Swiss Highlights
Udsyn fra oven over Amsteg fra en skovklædt skråning: landsbyen med sit klokketårn ligger i bunden af Reuss-dalen, floden med grusbanker løber gennem den, motorvejen og vejen følger venstre bred, og Gotthard-jernbaneviadukten spænder over kløften til højre mellem stejle skråninger.

Med familien, ingen begrænsninger nævnt

Samlinger

116 medlemssteder · AG, AI, AR, BE, BL, BS, FR, GE, GL, GR, JU, LU, NE, NW, OW, SG, SH, SO, SZ, TG, TI, UR, VD, VS, ZG, ZH

Deterministisk kriterium: korpusset beskriver stedets besøgsforhold og nævner ingen særlig begrænsning (reguleret adgang, udsat terræn, sted uden fri adgang). Kriteriet hævder ikke, at stedet vil falde i børns smag — intet i korpusset måler det.

Forslag til familien

Forslag til par

AmstegAndelfingenAppenzellArlesheimAsconaAumüliAuvernierAvenchesBaselBauenBergün/BravuognBern, den gamle bydelBeromünsterBurgdorf (Berthoud)BönigenBosco/GurinBreil/BrigelsBremgartenBüren an der AareBursinsCascade de la PissevacheCastasegnaBirsfelden vandkraftværkMatterhornChampéryChillon SlotRhinfaldetBerninapassetDardagnyDiessenhofenEglisauEigerEndingenEnnendaGimmelwaldAletschgletsjerenAareschluchtGorges de la SuzeVerenaschluchtGorges de la TaminaGorges du TrientGornergratGottliebenGrandsonGrandvillardGrimentzGrotte aux FéesGrottes de VallorbeGruyèresHalenHeidenHembergHermanceHospentalBrissago-øerneInterlakenJungfraujochKehrsitenKirchhofenKleine ScheideggLa Chaux-de-FondsLa NeuvevilleLaufenLausanneLe LanderonLe PontLessocLichtensteigBerninabanenLeukLöwenburgLuzern, gamle bydel og KapellbrückeLuganoMadulainMalansJungfrauMerideMönchMorcoteMoudonMuggioMürrenNeunkirchNiedergestelnObermuttenKlein MatterhornPorrentruyRiehenRigiRomainmôtierRossinièreRougemontRüeggisbergSaillonSaint-MauriceSaint-SaphorinSaint-UrsanneSankt ChrischonaSchilthornSchlatt AISchwyzSedrunTaveyanneTitlisUfenauUnterseenUrnäschGasværket i SchlierenIndustriområdet LorzenweidValanginWerdenbergYvorneZermattZiegelbrückeZofingenZürich
Interaktivt kort — skematisk oversigt over Schweiz.
Udsyn fra oven over Amsteg fra en skovklædt skråning: landsbyen med sit klokketårn ligger i bunden af Reuss-dalen, floden med grusbanker løber gennem den, motorvejen og vejen følger venstre bred, og Gotthard-jernbaneviadukten spænder over kløften til højre mellem stejle skråninger.

Gennemfartslandsby · Uri

Amsteg

Skiftestation i 1700-tallet, ruineret af jernbanens komme, rejst igen i 1900-tallet af vandkraften: kraftværket fra 1922 blev i 1998 afløst af et anlæg udgravet inde i bjerget.

Den overdækkede træbro set fra bredden i trekvart vinkel: en lang beklædning af grå planker og et rødt tegltag går gennem hele billedet, båret af en stenpille plantet midt i Thur; det rolige grønne vand spejler buen og bredernes vegetation, og fugle sidder på række på tagryggen.

By i Weinland · Zürich

Andelfingen

Nævnt i 1248 beherskede Andelfingen en af de få overgange over Thur: en told, en bro allerede udvidet i 1324, ødelagt i 1799 og genopført i træ i 1814-1815. Byen bevarer et slot fra 1780-1782 og et kancelli fra 1697.

Den malede gavl på apotekerhuset i Appenzell, set nedefra: tagkanten tegner en omvendt kurve fremhævet med blå skæl på hvid bund, to rækker hvide paneler bærer hver et malet plantemotiv, småsprossede vinduer med runde glasmosaikindsatser fylder mellemrummet, og blomsterkasser afslutter bunden af billedet.

Landsby · Appenzell Innerrhoden

Appenzell

En flække med 5778 indbyggere ved foden af de appenzellske foralper, hvis navn, belagt i 1071, betyder «abbedens celle». På pladsen stemmer borgerne stadig ved håndsoprækning.

Ermitage-dammen i Arlesheim om efteråret: en hvid træbro strækker sig ud over vandet dækket af åkander, foran en skovklædt skråning med gule, orange og røde blade.

Landsby og have · Basel-Landschaft

Arlesheim

Kollegiatkirken og kannikehusene, opført fra 1679, lukker en plads tegnet i ét greb. Uden for landsbyen breder Ermitage sine grotter, damme og stier ud over omkring fyrre hektar.

Ascona søbred set fra en bro: en række gule, røde, blå og lyserøde huse langs Piazza Motta, klokketårnet ved kirken Santi Pietro e Paolo i midten, et palmetræ til venstre og Lago Maggiores bjerge i baggrunden.

By ved søen · Ticino

Ascona

En række malede huse lukker pladsen, der åbner sig mod søen, bag campanilen ved Santi Pietro e Paolo. På bakken står lys-og-luft-hytterne fra 1901-1902 og hotellet fra 1926-1928.

Møllen l'Aumüli og dens tilhørende bygninger: en høj kalket bindingsværksfacade under et bredt, stejlt brunt teglstenstag med rigeligt udhæng, omgivet af en indhegnet have med lilla sommerfuglebuske, med skoven på Albis' sydskråning i baggrunden.

Historisk mølle · Stallikon, Zürich

Aumüli

Formentlig opført i det 9. århundrede og dokumenteret siden 1328 bevarer Aumüli sin vandret, sit hjul og sit savværk. Fredet i 1993 og optaget på Isos-listen i 2012, maler den igen spelt siden 2007.

Den brolagte plads i Auvernier under en tordensky: i midten en stenfontæne med søjle og lang bassin; til venstre okkerrøde og gule facader med blå skodder langs en gyde, der falder nedad; til højre en gul stenmur med den store malede inskription «Coste — vins en gros»; bag teglstenstagene et spir af skifer og mørke skyer.

Vinlandsby · Neuchâtel

Auvernier

Første gang nævnt i 1011 levede Auvernier af fiskeri og af vinen. Slottet fra 1559 bevarer sine hvælvede kældre, kantonen indrettede sin vinavlsskole her i 1888, og siden 1974 beskytter loven vinparcellerne.

Sen eftermiddagsudsigt over den gamle bydel i Avenches: i forgrunden to romerske søjler rejst i græsset, rester af Cigognier-helligdommen; bag tagene dominerer Tornallaz, et firkantet tårn med spidst tag fra den antikke bymur, over vaudske huse med lyse facader og farvede skodder.

Romersk hovedstad · Vaud

Avenches

Aventicum havde over 20 000 indbyggere under den tidlige kejsertid, før alamannerne hærgede byen i 258. Rådhuset, genopført i 1753, dominerer pladsen; IENA, åbnet i 1999, gjorde stedet til Schweiz' hesteby.

Rhinen set fra en bro, i klart vejr: på venstre bred rejser den røde sandstenskatedral sine to spir og sit glaserede tegltag over en kajmur og en trærække; den gamle bys lyse facader ligger derefter langs vandet frem til buerne på en bro, der lukker perspektivet; i forgrunden til højre er nogle hvide både fortøjet langs bredden, under en skyfri blå himmel.

Rhinby · Basel-Stadt

Basel

Rhinen slår her et sving, før den forlader Schweiz; byen spænder over den og rører Frankrig og Tyskland. Universitet fra 1460, en fyrre museer i kantonen, et karneval på UNESCO's liste over immateriel kulturarv.

Sommerudsyn fra oven fra en stensti kantet med et træværn, som falder ned mod landsbyen Bauen, der ligger ved bredden af Firkantonssøen; kirketårnet med løgkuppel ved Sankt Ida-kirken skiller sig ud blandt tagene, over for søens turkise vand omsluttet af skovklædte klipper og klippetinder under en blå himmel spættet med skyer.

Søbred, Nobels fabrik, nationalsang

Bauen

På vestbredden af Urnersee, ved foden af Bauenstöcke, står det milde klima (figentræer, palmer) i kontrast til industrihistorien i det nærliggende Isleten, hvor Nobel producerede dynamit og siden sprænggelatine indtil 2003.

