmpet historisk tone.

Walliser-landsby · Vestlige Raron

Niedergesteln

Navnet kommer af det latinske castellum: et castrum af sten vogtede her den gamle vej på højre bred. I 1384 ødelagde Wallis' tiender borgen; i 1790 købte undersåtterne rettighederne tilbage.

Under en dybblå vinterhimmel glider en mørk gondolkabine gennem billedets venstre halvdel, hængende i sine kabler; i midten er ankomststationen af beton indfældet i Klein Matterhorns snedækkede klippekam, og en stålmast rejser sig til højre i den vindblæste sne.

Tinde · Wallis

Klein Matterhorn

Målingerne angiver 3882 eller 3883 meter, godt en kilometer fra den italienske grænse. På nordsiden ligger en bjergstation i 3820 meters højde, hvorfra en tunnel på 160 meter går gennem bjerget.

Luftfoto af Gorner-gletsjeren, en bred, revnet hvid tunge, der snor sig mellem mørke klippevægge, med det fuldstændig snedækkede Monte Rosa-massiv omgivet af skyer i baggrunden, under en klar blå himmel.

Schweiz' højeste top · Wallis

Dufourspitze

Opkaldt i 1863 efter Guillaume Henri Dufour og besteget første gang den 1. august 1855 af et britisk hold med to guider fra Zermatt, er den Europas niendehøjeste top, 130 m fra det højeste punkt på den italiensk-schweiziske grænse.

Udsigt opad mod himlen af en jordpyramide fra Euseigne: en grå morænespir, teksturet med indlejrede sten, rejser sig og bliver smallere mod en mørk klippeblok, der kroner den; i baggrunden en overskyet himmel, og ved foden af formationen toppen af et ungt birketræ og grønne buske.

Jordpyramider · Valais

Pyramiderne ved Euseigne

Pyramiderne ved Euseigne rejser sig 10 til 15 meter over dalbunden; hver morænekegle er kronet af en sten, der beskytter den mod erosion. Hovedvejen gennem Val d'Hérens går gennem en tunnel gravet under dem.

Den middelalderlige landsby Saillon klamrer sig til sin skråning, domineret af sit runde tårn, med de snedækkede tinder af Valais-alperne aftegnet bag skyer, over frugtplantager og vinmarker.

Middelalderby · Valais

Saillon

Borgtårnet står uden for murene: borgbakken var for smal til at rumme det. Nedenfor gav stenbruddet fra 1873 en stribet marmor, som Charles Garnier året efter lod lægge i Operaen i Paris.

Sommerudsyn fra oven over Saint-Maurice, taget fra et højt punkt mod syd: byen ligger på den smalle slette mellem den smaragdgrønne Rhône, kantet af græsklædte skråninger til venstre, og en stejl kalkstensklippe til højre, gennemboret af en vejtunnel; i midten skiller abbediets og byens klokketårne sig ud blandt tagene; i det fjerne, under en klar blå himmel, dominerer en skarp klippetop — Dents du Midi — dalen.

Lås ved Rhônen · Valais

Saint-Maurice

Som etape på Via Francigena, nævnt allerede i 990, og spærret af Guvernørslottet med dets middelalderlige bro fra det 12. århundrede over Rhônen, brændte byen ned i 1693, inden den i 1798 som den første i Valais plantede et frihedstræ.

Landsbyen Simplon-Village ligger i lavningen af en alpedal i efterårsdragt: gyldne lærketræer, spredte chalets og snedækkede tinder breder sig under en blå himmel spættet med skyer.

Landsby i Po-bassinet · Valais

Simplon Dorf

Simplon og Gondo er de eneste to Valais-landsbyer på Alpernes sydside. De 281 indbyggere (ultimo 2024), kaldet d'Chruitfrässer, går tilbage med 13,8 % siden 2010. Landsbyen tilsluttede sig i 2020 Les plus beaux villages de Suisse.

I skumringen rejser Matterhorns snedækkede pyramide sig, stadig oplyst i lyserødhvidt, mellem mørke, skovklædte skråninger; nedenfor glitrer lysene fra landsbyen Zermatt i dalens fordybning, med et spidst kirketårn, der skiller sig ud blandt tage og grantræer.

Bjerglandsby · Valais

Zermatt

En landsby i 1.620 meters højde for enden af en dal, som isen lukker. Biler har været holdt ude siden afstemningerne i 1972 og 1986, og 85,2 % af kommunens areal er fortsat uproduktivt.