Snedækket gade i Bergün omgivet af engadinske huse med snetunge tage; i baggrunden en snedækket bjergside under en klar himmel.

Graubünden · Albuladalen

Bergün/Bravuogn

I 1367 meters højde i Albuladalen stiller Bergün sine engadinske huse med sgraffito op langs én stigende gade. Det rætoromanske navn Bravuogn har været officielt siden 1943.

Kramgasse i Bern, kantet af sandstensbygninger med arkader: i forgrunden Zähringerbrunnen, et malet springvand kronet af en bjørn i rustning, og i baggrunden Zytglogge-tårnet med dets gyldne urskive og grønne spir.

Gamle bydel · Bern

Bern, den gamle bydel

Over seks kilometer arkader, springvand fra 1500-tallet og Zytglogge-tårnet giver rytme til en bykerne, der blev genopbygget i sandsten efter branden i 1405.

Udsigt over Beromünster fra en skrånende eng: i forgrunden en frugtplantage og højt græs, derefter byens brune tegltage; i midten kollegiatkirkens hvide tårn kronet af et højt rødt spir, og bagved de dyrkede bakker i Wynental under en blå himmel med hvide skyer.

Kollegiatflække · Luzern

Beromünster

To kerner, markedsflækken og kannikernes Stift, i 642 meters højde. Helias Helye afsluttede her den 10. november 1470 den første daterede bog trykt i Schweiz; senderen, der gav stedet dets nuværende navn, forstummede i 2008.

Burgdorf slot set nedefra, ved dagens slutning: placeret på en klippefremspring dækket af vegetation, en firkantet borgtårn med stejlt tag, en lys boligfløj med blå skodder og et rundt tårn dækket af tegl, under en blå himmel med spredte skyer; det strejfende lys oplyser facaderne på sydsiden.

Emmental-by · Bern

Burgdorf (Berthoud)

Borgen holder klippefremspringet over byen; dens navn optræder allerede i 1084. I 1273 fastholder Goldene Handfeste byens ret på skrift, gældende i fem århundreder. I 1899 gør banen til Thun byen til laboratorium for elektrisk drift.

Luftfoto fra Harderkulm over landsbyen Bönigen, indlejret ved den turkise munding af Lütschine i Brienzersøen; landsbyens tage ligger på række mellem det turkise vand og grønne enge, ved foden af stejle, fuldt skovklædte skråninger, der stiger op mod dalens bund.

Bernsk landsby · Brienzersøen

Bönigen

Bönigen, ved udløbet af Lütschine i Brienzersøen, var et rigslen under friherrerne von Eschenbach, som i 1261 blev overdraget til klosteret i Interlaken; landsbyen afviste den protestantiske reformation i 1528 og har i dag 2786 indbyggere.

I forgrunden en tørmur af sten og en eng med blomstrende mælkebøtter; bagved ligger husene i Bosco/Gurin, hvidkalkede og dækket af brede stenfliser, på række omkring kirkens løgformede tårn; i baggrunden lyse lærketræer og to stadig snedækkede kamme under en majhimmel.

Landsby · Val Rovana, Ticino

Bosco/Gurin

Walsere bosatte sig her i det trettende århundrede og bragte en alemannisk dialekt med, som afsondretheden har holdt gammeldags. I 1506 meters højde er Bosco/Gurin stadig Ticinos højeste landsby — og den eneste med tysksproget tradition.

Sommerudsigt taget fra den modsatte skråning, over skoven: landsbyen Breil/Brigels breder sig ud på sin terrasse af græs og skov, lyse huse samlet langs skråningen, med en lille turkis sø til venstre; foran falder grantræer ned mod tomrummet i Vorderrhein-dalen, og i baggrunden hæver Surselva-bjergkæderne sig trinvis under en himmel med cumulusskyer.

Landsby i Surselva · Graubünden

Breil/Brigels

Nævnt i 765 som Bregelo har landsbyen båret sit dobbelte rætoromanske og tyske navn siden 1943. Ovenover ligger en granskov urørt siden 1911, mellem 1.580 og 2.015 meter.

Panorama af Bremgarten fra den modsatte bred af Reuss, ved slutningen af en efterårsdag: til venstre krydser en overdækket træbro med langt tegltag floden fra et hvidt porttårn; en skummende overfaldskant krydser strømmen over hele bredden; over bredmuren står byens huse på række med okker, gule og hvide facader, domineret af et højt urtårn med rødt tag og to kirketårne. Floden, glat og mørk, spejler hele byen i billedets nederste halvdel.

Lille by · Aargau

Bremgarten

Den gamle bydel ligger i et sving af Reuss, som en overdækket træbro stadig krydser. Fire store markeder deler året: påske- og pinsemarkedet er over 750 år gamle, og julemarkedet fra 1995 stiller mere end 300 boder op.

Den overdækkede træbro i Büren an der Aare set fra siden en tåget morgen: et langt mørkt trædæk under et okkerfarvet tegltag, båret af murede piller midt i Aare, hvorover tåge stiger op over det rolige vand; i forgrunden den brolagte bred.

Middelalderlig købstad · Seeland

Büren an der Aare

Siden det 13. århundrede har en træovergang forbundet de to bredder. Ødelagt otte gange af oversvømmelser, is eller brand står nu den niende udgave, åbnet i 1991 efter brandstiftelsen i 1989.

Landsbyen Bursins set fra vinmarkerne ved dagens afslutning: rækker af vinstokke fylder hele forgrunden, husene og klokketårnet klumper sig sammen midt på skråningen, og bagved dem forsvinder sletten, Genfersøen og den modsatte bred i varmedisen.

Vinlandsby · La Côte, Vaud

Bursins

Kirken Saint-Martin, opført i det 11. århundrede og fra 1238 priorat under Romainmôtier, holder landsbyens øvre ende. Nedenfor falder vinmarkerne mod sletten og søen.

Vandfaldet falder i venstre halvdel af billedet som et langt hvidt tæppe klæbet til en mørk klippevæg med grønne græsstriber; til højre stiger den klippefyldte skråning i fuldt sollys mod en skyfri blå himmel, og i forgrunden bryder vandet ud i render mellem brune sten og grønne græstuer.

Vandfald · Valais

Cascade de la Pissevache

Betragtet siden 1600-tallet drev det tillige møller; fra 1866 førte en gangbro besøgende ind under vandet. Salanfe-dæmningen, bygget fra 1947 til 1950, har mindsket vandføringen betydeligt.

Udsyn fra en skråning over landsbyens stentage, samlet tæt om et klokketårn, i bunden af en skovklædt dal, der lukkes af tinder indhyllet i dis; i forgrunden indrammer en blomstrende eng og høje violette blomster udsigtspunktet.

Grænseby · Val Bregaglia

Castasegna

Castasegna, den lavest beliggende landsby i det bündnerske Bergell, først nævnt i 1374, forener Villa Garbald (1862-1864, Gottfried Semper) og Roccolo-tårnet (2004, Miller & Maranta), nær Europas tidligere største kastanjeskov.

Nedstrøms fra, i dagens varme sene lys: maskinhallen strækker sig over Rhinen under et savtakket tag, dens glaciefacade rytmisk opdelt af V-formede sprosser; til venstre bærer to dæmningspiller mørkegrønne kabiner med to runde åbninger, og passagen over dæmningen afslører nogle silhuetter. Flodens næsten ubevægelige grønne vand kaster refleksionen tilbage.

Flodkraftværk · Rhinen

Birsfelden vandkraftværk

Fire kaplanturbiner under et fald på 12 meter, to sluser til pramme og over det hele en sti for fodgængere og cyklister. Mellem 2006 og 2015 leverede værket i gennemsnit 570 GWh om året.

Ved daggry indtager Matterhorns mørke pyramide midten af billedet, mellem lavere snedækkede kamme; Stellisee, helt ubevægelig i forgrunden mellem to bredder med kort græs, kaster dens nøjagtige spejlbillede sammen med de lyserøde og gyldne skyer, der krydser himlen.

Tinde · Valais og Aostadalen

Matterhorn

Fire vægge lukker sig 400 meter under toppen. Topryggen på 100 meter bærer to tinder og danner grænsen; den første bestigning i 1865 kostede fire af de syv mænd livet.

Udsigt ned over dalen fra en skovklædt skråning: mørke graner og en alperyg gennemskåret af en sti i forgrunden, i bunden af dalen ligger landsbyen strakt langs sin vej, med tæt sammenpakkede tage midt i engene. Til venstre rejser en stadig snedækket kalkstenskam sine takker over skovene; til højre stiger græsklædte skråninger med spredte hytter mod andre toppe. Himlen fylder den øverste tredjedel, fuld af flotte cumulusskyer.

Bjerglandsby · Valais

Champéry

Turismen begyndte her i 1857 med åbningen af det første hotel. Fra sin kirke fra 1725 beholdt Champéry et tårn, der hverken ender i tag eller spir, men i fire stenbuer formet som en krone, fredet i 1974.

Chillon-slottet set fra syd: dets tårne og hovedbygning, dækket af tegltage, hæver sig på en klippe ved bredden af Genèvesøen, langs en trælinet strandsti.

Middelalderborg · Vaud

Chillon Slot

På en kalkklippe i vandkanten af Genfersøen lægger Chillon otte århundreders beboelse oven på hinanden: savoyisk grevelig residens, bernisk fogedsæde i omkring to hundrede og tres år, kantonalt mindesmærke siden 1798.

Rhinfaldet i fuld bredde: det hvide vandtæppe deler sig omkring den vegetationsdækkede centrale klippe; på bredden, der hæver sig over faldet, står Laufen-slottet, omgivet af træer i efterårsfarver, og en bro krydser floden opstrøms.

Vandfald · Schaffhausen

Rhinfaldet

Et vandtæppe på 150 meters bredde falder 23 meter over en tærskel af Malm-kalksten. Som sommergennemsnit ligger vandføringen omkring 600 kubikmeter i sekundet.

Et rød-hvidt tog fra de rætiske jernbaner krydser en lav metalbro ved kanten af Lago Bianco, hvis turkise vand fylder næsten hele billedet; i forgrunden kanter høje gyldne græsser bredden, under en diset himmel.

Alpernes højeste helårsåbne pas

Berninapasset

På vandskellet mellem Sortehavet og Adriaterhavet rummer passet et hospits og to søer, Lej Nair og Lago Bianco. Vejen blev anlagt 1842-1865 (38 km); den rætiske jernbane blev bygget 1908-1910.

Drone-luftfoto af landsbyen Dardagny taget sent om eftermiddagen: det genevske slot med skifertag og centralt tårn optager midten af billedet, omgivet af kirketårnet og landsbyens tegltage; rundt om strækker rækker af vinstokke, dyrkede marker og krat sig, i et strejfende lys, der forlænger skyggerne.

Vinlandsby · Genève

Dardagny

Det største slot i kantonen Genève, genopbygget af bankmanden Jean Vasserot i 1723, ligger i landsbyens centrum; i 1978 hædrede Wakkerprisen bevaringen af stedet, som siden 2021 er medlem af Schweiz' smukkeste landsbyer.

Udsyn fra oven over Diessenhofen fra en højde på den modsatte bred: Rhinen i en løkke, den overdækkede træbro til venstre, en passagerbåd foran kajen, byens tætpakkede tage og kirketårnet i midten, under en sommerhimmel med cumulusskyer.

Rhinby · Thurgau

Diessenhofen

Ophøjet til købstad i 1178 af greverne af Kyburg har Diessenhofen bevaret sin middelalderlige plan, seglstårnet med zodiakskive og den overdækkede træbro, der krydser Rhinen til Tyskland.

Eglisaus husrække set fra broen: en række huse med røde trebalkoner, der styrter ned i den blå Rhin, et løgkuppeltårn midt i rækken, den vinbeplantede skråning ovenover og floden, der forsvinder mellem skovklædte bakker.

Vinby ved Rhinen · Zürich

Eglisau

På Rhinens nordbred stiller Eglisau sine huse helt ude ved vandet under vinbakker. Dæmningen, der blev bygget mellem 1916 og 1920, hævede floden 8,5 meter og tog både den gamle bro og husene langs bredden med sig.

Eigers nordvæg set forfra om sommeren: en mur af mørk kalksten, stribet af skrå lag, kronet af en snedækket toppyramide under laset skyer, med græsklædte skråninger og snepletter ved væggens fod.

Tinde · Berner Alperne

Eiger

Eiger bærer sin top 3.967 meter over Grindelwald. Nordvæggen på omkring 1.650 meter blev først gennemklatret i juli 1938; siden 1912 går en jernbane tværs gennem bjerget.

Sort-hvidt luftfoto af landsbyen Endingen, indhyllet i fordybningen af en skovklædt dal. Den gamle bys tage samler sig om en central akse, omgivet af rækker af frugthaver og skrånende enge; en skovklædt kam afslutter horisonten i baggrunden, under en klar himmel. Et hjørne af en flyvinge ses i billedets øverste venstre hjørne.

Historisk jødisk kommune · Aargau

Endingen

Uden katolsk eller reformert kirke er landsbyens eneste religiøse bygning synagogen, opført i 1764 og genopført i 1852 efter pogromen den 12. september 1802. Ruth Dreifuss, forbundspræsident i 1999, blev født her i 1940.

En fabriksskorsten af mursten rejser sig foran et pyramideformet bjerg, der er helt forgyldt af det strejfende lys fra en vintersolnedgang, hvis oplyste side i gult og orange kontrasterer med en blåviolet himmel stribet af lange, tynde skyer. I forgrunden industri- og beboelsesbygninger med snedækkede tage, omgivet af en køkkenhave under sne; en tynd halvmåne ses øverst til højre på himlen.

Tidligere industrilandsby · Glarus

Ennenda

2684 indbyggere, et Gemeindehaus med udseende af et palads, opført 1889-1890, chokoladeproducenten Läderach: Ennenda, sammenlagt med Glarus siden 2011, levede først af handel med skiferborde, siden af tekstil.

Det røde bølgetag på en træhytte fylder forgrunden, med en rund hvid skorsten placeret på det; bagved falder en eng med højt græs og markblomster ned mod en skovklædt dal, hvor en bæk, hvid af smeltet sne, snor sig. I baggrunden tegner en kæde af klippefyldte, isdækkede tinder sig mod en blå himmel med spredte skyer, i det klare lys af højsommeren.

Bilfri bjerglandsby · Bern

Gimmelwald

130 indbyggere i 2003, et walserhus fra 1658, en adgang der stadig er umulig med bil: Gimmelwald ligger i 1367 m mellem Stechelberg (867 m) og Mürren (1650 m), ved foden af UNESCO-området Jungfrau-Aletsch.

Aletschgletscheren set fra Eggishorn: isfloden, stribet med lange parallelle mørke bånd, danner en bred kurve mellem snedækkede skråninger; i baggrunden tegner de bernske alpers tinder sig mod en blå himmel.

Gletsjer · Valais

Aletschgletsjeren

Tre isfloder mødes ved Konkordiaplatz og danner Alpernes største gletsjer. Den flyder 180 til 200 meter om året og mister op til 50 meter i længde årligt.

Lodret udsigt i vandhøjde, turkis vand fylder hele bunden af billedet: kløftens kalkstensvægge indsnævres til en smal, mørk passage, mosbegroet og dækket af klart grønne bregner til højre, op til en sort sprække helt øverst, den eneste lysåbning.

Flodkløft · Berner Oberland

Aareschlucht

En sti åbnes her for besøgende i 1888; den elektriske belysning til natvandringer er fra 1912. Den 1400 meter lange kløft når 180 meter i dybden og indsnævres flere steder til 1 meter i bredden.

En metalgangbro klamrer sig til klippevæggen i en smal, skovklædt kløft med udsigt over en turkisfarvet strøm, der styrter ned mellem store sten; den mørke, mosgroede klippe indrammer en lysning med grønt løv øverst i billedet.

Kalkkløft · Biel, Bern

Gorges de la Suze

I 1889 blev der anlagt en gangsti der; kløften blev fra 1927 delvist fredet som naturområde. Navnet Taubenloch, belagt siden 1532, har fortsat usikker oprindelse trods flere konkurrerende forklaringer.

Efterårsstien til Sankt Verena-eremitagen snor sig mellem to kalkstensvægge gennemhullet af små grotter, under en hvælving af rødbrunt og gyldent løv; i baggrunden ligger det hvide kapel med rødt klokketårn indhyllet mod klippen, omgivet af en indhegnet have og en gammeldags gadelygte.

Eremitkløft · Solothurn

Verenaschlucht

Anlagt som romantisk have i slutningen af 1700-tallet af den franske diplomat Louis Auguste Le Tonnelier de Breteuil, står kløften på ISOS-listen, og eremitboligen er et schweizisk kulturgode af klasse A.

En lysstråle falder næsten lodret mellem de høje mørke vægge i Tamina-kløften og oplyser den mosbegroede klippevæg og bjergstrømmens stenede bund; et lille træskur ligger gemt på en hylde ved foden af sprækken.

Kalkstensklamme · St. Gallen

Gorges de la Tamina

Mellem Pfäfers og Bad Ragaz udhulede Tamina-floden gennem 15.000 år en 8,4 km lang kløft, som naturlige klippebroer spænder over; for enden forsyner en 36,6 °C varm kilde, udnyttet siden 1350, i dag badene i Bad Ragaz.

Træbro med gelænder, der krydser Trient-kløften over klart turkist vand, mellem to mosbegroede klippevægge; i baggrunden en anden bro og et sikkerhedsnet spændt ud over kløften.

Alpekløft · Wallis

Gorges du Trient

Mellem kommunerne Salvan, Vernayaz og Martigny har Trient-floden udhulet en 2 km lang kløft i bjergarter, der blander moræne, amfibolit, kalksten og skifer; to broer markerer stien, der følger den til Pissevache-vandfaldet.

Et orange motorvogn fra Gornergrat-jernbanen krydser en lille snedækket stenbro mellem køreledningerne og deres metalmaster; bag den rejser Gornergrats hvide skråninger sig mod Matterhorn, en mørk, snedækket pyramide, der dominerer bjergkæden, under en sen eftermiddagshimmel stribet af lyserøde skyer.

Tinderyg · Valais

Gornergrat

Fra denne ryg i 3.133 meters højde kan mere end tyve alpetinder over 4.000 meter overskues på én gang. Siden 1898 har en tandhjulsbane kørt herop, og to hoteltårne rummer observatorier.

Gottlieben-slottet, med lys facade med tinderkronede gavle og to tårne kronet af røde kegleformede tage, ligger ved bredden af Seerhein bag en skærm af tårepil og træer med lyserødt og grønt løv; dets spejlbillede strækker sig ud i det rolige vand under en sommerhimmel spættet med store cumulusskyer.

By ved Seerhein · Thurgau

Gottlieben

Byen blev befæstet i 1251 af biskop Eberhard von Waldburg. Slottet tjente som fængsel: Jan Hus og modpaven Johannes 23. sad indespærret her i 1415 under kirkemødet i Konstanz.

Udsigt over byen Grandson fra den modsatte bred af Neuchâtelsøen, sidst på dagen: det middelalderlige slot, med runde tårne og rødt tag, dominerer kysten, omgivet af landsbyens tage og kirkens spidse tårn; i baggrunden strækker en skovklædt skråning sig ud i gyldent lys, og en fugl flyver over det stille vand i forgrunden.

Historisk by · Vaud

Grandson

Slottet i Grandson, midt i byen, hæver sig over bredderne af Neuchâtel-søen, hvor de edsforbundne besejrede Karl den Dristige den 2. marts 1476; Grandson har siden 2016 hørt til Schweiz' smukkeste landsbyer.

Gårdsplads i Grandvillard: en rundbuet stenportal under et tegltækket halvtag, en klatrerose på en trepergola og et gammelt stentrug foran en smedejernsport; i baggrunden aftegner husets hvide, tegltækkede facade og en tinde i de Fribourgske Foralper sig under en sommerhimmel.

Fredet landsby · Gruyère

Grandvillard

Frikøbt fra mainmorte i 1388 fik kommunen sit frihedsbrev i 1439. Den nuværende kirke blev indviet i 1603, broen over Sarine bygget i 1641. Siden 2019 medlem af foreningen Schweiz' Smukkeste Landsbyer.

Landsbyen set nedefra sin skråning, midt om sommeren: i forgrunden to sortnede træmagasiner (raccards) på deres stolper og runde stenplader, over køkkenhaver; bag dem rejser lærketræshusene sig i lag, med balkoner fyldt med røde geranier, op til kirkens hvide spidse tårnspir og det høje missionskors, der stikker op over tagene. Til højre den skovklædte skråning i Anniviers-dalen og en klippekam under en skyfri blå himmel.

Valais · Val d'Anniviers

Grimentz

Grimentz holder sin skråning i 1572 meters højde over Val d'Anniviers. Raccards på stolper står side om side med Maison Bourgeoise fra 1550, i hvis kældre vin du Glacier lagres.

Indgangen til Feernes Grotte, ved foden af en klippevæg overgroet med vedbend og buske: et lille træly med skråt tag beskytter adgangen, for enden af en sti kantet af et hvidt gelænder, under en klar sommerhimmel.

Turistgrotte · Valais

Grotte aux Fées

Åbnet for publikum den 15. august 1864 følger den indrettede gang klippen i 504 meter og ender ved foden af et fald på 77 meter. Bagved ligger et net på 3.630 meter, som hæren har forlænget mellem to fort i Valais.

I en smal galleri i Vallorbe-grotterne hænger stalaktitter fra klippehvælvingen over en besøgende med pandelampe, der bøjer sig ned mod dryssestensformationerne; gulvet har en betonsti langs væggen, under varmt lys.

Karsthule · Vaud

Grottes de Vallorbe

Orbe forlader Joux-søen, forsvinder i kalken og kommer frem igen 4,8 kilometer længere fremme i Vallorbe. Det underjordiske løb måler 2980 meter med 228 meters fald; en tredjedel af det kendte system går man på en time.

Udsigt over Gruyères og dets slot, tronende på en grøn bakke omgivet af volde, med de snedækkede toppe i de Fribourgske Alperne (Voralpen), der tegner sig ved horisonten under en blå himmel med skyer.

Middelalderby · Fribourg

Gruyères

2339 indbyggere, et slot formet af otte århundreders byggeri, et museum for tibetansk kunst og et for H. R. Giger: Gruyères ligger på en klippetange, med et område der strækker sig fra 693 til 2002 meter.

Luftfoto af Siedlung Halen: rækkehusene med flade tage ligger trappevis i bunden af en tætbevokset dal, næsten skjult under trækronerne.

Rækkehusbebyggelse · Bern

Halen

78 boliger og 5 atelierer i tre terrasserede rækker, synligt beton, haver adskilt af mure: Atelier 5's Siedlung Halen er opført på listen over kulturgoder af national betydning.

Udsyn fra oven over Heiden og Bodensøen: i forgrunden byens tage og et rødt tandhjulstog, derefter søens blå vand, spættet med enkelte sejlbåde, der strækker sig til den modsatte bred.

Landsby · Appenzell Ausserrhoden

Heiden

En flække med 4383 indbyggere, trappet mellem 400 og 790 meter, kursted siden 1848 og forbundet med søbredden af en tandhjulsbane. Henri Dunant tilbragte her sine sidste atten år.

Udsigt over Hembergs frodige grønne alpeenge, spættet med isolerede gårde, med den snedækkede Säntis- og Alpstein-kæde, der rejser sig i horisonten under en blå himmel.

Bjerglandsby · Sankt Gallen

Hemberg

Paritetisk siden 1526 lod Hemberg katolikker og protestanter holde gudstjeneste i samme bygning i to og et halvt århundrede, indtil de to kirker fra 1779 og 1782. Stedet strækker sig fra 709 til 1.139 meter.

Udsigt fra højderne over byen Hermance, over tegltage og et grædende piletræ, med en antenne der rager op over nabotagene, mod den rolige Genèvesø og den modsatte bred omkranset af bakker, under en klar himmel.

Middelalderby · Genève

Hermance

En ny by anlagt af herrerne af Faucigny: Hermance har bevaret sin ringmur, det runde tårn fra omkring 1337-1338 og en havn med 159 pladser. Savoyisk indtil Turin-traktaten af 1816 måler kommunen 1,44 km².

Et spand af fem heste, tre æbleskimlede og to rødbrune, trækker en gul og sort diligence ad en grusvej, der løber ned mod bunden af Urseren-dalen; to postillioner i rød vest og sort hat holder tøjlerne. Til højre rejser Hospentals firkantede ruintårn sig på en græsklædt kuppel over landsbyens tage; i baggrunden lukker klippekamme og snefonner dalen under en skyfri blå himmel.

Gotthard-landsby · Uri

Hospental

182 indbyggere, et tårn fra 1200-tallet tømt for etagedæk og træhuse rejst igen efter branden i 1669: Hospental ligger dér, hvor to bjergbække mødes og bliver til Reuss.

I den blå time skiller den lille skovklædte ø Brissago sig ud mod det rolige Lago Maggiore: de oplyste vinduer i en villa gennembryder løvet, og deres gyldne genskin strækker sig over vandet under en himmel stribet af lyserøde skyer.

Haveøer · Ticino

Brissago-øerne

San Pancrazio, den store, bærer en subtropisk have og nås med båd. Sant'Apollinare, den lille, er lukket og gemmer ruinerne af en romansk kirke. Kantonen Ticino og fem partnere købte dem i 1949.

Fra en skovklædt kam styrter udsigten ned over den turkise Brienzersø, derefter over Interlaken-sletten gennemkrydset af floden, før bjergenes stejle væg lukker horisonten under en skybelastet himmel.

By · Berner Oberland

Interlaken

En kommune med 6123 indbyggere på en flad landtange på fire kilometer mellem to søer. Det latinske navn er først fra 1891: Før hed den Aarmühle, møllen ved Aare.

Fra klipperne ved Jungfraujoch klamrer en bygning med betonvægge og træbeklædning, i høj grad glaciefaceteret, sig til klippevæggen; nedenunder strækker Aletschgletsjerens lange hvide strøm sig, omkranset af snedækkede tinder, under en blå himmel stribet af skyer.

Jernbanepas · Berner Alperne

Jungfraujoch

Banen, foreslået i 1893 af Adolf Guyer-Zeller og fuldført i 1912 efter 7,1 km tunnel under Eiger og Mönch, når 3.454 meter. Stedet havde over en million besøgende om året mellem 2017 og 2019.

Skråt sort-hvidt luftfoto, lavt lys sidst på dagen: en stejl skovklædt skråning optager den højre halvdel af billedet, en skrå bane klatrer diagonalt op fra søbredden til øverst til venstre. Nedenfor falder en skrånende eng spækket med frugttræer ned mod nogle enkeltstående chalets, derefter mod en gruppe bygninger ved vandet, hvor en båd er fortøjet ved en bro; søen breder sig roligt ud i forgrunden.

Søby · Nidwalden

Kehrsiten

Landsbyen, i 483 meters højde og med eget postnummer (6365), havde i 1950'erne flere hoteller ved søen — Baumgarten, Seeblick, Wilhelm Tell — dokumenteret af luftfotos fra ETH-Bibliothek.

Set nedefra kirken Sankt Peter og Paul i Sarnen, i Kirchhofen-kvarteret: dens to løgformede tårne træder frem under en stor, skydækket himmel, med en alpetop synlig i baggrunden og nogle landsbytage ved bygningens fod.

Historisk kvarter · Obwalden

Kirchhofen

En mølle, der er nævnt allerede i 1534, drejer stadig her som restaurant; grev Ulrich von Lenzburg havde afstået sine rettigheder over Sarnens kirke og over "Unterer Hof" til klostret i Beromünster, og det gods' navn gav senere kvarteret sit eget.

Portrætformat udsigt fra en sti på Kleine Scheidegg: en sti falder ned mellem grønne skråninger mod bjerghytter og jernbanelinjen, over for Eigers imponerende nordvæg, der dominerer horisonten.

Banepas · Berner Oberland

Kleine Scheidegg

Passet skiller kun Lütschines to arme — deraf navnet lille vandskel. Herfra viser Eiger sig i 3.967 meter, Mönch i 4.110 og Jungfrau i 4.158, alle på én gang. Det første hotel blev bygget her i 1840.

Vinterluftfoto af La Chaux-de-Fonds: under en dybblå himmel strækker byen sine lange, parallelle gader ud i bunden af en fuldstændig snedækket dal, de hvide tage danner et regelmæssigt mønster mellem græsgangene og grantræerne i Jura, horisonten lukket i det fjerne af et hav af tåge.

Urmagerby · Neuchâtel

La Chaux-de-Fonds

I knap 1000 meters højde, i en dal uden overfladevand, krydser gaderne hinanden vinkelret hen over hele den solvendte side. Optagelsen i 2009 hylder ikke et monument, men en plan: en by hvor værksted og bolig delte samme hus.

La Neuveville set ovenfra, fra vingården, ved solnedgang: de brune tage i den gamle bydel og de to kirketårne klumper sig sammen ved bredden af Bielersøen, hvis blege vand krydses af Heidenweg-dæmningen; i det fjerne, under en lyserød og grå himmel, lukker den snedækkede Alpekæde horisonten. Et stort fyrretræ dominerer forgrunden til venstre.

Middelalderby · Bielersøen

La Neuveville

Brostensgader, springvand og farvede skodder mellem vand og vinstokke. Schlossberg holder klippen over tagene; uden for murene bevarer Blanche-Église fresker fra 1300- og 1400-tallet.

Asfalteret gade i byen Laufen i lodret perspektiv, omgivet af facader i pastelfarver — lyserød, mandelgrøn, okker — med skodder og skilte; nogle forbipasserende og bordene fra en café bringer liv til fortovet under en blå himmel med spredte skyer.

By ved Birs · Basel-Landschaft

Laufen

Efter i 1974 at have afvist at slutte sig til den nye kanton Jura, valgte Laufen i 1994 at blive en del af kantonen Basel-Landschaft; hovedgaden lukkes af en øvre og en nedre port og flankeres af Sankt Katarina-kirken, opført fra 1698.

Udsigt over Lausanne fra crêt de Montriond: byens tegltage strækker sig ned ad skråningen mod Genèvesøen, hvis bred glitrer i det fjerne foran Alpekæden, under en klar himmel.

By på en skråning · Genèvesøen

Lausanne

Bygget på tre bakker over Genèvesøen stiger Lausanne uden pause. Domkirken, opført mellem 1170 og 1230, er Schweiz' betydeligste gotiske; siden 1915 har Den Internationale Olympiske Komité sæde her.

Brolagt gade i byen Le Landeron under en dybblå himmel: til venstre en rød og hvid heraldisk fontæne op ad en hvid facade, derefter en række huse i pastelfarver — gul, okker, mandelgrøn — frem til rådhuset med fremspringende gavl og gotiske buede døre, hvorimod flere cykler er lænet.

Befæstet by · Neuchâtel

Le Landeron

Le Landeron forblev katolsk, mens hele grevskabet Neuchâtel blev reformeret mellem 1530 og 1562, og skylder sin trosenklave og befæstede by støtten fra sine forbundsfæller i Solothurn, bundet af en traktat siden 1449.

Panorama over landsbyen Le Pont set fra bredden, ved den nordlige ende af Lac de Joux: en række hvide og brune huse ligger langs den stenede strand, to både fortøjet ved bøjer i forgrunden, en skovklædt bakke og derefter en nøgen top afslutter horisonten under en blå himmel med spredte skyer.

Landsby ved Lac de Joux · Vaud

Le Pont

På et gods, tidligere kaldet Champ du Port, gav en bro bygget i det 17. århundrede af Le Lieu og Le Chenit landsbyen dens navn. Jernbanen bragte franske familier; Grand Hôtel rejste sig i 1900-1901.

Landsbybrønden i Lessoc, kronet af et bredt, klokkeformet spåntag båret af fire stenpiller, står på den brolagte plads foran huse med grønne skodder og blomsterkasser; i baggrunden aftegner de fribourgske Alper sig under en aftenhimmel stribet af lyserøde skyer.

Landsby i Gruyère · Fribourg

Lessoc

Nævnt fra 1115 løsrev Lessoc sig først i 1643 fra sognet Grandvillard. Kirken og den ottekantede brønd fra 1796 er bygget af den grå-hvide, grønårede kalksten, der blev brudt på stedet, Lessocs «marmor».

Hauptgasse i Lichtensteig sent på dagen, i strejfende gyldent lys: malede facader med farverige skodder og arkader på stenpiller i forgrunden; i midten kroner et gyldent løgtårn med rødt kegletag den tidligere distriktsbygning (Bezirksgebäude); den brolagte gade falder ned mod flere gamle huse.

Middelalderby · Sankt Gallen

Lichtensteig

Nævnt i 1228 fik byen frihedsbreve fra 1400. Grevskabet gik i 1468 over til klostret Sankt Gallen, som stationerede sin foged dér indtil 1798. Wakkerpris 2023, medlem siden 2016 af Schweiz' smukkeste landsbyer.

Et rødt tog fra de rætiske jernbaner ses ovenfra, mens det tager løkken på Brusios spiralviadukt: de overlejrede stenbuer bærer skinnerne på to niveauer mellem grønne enge og lunde med gyldent efterårsløv.

Graubünden · UNESCO-verdensarv

Berninabanen

Fra St. Moritz til Tirano krydser 60,688 kilometer meterspor Berninapasset i 2253 meters højde. Ingen tandstang: alene adhæsion, med stigninger op til 7 %.

Koloreret historisk luftfoto af Leuk: byen ligger på en skovklædt forbjerg, husene med brune tage og det spidse kirketårn grupperet omkring et firkantet befæstet hus med tårne, mellem terrasserede vinmarker og en nåleskovsskråning; en snoet vej krydser landsbyen i forgrunden.

Middelalderby · Øvre Valais

Leuk

Nævnt i 515 bevarer Leuk sit bispeslot, sin gotiske kirke og sit benhus. Kommunen på 55,36 km² har begge Rhônens bredder og rummer fyrreskoven Finges og Illgrabens sedimentkegle.

Let forhøjet udsigt over det befæstede Löwenburg-anlæg: en lang, hvidkalket bygning med brunt tegltag, gennembrudt af rækker af vinduer med skodder, strækker sig mod et kapel med støttepiller og et hjørnetårn; en plæne krydset af en gruset sti leder blikket mod helheden, under en klar blå himmel, med nogle træer til højre i billedet.

Landsby og ruin · Jura

Löwenburg

Landsbyen Löwenburg, den eneste tysktalende del af kommunen Pleigne, forener en borgruin fra det 10. århundrede med en befæstet gård fra det 16.; Christoph Merian-fonden i Basel har restaureret den siden 1956.

Kapelbroen og dens ottekantede vandtårn spænder over Reuss ved dagens hæld; lysene fra Luzerns gamle bydel, med snedækkede tage, spejler sig i det rolige vand under en blå vinterhimmel.

Gamle bydel og overdækket bro · Luzern

Luzern, gamle bydel og Kapellbrücke

Byen trådte ind i Forbundet i 1332, før nogen anden by; langs Reuss stiller Luzern en træbro fra 1333, et ottekantet vandtårn, der er ældre end broen, og 870 meter ringmur med ni tårne på række.

Smedejernsport åbnet mod bredden af Luganosøen i modlys, den lave sol stråler mellem de to stenpiller; i det fjerne dominerer Monte San Salvatores blålige silhuet byen og søens rolige vand, der spejler lyset.

By ved søen · Ticino

Lugano

Som landets tredjestørste finanscentrum var Lugano vært for det første Eurovision Song Contest i 1956 og har efter sammenlægningerne i 2004, 2008 og 2013 en storbyregion på omkring 150 000 indbyggere ved Luganosøens bred.

Koloreret historisk luftfoto af Engadin-dalen ved Madulain: landsbyen ligger langs floden Inn, som snor sig mellem engene, omgivet af skovklædte skråninger og en kæde af klippetoppe under en sommerhimmel.

Landsby · Øvre Engadin, Graubünden

Madulain

Første gang nævnt 1137-1139 som Madulene, og landsbyen overskygges af ruinerne af Guardaval-borgen, opført 1251 for biskoppen af Chur. Madulain blev i 2018 medlem af foreningen Les Plus Beaux Villages de Suisse.

Tårnhuset i Malans, en tidligere befæstet bolig med kamtakker, rejser sig midt i terrasserede vinmarker; i baggrunden dominerer den skovklædte Fläscherberg-skråning dalen under en sommerhimmel.

Vinlandsby · Graubünden

Malans

Landsbycentret og Bothmar slot, hvis midterfløj stammer fra det 16. århundrede, er kulturgoder af national betydning. Den gotiske kirke fra 1469 fik rokokostuk i 1773; rådhuset bevarer en rådssal fra 1685.

Jungfrau-massivet set fra en nærliggende top: i forgrunden skiller en grøn græsklædt kam sig ud mod klippe- og gletsjervæggen, stribet af snefonner og hængende gletsjere, der falder ned fra kammene; til højre tegner en mørkere klippespids sig mod en blå himmel spættet med store hvide skyer.

Tinde · Berner Alper

Jungfrau

Bjerget knejser over Lauterbrunnen, Grindelwald og Thunersøen. Siden 1912 har en tandhjulsbane kørt op til Jungfraujoch, over 3.400 meter. Området Jungfrau-Aletsch har været verdensarv siden 2001.

Den okkergule facade på landsbykirken i Meride, flankeret af klokketårnet med løgformet spir og en statue i en niche over portalen; på den våde brolagte plads, der spejler en aftenhimmel, står en stenfontæne og blomsterpotter foran indgangen, et træ til højre.

Landsby · Ticino

Meride

Nævnt allerede i 852 levede Meride længe af, at dens stukkatører og malere drog til Nordeuropa. Området når op til toppen af Monte San Giorgio, verdensarv siden 2003 for sine fossiler.

Nærbillede af Mönchs topryg: sne og revnet is dækker klippevæggen, en skysøjle strejfer kammen under en blå himmel.

Top i Berneralperne · 4.110 m

Mönch

Som midterste led i rækken Eiger–Mönch–Jungfrau når den 4.110 meter. Sydsiden hviler på Jungfraufirn, en tunge af Aletschgletsjeren; navnet skulle stamme fra en hestegræsgang og ikke fra den munk, nutidens tysk hører i det.

Luftfoto af Morcote: husene på række langs bredden af Luganosøen, kirken Santa Maria del Sasso og dens klokketårn på den skovklædte skråning ovenfor landsbyen.

Ticino · Luganosøen

Morcote

Morcote strækker sig langs bredden af Luganosøen over for Italien. Over tagene står kirken Santa Maria del Sasso; imellem dem en trappe med 404 trin og en kirkegård fra 1750.

Udsigt ned over Moudons gamle bydel fra slottets højder: den spidse kirketårn ved Saint-Étienne-kirken rejser sig over de brune tegltage i den middelalderlige by, der ligger tæt op ad en skovklædt bakke; i forgrunden til venstre et stykke slotsmur og et smedejernsgelænder; nedenfor løber floden Broye langs den nedre by med dens nyere bygninger, krydset af en vejbro.

Befæstet by ved Broye · Vaud

Moudon

Amadeus 1. af Genève opførte her et castrum omkring 1127; huset Savoyen flyttede det vaudske fogedi hertil omkring 1260. Under Bern fra 1536 bevarer byen sin middelalderlige bykerne, i dag et ISOS-kulturminde, over floden.

Valle di Muggio set ovenfra, fra skråningen af Monte Generoso: to landsbyer med tætpakkede tage ligger trinvis over hinanden på dalens side, med kirketårne forrest, omgivet af grønne engterrasser; tågeslør stiger op fra de rødbrune senefterårsskove, der dækker resten af skråningerne, og det strejfende lys fremhæver de lyse facader mod den mørke bakkeside.

Landsby · Valle di Muggio, Ticino

Muggio

Nævnt i 852 gav den navn til Valle di Muggio. I 1400-tallet skar dens håndværkere de lange årer til hertugdømmet Milanos flåde; kirken San Lorenzo blev genopført i 1760.

Luftfoto af landsbyen Mürren, med dens chalets spredt over en bred græsklædt altanterrasse over den dybe, skovklædte Lauterbrunnen-dal, over for en kæde af snedækkede tinder under en himmel stribet med gyldne skyer.

Bilfri landsby · Berner Alperne

Mürren

Mürren, der ligger i skyggen af Schilthorn (2970 m), var et af Alpernes tidligste hjemsteder for alpint skiløb: Downhill Only-klubben formede disciplinen der, og Arnold Lunn opfandt slalom i 1922. Kan kun nås med kabelbane og tog.

Landsbyen Neunkirch ligger mellem hvedemarker og frugtplantager, med sit gyldne løgformede klokketårn, der rager op over tagene, med skovklædte bakker som baggrund under en sommerhimmel spættet med store skyer.

Planlagt småby · Schaffhausen

Neunkirch

Ødelagt og genrejst i ét træk har den bevaret sin rektangel af fire parallelle gader. Længe under biskopperne af Konstanz blev den i 1525 solgt til Schaffhausen for 8.500 gylden.

Landsbyen Niedergesteln ligger ved foden af en enorm klippevæg stribet af render, med sit spidse klokketårn, der rager op over de grå tage blandt enge og frugtplantager i Rhône-dalen, i en dæmpet historisk tone.

Walliser-landsby · Vestlige Raron

Niedergesteln

Navnet kommer af det latinske castellum: et castrum af sten vogtede her den gamle vej på højre bred. I 1384 ødelagde Wallis' tiender borgen; i 1790 købte undersåtterne rettighederne tilbage.

En skrånende gyde set på lang linje mellem to rækker mørkebrune trehuse med åbne skodder, der fører til en lille trækirke kronet af et spidst tårn, under en skyfri blå himmel.

Walser-landsby · Graubünden

Obermutten

Del af Thusis siden 2017, ligger Obermutten i 1864 meters højde på skråningen af Muttnerhorn. En brand ødelagde sytten huse der i 1946; landsbyen fik siden uventet berømmelse på sociale medier i 2011.

Under en dybblå vinterhimmel glider en mørk gondolkabine gennem billedets venstre halvdel, hængende i sine kabler; i midten er ankomststationen af beton indfældet i Klein Matterhorns snedækkede klippekam, og en stålmast rejser sig til højre i den vindblæste sne.

Tinde · Wallis

Klein Matterhorn

Målingerne angiver 3882 eller 3883 meter, godt en kilometer fra den italienske grænse. På nordsiden ligger en bjergstation i 3820 meters højde, hvorfra en tunnel på 160 meter går gennem bjerget.

Fra slottets terrasse indtager det store runde tårn med kegleformet tag højre side af billedet, mod den lange hvidkalkede bygning; nedenunder breder Porrentruys gamle bys brune og røde tage sig, kirkens lyse tårn, og bag dem Juras skovklædte høje under en bleg blå sommerhimmel.

By · Ajoie, kantonen Jura

Porrentruy

Fordrevet fra Basel af reformationen slog fyrstebisperne sig ned i Porrentruy efter 1528; deres såkaldt midlertidige residens holdt indtil 1828. Slot, jesuiterkollegium, hôtel-Dieu og stenfontæner bærer stadig målet af den.

Fondation Beyeler i Riehen: en lang paviljon med rødlige stenpiller, kronet af et svævende glastag, strækker sig bag en have med træer i efterårsfarver.

Grænsekommune · Basel-Stadt

Riehen

22.534 indbyggere på 10,86 km², en fjerdedel skov og en fjerdedel marker, og en tysk grænse, der lægger sig om kommunen mod nord: Riehen er lige så meget en stor landsby som en forstad til Basel.

Fra en overhængende alpeeng strækker udsigten sig over Firkantonsøen, omgivet af skovklædte kamme og blålige tinder i horisonten; i forgrunden rammer skrånende græsgange og grenen af et nåletræ scenen ind.

Bjerg · Schwyz og Luzern

Rigi

Rigi Kulm hæver sig 1797 meter over Vierwaldstättersøen, Zugsøen og Lauerzsøen. Navnet kommer af de bånd af klippe og græs, der omkranser toppen; tandhjulsbanen har kørt derop siden 1871, som den første i Europa.

Den tidligere klosterkirke i Romainmôtier set fra sydvest en sommereftermiddag: den høje gavl af gylden sten, prydet af en frise af blindbuer, understøttes af en lang skrå stræbepille; bag den ligger det lave kirkeskib, galleriet af gotiske buer og det firkantede klokketårn med dobbeltvinduer, kronet af et skiferspir, mod en blå himmel fyldt med store hvide skyer og en skovklædt bakke.

Cluny-landsby · Vaud

Romainmôtier

Den tidligere klosterkirke for Peter og Paulus rager op over nogle få skrånende gader i bunden af Nozon-dalen. Overdraget til Cluny omkring 929 er den romanske kirke i dag reformert tempel og kulturgode af national betydning.

Grand Chalet i Rossinière, en stor brun trebygning med gråt tag i brede flader, hvis facader er gennembrudt af rækker af vinduer med gule skodder, omgivet af grantræer foran bjergene.

Landsby i Pays-d'Enhaut · Vaud

Rossinière

Grand Chalet, 113 vinduer bygget til David Henchoz mellem 1752 og 1756, husede maleren Balthus indtil hans død i 2001. Rossinière har 499 indbyggere ved udgangen af 2024; befolkningen voksede 4,1 % siden 2010, mod 18,6 % i Vaud.

Den romanske kirke i Rougemont: det ottekantede klokketårn med savtakket gesims og spidst spir troner over kirkeskibet med brune tegltage, sammenbygget med en nærliggende landbrugsbygning, under en bleg blå himmel.

Landsby i Pays-d'Enhaut · Vaud

Rougemont

Grundlagt omkring 1073-1085 omkring et klunyacenserpriori, bevarer Rougemont en romansk kirke fra 1000-tallet og chalets med udskårne facader; medlem siden 2017 af Schweiz' smukkeste landsbyer.

De stenede rester af priorat Rüeggisberg, romanske arkader og murstykker rejst på en grøn plæne, med skovklædte bakker i horisonten under en blå himmel.

Landsby og klunyacenserpriori · Bern

Rüeggisberg

Grundlagt omkring midten af 1000-tallet af to munke sendt af abbed Hugo af Cluny, blev prioriet i Rüeggisberg, allerede nævnt i 1075, aldrig fuldført efter sin planlagte femapsidiale grundplan, før det blev nedlagt i 1484.

Den middelalderlige landsby Saillon klamrer sig til sin skråning, domineret af sit runde tårn, med de snedækkede tinder af Valais-alperne aftegnet bag skyer, over frugtplantager og vinmarker.

Middelalderby · Valais

Saillon

Borgtårnet står uden for murene: borgbakken var for smal til at rumme det. Nedenfor gav stenbruddet fra 1873 en stribet marmor, som Charles Garnier året efter lod lægge i Operaen i Paris.

Sommerudsyn fra oven over Saint-Maurice, taget fra et højt punkt mod syd: byen ligger på den smalle slette mellem den smaragdgrønne Rhône, kantet af græsklædte skråninger til venstre, og en stejl kalkstensklippe til højre, gennemboret af en vejtunnel; i midten skiller abbediets og byens klokketårne sig ud blandt tagene; i det fjerne, under en klar blå himmel, dominerer en skarp klippetop — Dents du Midi — dalen.

Lås ved Rhônen · Valais

Saint-Maurice

Som etape på Via Francigena, nævnt allerede i 990, og spærret af Guvernørslottet med dets middelalderlige bro fra det 12. århundrede over Rhônen, brændte byen ned i 1693, inden den i 1798 som den første i Valais plantede et frihedstræ.

Landsbyen Saint-Saphorin ligger mellem Lavaux' terrasserede vinmarker og Genfersøen, samlet omkring kirkens klokketårn, med Alpekæden rejsende sig i baggrunden bag søen.

Vinlandsby · Vaud

Saint-Saphorin

Den oprindelige landsby ved vandet blev ødelagt af Tauredunum-skredet i 563. Genopført højere oppe samlede den sig om en kirke fra 1517-1521, hvis undergrund gemmer romerske rester.

Den middelalderlige flerbuede bro i Saint-Ursanne spænder over den grønne Doubs, foran husene med tegltage og den gamle bys tårn, lænet op ad en skovklædt skråning i Jura.

Middelalderlig købstad · Jura

Saint-Ursanne

Opstået omkring et benediktinerkloster bevarer den sin romanske kollegiatkirke, korsgangen og borgerhuse fra 1300- og 1500-tallet. I 440 meters højde, mellem skovklædte klipper og flod, kom den først ud af sin afsondrethed i 1877.

Sankt Chrischona-kirken set gennem løvværket: dens slanke spir kronet med et kors og dens kirkeskib med tegltag rejser sig fra en ramme af frodige grønne træer, under en blå himmel med skyer.

Religiøst sted · Basel-Stadt

Sankt Chrischona

På Dinkelberg, 522 meter oppe, knejser kantonen Basel-Stadts højeste kirke over en muret kirkegård og missionsbygninger fra 1840; fra tårnets platform, via 71 trin, er der udsigt til Vogeserne, Schwarzwald, Jura og Alperne.

Den snedækkede Schilthorn med panoramastationen Piz Gloria og dens kabelbane, der troner over en snedækket kam over for bjergkæden af Eiger, Mönch og Jungfrau under en blå himmel.

Tinde · Berner Alperne

Schilthorn

Ingen vej fører til Mürren eller toppen: adgangen sker via en kæde af kabelbaner, over Gimmelwald og Birg. Den roterende restaurant Piz Gloria, der drejer en hel omgang på femoghalvtreds minutter, var kulisse i I hendes majestæts hemmelige tjeneste.

Landsbyen Schlatt AI med sin kirke med løgformet tårn omgivet af traditionelle Appenzell-huse, på en frodig grøn eng.

Landsby på en ryg · Appenzell

Schlatt AI

Navnet skrives omkring 1200, Slatte, om en græsgang på en skråning. Vejen til Appenzell kom først i 1898, og kirken blev indviet den 12. juni 1912. Stedet står i ISOS-fortegnelsen under nummer 0391.

Den historiske plads i Schwyz med sine patricierhuse og statue, domineret af de klippefyldte Mythen-toppe, der er oplyst i det fjerne.

Hovedby ved Mythen-toppene · Schwyz

Schwyz

Hovedpladsen, en af Schweiz' smukkeste barokpladser, ligger ved foden af Store Mythen (1899 m) og Lille Mythen (1811 m). Schwyz har siden 1291 rummet de ældste arkiver i Edsforbundet.

Sedruns kirke med sit klokketårn, omgivet af landsbyhuse og efterårslærk, over for de snedækkede toppe i Val Tujetsch.

Landsby · Surselva, Graubünden

Sedrun

Der har aldrig været en landsby ved navn Tujetsch: hovedby blev Sedrun, hvis sognekirke blev indviet i 1205. Under kommunen løber Gotthard-basistunnelen.

Alpehytten i Taveyanne, helt beklædt med grånet træspån, med sit galleri på stolper og hvidkalkede sokkel, ved kanten af en grøn eng omkranset af et træhegn.

Alpelandsby · Vaudske Alper

Taveyanne

Landsbyen, dokumenteret siden 1270, brænder sammen med Gryon i 1719; 57 chalets genopbygges, hvoraf omkring tredive er bevaret. Uden eltilslutning er den opført i ISOS og beskyttet af en naturreservat-servitut, som kommunen underskrev i 1970.

Titlis' snedækkede top rejser sig som en hvid spids mod en blå himmel, forlænget til højre af en klippespore kronet af et antennetårn; nedenfor dominerer snefonner og klippevægge et bredt snebassin, som en skilift krydser.

Bjergtop · Obwalden–Bern

Titlis

Titlis når 3.238 meter for enden af en øst-vestgående kalkryg. En gletsjer på 1,7 kvadratkilometer dækker topområdet; svævebanens øverste station ligger i 3.020 meter.

Ved bredden af Zürichsøen ligger en mørk bindingsværkslade og et hvidt herregårdshus ved siden af det romanske tårnportal på Ufenau-kirken, omgivet af træer i efterårsfarver og siv i forgrunden.

Klosterø · Zürichsøen

Ufenau

Otto I skænker øen til Einsiedeln kloster i 965. Kirken Sankt Peter og Paul indvies i 1141. Ridderen Ulrich von Hutten dør her i 1523. I 2012 forhindrede fredningen et restaurant af Peter Zumthor.

Langs den turkise Aare ligger husene i Unterseen på række bag en trærække, overskygget af kirketårnet, med de snedækkede tinder i Berner Oberland ved horisonten.

Købstad på Bödeli · Bern

Unterseen

Bygget på Aares nordbred over for Interlaken brændte Unterseen i 1364 og igen i 1470; Bern lod den genopføre omkring et rådhus i midten. Bulhusfacaderne stammer fra det 17. til det 19. århundrede.

Landsbyen Urnäsch ligger i et bølget landskab af grønne enge, med en Appenzell-gård med bredt rødt tag i forgrunden og skovklædte bakker i horisonten.

Appenzeller landsby · Ausserrhoden

Urnäsch

Urnäsch, først nævnt i 831, blev i 1417 en selvstændig menighed omkring sin Antonius-kirke og efter kantonsdelingen i 1597 den første af de seks Rhoden i Appenzell Ausserrhoden. Vævning og siden broderi gav generationer et levebrød.

Urtårnet på det tidligere kraftværk Gaswerk Schlieren, bygget i lys sten med et kegleformet tag af orange og grå rudemønstrede fliser og to synlige urskiver, dominerer den gule murstenshal på den nærliggende Kraftcentrale; himlen er blå med store hvide skyer, og nogle biler holder parkeret foran bygningen.

Tidligere gasværk · Zürich

Gasværket i Schlieren

Åbnet i 1898 og udvidet frem til 1909 producerede gasværket i Schlieren op til 250 000 m³ gas om dagen, før det lukkede i 1974. Gasbeholderen rummer i dag et museum og en fungerende dampmaskine.

Industribygningen i Lorzenweid, med hvid facade med buede vinduer og valmtag kronet af et lille klokketårn, spejler sig sammen med det nærliggende turbinehus i kanalens rolige vand, under en blå himmel med hvide skyer.

Tidligere spinderi ved Lorze, ISOS-sted

Industriområdet Lorzenweid

Anlægget ligger ved floden Lorze, hvis vandkraft engang drev spinderiets turbiner; dæmningen ved Hagendorn-kraftværket findes stadig på floden, sammen med en vejbro og en træbro.

En gade i den gamle by Valangin, omgivet af cremefarvede, hvide og beige facader med røde skodder; i baggrunden rejser porttårnet med spidst tag og ur sig samt kollegiatkirkens slanke klokketårn, mens en bil og en cyklist kører på den brolagte kørebane.

Landsby · Neuchâtel

Valangin

Borgen besætter klippen, der behersker passagen; flækken blev grundlagt ved dens fod omkring 1330, og kollegiatkirken indviet i 1505. I 1853 gav lagene, der blev beskrevet her, navn til Valanginien.

Werdenbergsøen i skumringen, dets rolige vand spejler en lyserød og orange himmel; i det fjerne på bredden anes slottet mellem træerne og byens tage, med siv og sten i forgrunden.

Befæstet by · St. Gallen

Werdenberg

Markedsretten er dokumenteret her siden 1289. Grevskabet Werdenberg skifter flere gange ejer, før det sælges til Glarus i 1517; det tilsluttes St. Gallen i 1803. Slottet har lagt hus til en festival siden 1985.

Rækker af terrasserede vinmarker dækker skråningen i forgrunden og fører til landsbyen Yvorne, som ligger ved foden af en rund, skovklædt bakke, set fra udsigtspunktet Ciclet under en blå himmel med få skyer.

Vinlandsby · Vaud

Yvorne

Et jordskred ødelagde landsbyen i 1584; genopbygget længere mod øst fra 1607 plantede den sine vinstokke på ruinerne. Stenbruddet i Truchefardel, aktivt fra det 17. århundrede til 1921, leverede i 1674 marmoret til Lausannes rådhus.

I skumringen rejser Matterhorns snedækkede pyramide sig, stadig oplyst i lyserødhvidt, mellem mørke, skovklædte skråninger; nedenfor glitrer lysene fra landsbyen Zermatt i dalens fordybning, med et spidst kirketårn, der skiller sig ud blandt tage og grantræer.

Bjerglandsby · Valais

Zermatt

En landsby i 1.620 meters højde for enden af en dal, som isen lukker. Biler har været holdt ude siden afstemningerne i 1972 og 1986, og 85,2 % af kommunens areal er fortsat uproduktivt.

En flod med turkisfarvet vand snor sig mellem en venstre bred kantet af træer med efterårsløv, med en industriskorsten og en lille bro, og en højre bred optaget af en stor lys bygning med brunt tag; snedækkede toppe aftegner sig i det fjerne under en klar blå himmel.

Landsby delt af en kanal · Glarus/SG

Ziegelbrücke

Linth-kanalen deler Ziegelbrücke i to: station og knudepunkt på St. Gallen-siden, fabrikken Fritz & Caspar Jenny (1833), opført på ISOS-fortegnelsen, på Glarus-siden.

En brolagt gade i den gamle bydel i Zofingen er omgivet af farverige gavlfacader og butikker; schweiziske flag hænger fra vinduerne, og i det fjerne rejser kirkens urtårn sig, under en blå himmel med hvide skyer.

Middelalderlig småby · Aargau

Zofingen

Grundlagt af Froburgerne i slutningen af 1100-tallet missede byen med nød og næppe det store jernbaneknudepunkt, som i stedet opstod i Olten. Ti af dens bygninger regnes som kulturgoder af national betydning.

Langs den smaragdgrønne Limmat ligger den sammenhængende husfacade ved Zürichs kaj til højre, med kirkespirene der rejser sig over byen i baggrunden; i forgrunden til venstre står en stor brun bindingsværksbygning ved siden af et hvidt hus, bag et metalgelænder langs vandet.

Kantonshovedstad · Zürich

Zürich

433.989 indbyggere i december 2023, en flod man svømmer over om sommeren, en top på 869 meter for enden af en togbane: Zürich ligger i en korridor på tre til fire kilometers bredde.